Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Om lykkelige og ulykkelige familier til din ven.
Om lykkelige og ulykkelige familier
Stefan Merrill Block bekræfter sit ry som et af ny amerikansk litteraturs interessante navne med familiehistorien ”Stormen udenfor”
Det var den russiske forfatter Tolstoj, der sagde, at ”Alle lykkelige familier ligner hinanden; men den ulykkelige familie er altid på sin egen måde ulykkelig”.
Er det nu sandt? I Stefan Merrill Blocks anden roman, ”Stormen udenfor”, møder vi ægteparret Katharine og Frederick. Hun er hjemmegående og opdrager husets døtre, han er i voldsom grad udegående, ofte flere dage ad gangen, med flamboyante armbevægelser og sejlende alkoholforbrug.
LÆS OGSÅ: Livet er en åben slagmark
I længden kan ægteskabet mellem husmoderen og kunstnertypen ikke holde, og Katharine får Frederick tvangsindlagt på USA’s berømteste psykiatriske hospital, Mayflower, i nærheden af Boston. Tidsmæssigt er vi i 1960’erne.
Forfatteren Stefan Merrill Block har brugt sine egne bedsteforældre som forlæg for historien. Han har villet undersøge, hvorfor den i familiesagaen næsten mytologiske Frederick med det røde hjerte og de sorte tanker blev indlagt, og hvorfor mormoderen en sommerdag i 1980’erne brænder alle hans breve og papirer. Ud af asken fra brevene vokser billedligt talt den unge Merrills beretning ”Stormen udenfor” om hans ulykkelige familie.
Annonce
Er Frederick og Katharine så ulykkelige på deres egen måde, jævnfør Tolstoj? På det konkrete plan ja. Mayflower, de øvrige tvangsindlagte, Katharines desperation over sin mand med meget mere, som Merrill Block i cirklende bevægelser og spring i tiden maler frem, er naturligvis deres egen private og unikke historie.
Er det nu sandt? I Stefan Merrill Blocks anden roman, ”Stormen udenfor”, møder vi ægteparret Katharine og Frederick. Hun er hjemmegående og opdrager husets døtre, han er i voldsom grad udegående, ofte flere dage ad gangen, med flamboyante armbevægelser og sejlende alkoholforbrug.
LÆS OGSÅ: Livet er en åben slagmark
I længden kan ægteskabet mellem husmoderen og kunstnertypen ikke holde, og Katharine får Frederick tvangsindlagt på USA’s berømteste psykiatriske hospital, Mayflower, i nærheden af Boston. Tidsmæssigt er vi i 1960’erne.
Forfatteren Stefan Merrill Block har brugt sine egne bedsteforældre som forlæg for historien. Han har villet undersøge, hvorfor den i familiesagaen næsten mytologiske Frederick med det røde hjerte og de sorte tanker blev indlagt, og hvorfor mormoderen en sommerdag i 1980’erne brænder alle hans breve og papirer. Ud af asken fra brevene vokser billedligt talt den unge Merrills beretning ”Stormen udenfor” om hans ulykkelige familie.
Men på det overordnede plan er Merrill-familiens måde at være ulykkelig på ikke privat eller enestående. Alle, der enten af egen erfaring eller på afstand kender til ægteskab, børneopdragelse, kunstneriske ambitioner og småborgerlige normer, livslystens gennembrud på de mest upassende tidspunkter og tvangstankernes groteske, ødelæggende mønstre, vil kunne relatere til denne roman og genkende en lang række følelser, som Merrill Block sprogliggør.
Dertil kommer, at ”Stormen udenfor” iscenesætter mindst to almengyldige temaer: Det ene er forholdet mellem galskab og normalitet, som også den beslægtede klassiker ”Gøgereden” satte ord på. Som Katharine på et tidspunkt tænker om lægerne og sygeplejerskerne på Mayflower: ”Hvem siger, at deres opfattelse af, hvad der er det normale, er rigtig?”.
Det andet tema er barndommens betydning. På Mayflower belærer den Freud-inspirerede og strenge leder, dr. Canon Frederick, om, at Fredericks mentale uføre skyldes, at han erstatter den kærlighed og accept, som han aldrig fik fra sin mor, med jagt på andre former for accept.
Frederick forstår naturligvis godt argumentationen og nikker til ekspertens tankegang, ”men i sit stille sind finder han den temmelig komisk med den naivitet, dens næsten barnligt forenklende blik på de menneskelige grundvilkår.”
Hvad er så de menneskelige grundvilkår? Og hvordan bliver en familie ulykkelig – og måske lykkelig igen? Det er disse spørgsmål, som romanen gennemspiller, og selvom man ikke behøver at falde i svime over forfatterens unge alder (han er født i 1982), er det en forbløffende moden kurs, han er sat ud på med først romanen ”En fortælling om at glemme” og nu ”Stormen udenfor”.
Man tilgiver ham gerne, at den nye roman er for lang, for han bekræfter til fulde sit ry som en af ny oversat amerikansk litteraturs originale stemmer.
Stefan Merrill Block: Stormen udenfor. Oversat af Ninna Brenøe. 374 sider. 325 kroner. Tiderne Skifter.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
Mest læste kristeligt-dagblad.dk
Mest læste etik.dk
-
1. 2.000 uskyldigt dømte er blevet frikendt i USA
-
2. Bør Danmark indføre en frivillig mærkeordning for varer fra Israel?
-
3. Kommentar: Sundhedisme er blevet den nye religion
-
4. Er det uetisk at lave tv-underholdning om psykisk syge?
-
5. Rygedilemma: Skal den personlige frihed indskrænkes, hvis det redder liv?
