Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Folkeskolens lærere ser stort på lovpligtig kanon til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Folkeskolens lærere ser stort på lovpligtig kanon

Lærere underviser ikke nødvendigvis efter den lovpligtige kanon

- Classroom kids/6PA/MAXPPP

5 debatindlæg Hold mig opdateret

Lærere har pligt til at undervise i 14 forfatterskaber og 29 historiske begivenheder. Alligevel ser 6 ud af 10 dansk-lærere og hver anden historielærer kun kanon-lister som en inspirationskilde. De Konserva-tive og DF er oprørte

Selvom folkeskolens dansklærere har pligt til at introducere eleverne for H.C. Andersen, Grundtvig, Blicher og 11 andre danske forfatterskaber, mener 59 procent af dansklærerne, at det er deres eget valg, hvad de vil undervise i.

Tilsvarende mener 46 procent af historielærerne, at de 29 begivenheder på kanonlisten for historiefaget kun er en inspirationskilde og ikke et stof, de har pligt til at undervise i.

LÆS OGSÅ:
Ulydige lærere splitter uddannelsessystemet

Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet Scharling Research har foretaget for fagbladet Folkeskolen. Undersøgelsen dokumenterer, at selvom en af VK-regeringens store skolepolitiske mærkesager i 00’erne var indførelsen af obligatoriske kanonlister for undervisningen i dansk litteratur og historie i henholdsvis 2005 og 2009, så giver lærerne udtryk for, at de baserer sig mere på deres egen dømmekraft end kanonlisterne.

Denne indstilling ryster uddannelsesordførerne Alex Ahrendtsen (DF) – som kalder lærernes svar ”en direkte provokation” og ”et oprør mod Folketinget” – og Mai Henriksen (K).

Annonce
”Det er ikke for sjov, at de 14 forfatterskaber er gjort obligatoriske, men fordi de udgør dansk litteraturs skat. Derfor er det en stor fejl, hvis den enkelte lærer synes, at nogle af disse forfatterskaber kan fravælges,” siger Mai Henriksen, som bebuder, at hun vil kalde børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i samråd om sagen.

”Det er måske ikke så overraskende, at jeg som konservativ får tindrende øjne, når jeg hører, at lærere kan finde på at vælge Ludvig Holberg fra. Men jeg vil gerne vide, hvordan ministeren stiller sig,” siger hun.

Helt konkret viser undersøgelsen, at 61 ud af 291 dansklærere, altså godt hver femte, udelader Ludvig Holberg. Et andet obligatorisk forfatterskab, Peter Seeberg, udelades af hver tredje. Formanden for folkeskolelærerne i Dansklærerforeningen, Jens Raahauge, er meget overrasket over dette, eftersom andre undersøgelser har peget på, at netop de forfatterskaber, som er gjort til kanon, hører til de mest brugte i undervisningen.

”Det er da pinligt, hvis nogle dansklærere bare synes, kanonlisten er et tagselvbord. Men det undrer mig, hvis lærerne er holdt op med at bruge de forfatterskaber, fordi de er gjort obligatoriske. Så revolutionære har lærerne trods alt aldrig været,” siger han.

Tanja Andersen, formand for Foreningen af Lærere i Historie og Samfundsfag, mener, at undersøgelsens resultat kan hænge sammen med, at historiekanonen først er obligatorisk fra og med den årgang, som nu går i 7. klasse. Derfor kan lærere på 8. og 9. klassetrin med rette betragte listen som vejledende:

”Det er et problem, hvis lærerne ikke opfylder lovens krav, så om to år skulle andelen af historielærere, der ser kanonlisten som en pligt, gerne være oppe på 100. Men hvis jeg skal tage mine kolleger i forsvar, vil jeg pege på, at der ikke er meget undervisningstid til at nå alle kanonpunkter. Desuden mangler der efteruddannelse. Selvom der har været kanondebat i en del år, er der mange lærere, som ikke har forstået konceptet.”
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Kanon?

Mogens Højmark, publiceret d.12/01 10:19 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Folkeskolens lærere ser stort på lovpligtig kanon
Hvis nogle politikere har vedtaget en kanon, og de samme politikere stiltiende ser på, at der i kommunerne skæres i undervisningstimetallet, bur de de samme politiekre så ikke se på, hvad det er muligt at gøre i undervisningen. Mener man virkelig, at det er vigtigere at berøre de valgte emner overfladisk, end at arbejde grundigt og seriøst med lidt færre emner? Mener man, at der ikke kan opstå nye samfundsrelaterede begivenheder, der gør det fornuftigt og relevant, at tage nye emner op på bekostning af en politisk kanon? Den nyere historie om Egypten er ikke på listen, så det må vi ikke - eller hvad?
mvh. Mogens Højmark
Del Link

