Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Dommedag er rykket et minut tættere på til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dommedag er rykket et minut tættere på

Kommenter Hold mig opdateret

Truslen mod menneskeheden er øget, mener anerkendte videnskabsfolk bag ”dommedagsur”

Når denne artikel er læst til ende, kan det hele være forbi. Dommedagsuret har nemlig flyttet sig, så vi nu kun er fem minutter fra dommedag.

Det mener i hvert fald Bulletin of the Atomic Scientists, som er en gruppe af videnskabsfolk – heraf flere med nobelpriser – der siden grundlæggelsen i 1945 har informeret offentligheden om trusler mod menneskeheden. Og selvom det måske lyder sådan, er trusselsniveauet ikke baseret på noget religiøst, men derimod på situationen i forhold til atomvåben, klimaforandringer og nye videnskabelige teknologier i forhold til menneskelivet.

Hvis der sker markante ændringer i trusselsniveauet, rykkes det såkaldte dommedagsur et givent antal minutter frem eller tilbage mod midnat, som signalerer dommedag. Årsagen til, at uret nu har flyttet sig fra seks til fem minutter i dommedag, er ifølge forskerne, at der ikke er sket betydelige fremskridt i bestræbelserne på at reducere truslen fra atomvåben, og fordi der ikke bliver gjort tilstrækkeligt for at forhindre klimaforandringer.

”Desværre er Einsteins udtalelse i 1946 om, at ’alt har forandret sig, bortset fra måden vi tænker på’, stadig sand. Den foreløbige udvikling fra for to år siden er ikke blevet videreført, og det giver mening at flytte uret tættere mod midnat, tilbage til det niveau det var på i 2007,” siger Lawrence Krauss, hædret fysikprofessor og grundlægger af Skolen for jord- og rumforskning på Arizona Statsuniversitet, i en pressemeddelelse.

Annonce
Siden 2010 har uret stået på seks minutter i dommedag, men eksempelvis i 1953 var uret helt fremme på to minutter i dommedag, fordi både USA og Sovjet testede brintbomber. Til gengæld fik afslutningen på den kolde krig uret helt tilbage til 17 minutter i dommedag i 1991.

Helt bogstaveligt skal de fem minutter altså ikke tages. Vi er her jo også endnu.

bruun@k.dk

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​