Hvad skal EU’s nye aftale hedde?

Mens andre lande både syd- og østpå i EU kæmper om navngivningen, er det ikke det, der står øverst på det danske Udenrigsministeriums prioriteringsliste.

”Det kan eventuelt have symbolsk betydning, hvorvidt man kalder aftalen en pagt, aftale, traktat eller noget andet, men det har ikke betydning for vurderingen af den internationale aftales juridiske styrke og indhold. Det afgørende er i den sammenhæng aftalens substans, hvilket man derfor fra dansk side fokuserer på i de aktuelle forhandlinger,” siger Vibeke Pasternak Jørgensen, der er chef for Udenrigsministeriets EU-retskontor.

Netop symboler bruges ofte meget bevidst i EU-systemet, forklarer EU-ekspert Peter Nedergaard, professor på Institut for statskundskab på Københavns Universitet.

”Navngivning er sjældent en tilfældighed i EU-systemet,” siger han.

Symbolerne findes alle vegne. Navne på bygninger i Bruxelles, traktater og ikke mindst det 12-stjernede flag, der til forveksling ligner den krans af stjerner, som Jomfru Maria har om hovedet i mange katolske kirker.

”Det er ikke noget tilfælde, at den gamle rådsbygning hed ’Charlemagne’ efter Karl den Store, der regerede over det franske rige. Og da EF blev født, var det også helt bevidst, at det skete i Rom, fordi Romerriget var det fjerne ideal om et fredeligt Europa med et indre marked,” siger Peter Nedergaard og peger desuden på, at selve ordet ”pagt” formentlig også er valgt med stor bevidsthed.

Den flittige brug af symboler florerer først og fremmest i Sydeuropa, forklarer Peter Nedergaard og tilføjer:

”I Danmark er vi mere historieløse.”