Alle vil leve længe, ingen vil være gamle

At det er nye tider på alderdomsområdet, vidner EU’s år for aktiv aldring om. Hele 2012 er på europæisk plan afsat til at hylde og fremhæve den aktive aldring og med den danske åbningskonference ”Aktiv hele livet” senere i denne måned bliver der sat en tyk streg under, at der er ambitioner om, at aldring er noget, der foregår, mens man er til gymnastik, stavgang eller på kursus i finere madlavning. Og ikke som en passiv transformation i øreklapstolen. En opfattelse som tilsyneladende også er ved at sive ned til en del af landets hr. og fru Jensener, som både spiller oldboysfodbold og løber maratonløb på halvolympiske tider.

I hvert fald lyder det samstemmende fra forskere og eksperter på området, at opfattelsen af, hvornår man er gammel, i dag er helt individuel. Og grundlæggende vil alle gerne leve længe, og ingen vil være gamle, fortæller professor ved Syddansk Universitet og ekspert i aldring Kaare Christensen.

”Rollen som gammel er under forandring, både på baggrund af biologi og i forhold til, hvad vi giver hinanden lov til. Trendforskere vil sikkert sige, at vi er på vej ind i no age-samfundet. Nogle er højt oppe i alderen og meget aktive, ligesom det er tilfældet med Mærsk McKinney Møller og Bent Fabricius-Bjerre, mens andre kan være gamle allerede som 60-årige. I virkeligheden handler det om afstanden til døden, som man laver en hurtig måling på. Man er gammel, når der ikke er så længe til, at man skal dø,” vurderer Kaare Christensen.

Også professor og overlæge Bente Klarlund Pedersen fra Rigshospitalet mener, at det at være gammel i dag er en meget flydende størrelse.

”Man kan ikke længere sætte en markør på alderdom. Det er ikke sådan, at ’bang’ nu er man gammel. Vi er på vej henimod en livsstil, hvor man faktisk kan opnå slet ikke at blive gammel, men derimod leve rigtig længe og være frisk. Det handler om at udskyde skranteårene. De, der har en dårlig livsstil, skranter allerede i 40-års-alderen. De har flere sygedage og tager mere medicin. I dag er det primært det, man forbinder med at blive gammel og med at ældes,” siger Bente Klarlund Pedersen.

Måske er alder i dag en følelse snarere end et bestemt tal. Ikke desto mindre bruger gruppen over 60 år i stigende grad en lang række måleinstrumenter til at vurdere deres egen helbredstilstand. Kondital, blodtryk og fedtprocent er blot nogle af de områder, der bliver målt på. Tallene afgør, om kroppen stadig er nogenlunde ungdommelig, fortæller antropolog Bjarke Oxlund fra Center for Sund Aldring på Københavns Universitet. Han er netop i gang med at afslutte forskningsprojektet ”At leve gennem tal”, der handler om mennesker over 60, som i stigende grad måler på sig selv.

”Målinger af dagligdagsaktiviteter og kropstilstande er blevet et centralt omdrejningspunkt i deres liv. Ved at bruge måleapparaterne reducerer de deres overordnede sundhed til nogle enkelte tal, som de fokuserer på. Hvor det tidligere var noget, der skulle presses ned over hovedet på folk, får de nu blodtryksmålere og skridttællere i julegave,” forklarer Bjarke Oxlund.

I sit forskningsprojekt mødte han blandt andre 71-årige Elizabeth fra Vordingborg Kommune. Hun er blandt dem, der måler sit blodtryk hver uge med en billig blodtryksmåler, som hun har købt i det lokale supermarked. Og hun kæmper med at få sin mand, Karl, til også at måle sit blodtryk regelmæssigt.

Bjarke Oxlund mødte også pensionist og stavgænger Karen på 60 år, der nu kan stoppe sin medicinering for forhøjet blodtryk, fordi hun har en ambition om at tage 10.000 skridt om dagen – målt med skridttæller. Hun købte skridttælleren for spændingens skyld, fortæller hun:

”Det er spændende at følge med i, hvor meget man egentlig bevæger sig. Nu var der den dag, jeg punkterede på cyklen, der var jeg oppe på 15.000 skridt, fordi jeg måtte gå hjem. Det var da meget sjovt. Og det var godt nok langt.”

