Ældre over 60 år måler blodtryk, kondi og kolesterol i en sådan grad, at eksperter på området nu taler om en decideret hjemmemålingsmani.
- Wodicka
Nanna Schelde |
13. januar 2012
Måleapparater til hjemmebrug kan øge sundheden, men også give et neurotisk forhold til kroppens aldringsproces, siger eksperter
Ældre over 60 år måler blodtryk, kondi og kolesterol i en sådan grad, at eksperter på området nu taler om en decideret hjemmemålingsmani. En tilstand, hvor udslagene på blodtryksmålere og skridttællere bliver afgørende for seniorernes tilfredshedsfølelse.
Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab og programleder ved Center for Sund Aldring Allan Krasnik kalder tendensen ”meget markant”:
LÆS OGSÅ: Helbredsmani breder sig blandt ældre”Tal er blevet et nøgleredskab til at vurdere sig selv og andre. Kondital, blodtryk og kolesteroltal – alle mulige kvantitative monitoreringer bruges til at vurdere, om man stadig er i fuld vigør og har en kropsfunktion, som da man var ung. Målingerne bliver dominerende i forhold til, hvordan man opfatter sig selv. Det bliver brugt som en handlingsanvisning. I stedet for at føle, hvordan man har det, bruger man tallene.”
Det bekræfter antropolog Bjarke Oxlund, som også er tilknyttet Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. Han er ved at afslutte forskningsprojektet ”At leve gennem tal”. I Vordingborg Kommune har han fulgt en række kvinder over 60 år, som indretter tilværelsen efter tallene på måleapparaterne.
”Hjemmet er blevet en målecentral for kropstilstande. Hvor det tidligere var noget, der skulle presses ned over hovedet på folk, får de nu blodtryksmålere og skridttællere i julegave,” siger han.
Både butikskæderne Lidl, Harald Nyborg og Netto har i denne uge tilbud på elektroniske blodtryksmålere, og også en lange række organisationer som Ældre Sagen, Hjerteforeningen og Vægtkonsulenterne sælger måleapparater til hjemmebrug. Som udgangspunkt er det godt at holde øje med helbredet og forbedre sin sundhed ved for eksempel at gå flere ture, men det kan også udvikle sig til en besættelse hele tiden at holde øje med blodtryk og kondital, mener eksperter.
”En deltager blev meget oprevet, fordi hendes skridttæller ikke viste det samme resultat som sidst, til trods for at ruten var den samme. Brugerne definerer deres egen sundhed ud fra målingerne, de kan deres tal i hovedet og taler efterhånden mere om dem end om, hvad de mærker og føler,” siger Bjarke Oxlund.
Cand.jur. og seniorkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler mener ligeledes, at måleriet kan gå for vidt:
”Tæppefaldet er uundgåeligt, så det er vigtigt også at have en filosofisk tilgang til det at blive gammel. I stedet for at måle løs så start med de indre værdier. Det gælder om at holde balancen, for skavankerne kommer uanset hvad. Det kan blive neurotisk og gå over gevind, hvis man fornægter, at kroppen ikke var, som da man var ung.”
Også professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet advarer mod konstant at måle og veje sig.
”Hvis målingerne bliver til indholdet i tilværelsen, er der er grund til at råbe vagt i gevær,” siger hun.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad