Velfærd uden stat?

JA, mener Henrik Gade Jensen

Henrik Gade Jensen, hvorfor bør familierne overtage nogle af statens velfærdsopgaver?

”Gensidig forsørgelse bør fylde mere. Ægteskabet er en gammel institution, der ligesom monarkiet og folkekirken bygger på gensidig forsørgelse. Når to mennesker gifter sig, lover de at forsørge hinanden, og det betyder, at den ene ikke kan få kontanthjælp uafhængigt af den anden parts indkomstforhold. Det gælder også for børn op til 18 år. Den idé burde udvides. Det er også i Grundlovens ånd, hvor selvforsørgelse og gensidig forsørgelse er det primære, og kun i sidste instans skal det offentlige træde til.”

Strider det ikke mod det liberale synspunkt om frihed for den enkelte at lægge ansvar over til familierne?

”Liberale mennesker gifter sig også, og det er jo ikke liberalt, at 20-års børn skal koste andre noget. Men jo, i den forstand at det fremtvinger en større grad af familiemæssig afhængighed. Men gør det noget?”

I din nye bog argumenterer du for at neddrosle velfærdsstaten. Hvilket samfund ønsker du?

”Jeg ønsker et stærkere samfund og en mere begrænset stat. Staten skal ikke være svag, men den skal være begrænset. Og et stærkt samfund, sådan som Grundtvig også talte om, hvor borgerne er mere selvberoende, altså at flere penge ligger i borgernes lommer. Hvor der ikke sker så meget omfordeling af folks midler.”

Er velfærdsstaten en trussel mod næstekærligheden?

"Al statslig regulering kendetegnes jo ved tvang. En retsregel har ingen mening uden tvang. Jeg ved, det lyder ubehageligt i manges ører, men nogle gange skal banen kridtes op, men alt, hvad velfærdsstaten foretager sig, er reguleret tvang, og du kan aldrig handle kærligt ud af tvang. Derfor forudsætter næstekærlighed altid frivillighed. Hvis den barmhjertige samaritaner havde været sosu-assistent, var pointen gået af lignelsen.”

Men mange påtager sig frivilligt arbejde trods statens størrelse?

”Ja, det er rigtigt. Men det er færre og færre. I folkekirken erstatter mange sognehjælpere jo efterhånden det frivillige arbejde.”

Var de menneskelige relationer bedre før velfærdssamfundet?

”Der var en meget større respekt for mennesker og større respekt for måden at omgå hinanden på. Det gælder uanset materiel standard. Vi behøver ikke at være så bange for at neddrosle velfærdsstaten. Vi er blevet opflasket med en falsk bevidsthed om, at før velfærdsstaten lå alle og døde på gaderne. Det gjorde de ikke. Selvfølgelig var samfundet ikke nær så rigt som i dag, men der var velorganiserede hjælpeforanstaltninger til at bistå den uforskyldt nødlidende. Selvfølgelig var det beskedent i forhold til i dag, men i dag må man imponeres over det omfattende aktivitetsniveau.”


Jørn Henrik Petersen, bør nogle af velfærdsstatens forsørgelsesopgaver flyttes over til familierne?

”Nej, men der er situationer, hvor familierne godt kunne vågne op og hjælpe hinanden. For eksempel kunne man tage over på plejehjemmet og vaske sin mors hår i stedet for at brokke sig over, at personalet gør det for sjældent. På den måde er ansvarligheden forduftet lidt. Men det betyder ikke, at der skal drosles ned på det systemiske niveau. Desuden ville det bringe familiemedlemmerne i et afhængighedsforhold til hinanden, og det har vi været igennem en frigørelsesproces fra gennem mange år.”

LÆS OGSÅ: Borger: Manglende rengøring er svineri

Vil det være en idé at lade familierne have et større ansvar som i Sydeuropa?

”Det er to forskellige kulturtraditioner, og i den danske kulturtradition har vi siden 1890’erne udviklet et tankesæt, der går på, at det på den ene eller den anden måde det offentlige, der tager over. De offentlige institutioner bliver en slags surrogat for næstekærligheden. Vi laver jo regler og love, fordi vi ved, at viljen er redebon, men kødet er skrøbeligt.”

Er velfærdsstaten en trussel mod næstekærligheden, sådan som Henrik Gade Jensen mener?

”Hvis man ved en lille smule om velfærdshistorien, kan man konstatere, at det aldrig har fungeret at lade systemet hvile på frivillighed. Derfor blev man nødt til at bygge et andet system op. Velfærdssstaten er på den måde en bekræftelse af næstekærligheden, fordi de institutioner, vi bygger – omsorg for de ældre, sundhedssektoren – er en slags barmhjertighedsorganisationer. De er indrettet sådan, at vi kommer til at te os, som om vi elsker, næsten vel vidende at det gør vi ikke.”

Var de menneskelige relationer bedre før velfærdsstaten, i hattedamernes tid?

”Det kan ingen vide noget om. Men man kan se, at der foregår en filantropisk aktivitet i anden halvdel af 1800-tallet. Der var dog en anden strømning i den periode om, at der ikke skulle moraliseres om den enkeltes gøren og laden og i stedet skulle det offentlige på banen. Det var et udtryk for, at tanken om, at hjælpen kunne lykkes med privat virksomhed og frivillighed, var fejlagtig.”