Folkeskolens lærere ser stort på lovpligtig kanon

SGR, publiceret d.12/01 11:01 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Folkeskolens lærere ser stort på lovpligtig kanon
Desværre kunne man befrygte dette resultat. Hvis er skolen? spørger man. Lærernes åbenbart, mens de folkevalgte er sat helt ud af spillet. Langtidskonsekvensen af denne undertrykkelse af al information, der peger på et fælles kulturgrundlag og en fælles historie er en undergravelse af velfærdssamfundet og den samhørigsfølelse, det blev oprettet på fra 30´erne og fremad. En samhørighedsfølelse der er afgørende for, at dem ,der tjener pengene, fortsat vil bidrage til at finansiere det. Men det forstår de mest ahistoriske og ignorante dele af lærerkorpset åbenbart ikke.
Istedet har de givet os yderligere et argument for friskoler/privatskoler. Men det fatter de pågældende folkeskolelærere åbenbart ikke.
SGR.
Del Link

Historiekanon.

Mogens Højmark, publiceret d.12/01 11:36 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Folkeskolens lærere ser stort på lovpligtig kanon
Nogen, politikere?, har i deres visdom lavet en kanon, hvor historien stopper år 2001.
I den kanon, jeg har set på Internettet, er der ikke et ord om Kina, intet om Osmannerriget, intet om maurerne.
Vil SGR (hvem det så er) foretrække, at alle lærerne underviser efter samme statsautoriserede lærebog i præcis det angivne antal minutter? Det var modstanden mod så ensrettet topstyring, der fik Kristen Kold til at forlade folkeskolen.
Mogens Højmark
Del Link

Folkeskolens lærere ser stort på lovpligtig kanon

SGR, publiceret d.12/01 11:58 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Folkeskolens lærere ser stort på lovpligtig kanon
Nu kan jeg sagtens forestille mig, at der er hel masse, der ikke er omtalt i den udgivne kanon. Der vel må opfattes som et minimumsprogram, der næppe kan fylde alle timer fra 1.-9.kl. Hensigten er at bygge på billedet af danskerne som nogen, der har noget fælles og som trods de forskelle, der også er/har været, har haft noget sammen, bl.a. en række fælles fixpunkter i religion, kultur og institutioner. For det var netop ud fra det billede velfærdssamfundet, og dets ide om en gensidig forpligtethed mellem alle danskere blev bygget op. Just det som statsministeren så udmærket talte om i nytårstalen. Derfor er det trist, hvis en stor gruppe folkeskolelærere ikke forstår deres rolle i at fastholde det grundlag. Det vil næppe være i deres egen interesse at skippe det! SGR
Del Link

Kanon , Værdikamp?

Allan, publiceret d.12/01 15:20 (for 5 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Folkeskolens lærere ser stort på lovpligtig kanon
"Jeg opfatter kulturkanonen som en slags kompas - som et udgangspunkt for samtale. Den skal ikke anvendes som et redskab fra statens side til at bestemme, hvad der er godt og skidt. Men den vil rumme en beskrivelse af noget, der er værdifuldt, ja nærmest umisteligt. Til glæde for os alle".

Dette udtalte ophavsmanden Brian Mikkelsen i 2005. og understregede samtidigt at det ikke kunne forbindes med værdikamp, men som et kulturelt tilbud, renset for partipolitik, til, må man formode, den uvidende del af befolkningen.

Dette sammenholdt med oprøret hos De konservative og fremskridspartiet, om at lærere ikke må opfatte kanonen som andet end en inspirationskilde, trænger man da vist til at få belyst par ting:

Er det nedfældet i undervisningsplaner at der SKAL undevises i dette til, oldnordisk grænsende, materiale (Jeg opfatter i dette tilfælde ikke vendingen oldnordisk som andet end et tidsbeskrivelse, ikke som nedsættende). Og hvilke ting er det så der ikke må undervises i den begrænsede undervisningstid der er til rådighed.

Jeg spørger. Hvor vigtigt er det at vide at Marie Grubbe var en lille sexfixeret pige i 16-1700 tallet, som fordrejede hovedet på det halve København, når verdenshistorien nu halser af sted som den gør. Det skal der vist ikke spildes meget krudt på, andet at man naturligvis skal vide at vi har en FOR-tid. Har man yderligere behov for uddybelse, må der vist dømmes selvstudier evt. suppleret med folkeuniversitet.

Jeg er nu ikke sikker på at BM mente det anderledes end de to personer giver udtryk for. Der er, og var, national værdikamp for fuld skrue. Alene ud fra den vinkel er jeg glad for at de tabte valget. DET KAN GØRES BEDRE OG MERE BREDT FAVNENDE!

Allan Olsen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​