Apparaterne til hjemmemåling kan altså påvirke brugerne til et sundere og dermed længere liv. Men det kan også være risikabelt udelukkende at hænge sin tilstand op på tal, mener Bjarke Oxlund.

”Tallene bliver også moralske målinger. Det at have dårlige tal er i nogens øjne det samme som at være et slet menneske, og nogen føler sig som en fiasko, hvis det tyder på, at de ikke når gennemsnitslevealderen på 78 år. Alle vil gerne have at vide af lægen, at de har et hjerte som en 35-årig, selvom de er dobbelt så gamle.”

At bliver ældre er nu også meget andet end en stor hoplafølelse, fortæller cand.jur. og seniorkonsulent i Ældre Sagen Margrethe Kähler. En fremtidsundersøgelse som Ældre Sagen fik lavet i 2011 viste, at selvom der er sket et tigerspring fra generationen før, og de fleste over 60 i dag har det virkelig godt med helbred, økonomi og boligforhold, findes der også stadig en gruppe ældre, der sakker bagud.

”Det er især ældre kvinder, som er ensomme, så det virkelig gør ondt, og som kun har deres folkepension at leve af. Der findes ikke noget mere skamfuldt end at have mangel på sociale kontakter. Det går ud over helbredet, nogle kommer ikke ud, de bliver tykke og sidder og bliver sofaløver,” siger hun.

Selvom EU har dedikeret 2012 til den aktive aldring, og selvom den store, velfungerende gruppe har det rigtig godt og føler sig yngre end deres kronologiske alder, kæmper de også med det at acceptere begreberne ”ældre” og ”gammel”.

”De hader at få en aldersetiket smækket i panden. Ældre er en leverpostejsbetegnelse tæt knyttet til ordet ’ældrebyrde’, som folk ikke kan lide. Vores kultur lægger en masse negative associationer i det at være ældre, men gruppen over 50 vil ikke lukkes ude fra det gode selskab, som i vores kultur er forbundet med ungdommen,” siger Margrethe Kähler, der tror på, at holdningen til ældrebegrebet med tiden ændrer sig.

”Det at være gammel burde have værdi i forhold til at signalere visdom, men endnu er det ikke populært at være gammel. Jeg tror, det ændrer sig med 68-generationen, der ikke gider det koketteri. Jeg tror, de vil sige, at vi er progressive foregangstyper, og vi er stolte af at være gamle,” vurderer Margrethe Kähler.

I USA er foregangsgrupper allerede i gang med at hylde alderdommen under fænomenet ”Positive Aging” – Positiv Aldring. En bevægelse, der fokuserer på, at man skal glæde sig ved fordelene i den tredje alder. I front er blandt andre professor Kenneth J. Gergen, der mener, at aldring i den rige del af verden er blevet degraderet til en negativ forfaldsperiode. Hans pointe er, at frem for at fokusere på kroppens forfald og skrøbelighed bør man i stedet have øje for det overblik og klarsyn, som efter sigende også følger med at blive ældre.

Forfatter og samfundsdebattør Georg Metz er fyldt 67. Han tænker ikke på sig selv som gammel, men kan mærke, at fysikken ændrer sig. Umiddelbart føler han sig ikke mere klarsynet end tidligere og heller ikke mere respekteret trods sin livserfaring.

”Der er ikke rift om de ældre i dag. Vi sender folk væk fra synlige funktioner, og det synes jeg er en fattig kultur. Mentalt synes jeg snarere, at jeg er blevet forvirret på et højere niveau frem for afklaret. Fysisk knager og brager det, og jeg kan mærke, at jeg ikke kan holde til det samme. Tidligere kunne jeg sagtens skrive hele natten og stå tidligt op dagen efter. Det kan jeg ikke længere, ligesom jeg heller ikke kan holde til at drikke mig skingrende fuld.”

Georg Metz citerer den franske forfatter Marcel Proust:

”Han siger, at det eneste, mennesket ikke kan forestille sig, er dets egen alder. Og jeg vil også mene, at det er sundt at fortrænge, at man bliver gammel, så man ikke skal gå rundt og knuges af ængstelighed. En god mulighed er at tage aldringen meget humoristisk. Der er jo alligevel ikke noget at gøre ved det.”

schelde@k.dk