Terror er ondskab. Det er en global holdning. Og bag terroren ligger der ofte en ekstrem form for ideologi, ofte religiøs, hvis grundtanker for mange ud over ekstremisterne er svære at forenes med. Sådan gælder det eksempelvis islamister: fanatisk troende inden for islam.

Islamister bruger terror til at udbrede deres religiøse overbevisning. Terror er en voldsom og ekstrem måde at udtrykke et budskab på, også omfangsmæssigt. Den skal naturligvis bekæmpes, men vi er imidlertid i dag blevet så fikseret på at bekæmpe terror, at vi også i højere grad jagter den religion, der ligger til grund for den – som ofte er islam.

Der er dog forskel på at bekæmpe terror og islamisme – når vi påbegynder at gøre dette i forhold til sidstnævnte, sker det, at vi glemmer vores grundlæggende principper om det enkelte menneskes basale rettigheder.

ALLE BØR VÆRE FRIE til selv at vælge, hvilken religion og verdensforestilling man vil have – det er demokratiske rettigheder, der er karakteristiske for det vestlige samfund. Ytrings- og religionsfrihed er bærende elementer i en moderne, demokratisk tankegang, men forblindes vi i kampen mod islamismen, og glemmer vi derfor vores demokratiske idealer – glemmer, at vi ønsker, at der skal være plads til alle religioner?

At glemme sådanne principper er paradoksalt, når de er så afgørende i vores vestlige grundværdier. Kampen mod islamismen får os tilsyneladende til at gøre dette og dermed gå imod vores principper. Vi er så opsatte på at udbrede vores egen moderne, demokratiske tankegang og samtidig underminere islamisternes idealer, at vi trodser netop det, vores grundidéer indebærer: at alle jo egentlig har ret til selv at vælge, hvad man vil tro.

DER ER INTET ”rigtigt svar”, ingen entydig løsning eller nogen sand forestilling, men i en eller anden grad virker det til, at vi mener, vi har fundet det rigtige svar. Det betyder, at vi tilsyneladende finder os berettiget til på en måde, der er i modstrid med vores principper, at få vores idéer udbredt til resten af verden – blandt andet med krig.

Selvom demokrati for os synes at være det eneste rigtige, betyder det så, at vi har ret til med magt at påtvinge andre at få det og leve under dets principper? Kan vi indføre vores vestlige grundværdier i andre lande, når det sker på bekostning af vores egen efterfølgelse af dem?

Vi vil gerne være tolerante og mangfoldige samt give plads til forskellighed og forskellig tro, men kan og gør vi det?

Marie Svendsen og Mathias Mosekjær Krog er begge elever på Aarhus Statsgymnasium