Kristendommen gjorde Vesten frit og rigt

Rodney Stark henviser blandt andet til, at apostlen Paulus ifølge Det Nye Testamente erklærede, at "vor viden er uperfekt, og vor profeti er uperfekt".

– Allerede i Paulus' ord ligger kimen til den kristne tilgang til troen. Jesus efterlod ikke en nedskrevet tekst med alle svarene, og derfor har den kristne verden fra begyndelsen været forpligtet på teologisk udvikling. De tidlige kristne teologer var inspireret af de græske filosoffer og fastslog, at fornuft og logisk tænkning var de redskaber, Gud havde givet mennesket til at arbejde sig frem mod religiøse sandheder, siger han.

Forestillingen om fremskridt er i Rodney Starks optik blandt de mest afgørende forskelle på kristendommen og andre religioner jødedommen undtaget. Han peger eksempelvis på, at islams helligste profet, Muhammed, ifølge overleveringer sagde: "Den bedste generation er min generation, derefter følger den næste, og derpå den næste."

– Ifølge kristendommen er fremskridt et påbud fra Gud, og derfor har den kristne verden været orienteret mod fremtiden og mod udvikling, mens andre religioner gerne kiggede tilbage med den indstilling, at fortiden altid ville være både nutiden og fremtiden overlegen, siger han.

Og mens Bibelen er en slags antologi af overleverede historier, efterlod jødernes Moses og muslimernes Muhammed til sammenligning skrifter, der af deres tilhængere blev regnet for endegyldige guddommelige lovtekster. Koranens andet vers fastslår eksempelvis, at bogen udgør "det hellige skrift, hvorom der ikke hersker tvivl", påpeger Rodney Stark.

– Fordi deres hellige skrifter anses for at være absolut lov, har islamiske og jødiske teologer i deres religiøse diskussioner typisk lagt vægt på, om Koranen eller Toraen tillader en bestemt aktivitet eller opfindelse. Kristne teologer har derimod været mere optaget af at diskutere doktriner og har ikke på samme vis brugt religionens hellige tekster til at forbyde nye opfindelser eller ideer, siger han.

Når også Asien tabte den første og afgørende runde af udviklingskapløbet til Europa, skyldes det, at fornuft og logisk tænkning – og dermed stræben efter teknologisk og idemæssig udvikling – heller ikke nød fremme inden for Østens gudløse mysticisme og spirituelle religioner, mener Rodney Stark.

– Religiøse ledere i Østen ville have leet af den tanke, at universet kunne forstås, siger han.

Rodney Stark er ikke den første forsker, der har ledt efter årsagen til Vestens tidlige teknologiske, politiske og økonomiske dominans over resten af verden. Mange har tildelt Europas gunstige geografiske forhold og strategisk gode placering æren, men geografi udgør ifølge Stark kun en lille del af forklaringen.

– Europa har bestået af mange små imperier. Så man havde 1400 små laboratorier side om side, hvoraf nogle blev rige, mens andre forsøgte at kopiere naboernes succes. Der var 1400 muligheder for at få ting til at ske og for at gøre noget rigtigt, så på den måde var Europas geografi vigtig. Men når det gælder vind og vejr, havde andre verdensdele sammenlignelige forhold, så geografien er ikke en dækkende forklaring for Vestens succes, siger han.

Andre har peget på de kulturelle forskelle, der kan have givet Vesten et forspring. I en ofte hyldet teori om den protestantiske arbejdsetik tilskriver den tyske sociolog Max Weber kapitalismens opståen i Europa med protestantismens særlige moralske kodeks, der kombinerer nøjsomhed med stræben efter rigdom.

– Selvom Weber har ret i, at kapitalismen hænger sammen med religion, så er hans teori forkert, idet kapitalismen er meget ældre end den protestantiske reformation. Det står ret klart, at kapitalismen kan spores tilbage til Middelalderen, der slet ikke var den intellektuelle mørketid, som mange tror. Det var i middelalderen, at den teknologiske og naturvidenskabelige kunnen i Europa løb fra resten af verden, og hvor en ny organisering af handel og industri førte til kapitalisme, siger Rodney Stark.

– Og kirken spillede en rolle i den udvikling. Kirken var den største jordejer i Europa, og klostrene oplevede gennem nye landbrugsteknologier og nye opfindelser stor økonomisk succes og begyndte at geninvestere deres overskud for at maksimere profitten. Nogle religiøse ordener begyndte at låne penge ud mod at få stillet jordbesiddelser som sikkerhed, og de var heller ikke bange for at hyre arbejdere til de opgaver, de ikke selv kunne nå, siger han.

Det var også, pointerer Rodney Stark, kristne munke, der i middelalderen opfandt og udviklede teknologiske landvindinger som hestesko, vandhjul, ure, briller og kunstige fiskebrug.

Og selvom der var religiøse kræfter, der modsatte sig klostrenes virkelyst, så var der ifølge Rodney Stark i sidste ende ingen uoverkommelig moralsk kløft mellem religion og rigdom.

– Bare fordi munkene tog et fattigdomsløfte, behøvede klostrene jo ikke at gøre det. Mens de adelige havde det problem, at der i arvefølgen tit dukkede en tåbelig søn op, der ødslede familiens rigdom væk, så var der altid rigeligt med dygtige munke til at drive klostrene og sørge for vækst. Og det gjorde de ved at bruge det kristne princip om fornuft i deres tilgang til erhvervssektoren, siger han.

Samtidig, argumenterer Rodney Stark, erstattede den kristne kirke på et tidligt tidspunkt strenge principper om fattigdom og askese med en åbenhed over for magt og rigdom. Det skete, da den romerske kejser Konstantin i 312 konverterede til kristendommen og overøste kirken med penge og privilegier – og dermed også med karrieresøgende adelige – hvilket i sidste ende gjorde den kristne kirke mindre tilbøjelig end mange andre trosretninger til at modsætte sig profit og materialisme.

I sekulære og videnskabelige kredse er kirken ofte blevet opfattet som en klods, som konstant stod i vejen for de banebrydende naturvidenskabelige opdagelser, der stillede spørgsmålstegn ved Bibelens fortællinger. Rodney Stark mener derimod, at kristne principper grundlæggende fremmede videnskabelige opdagelser.

– Tror man på en rationel Gud, kan man slutte, at verden er skabt ud fra nogle regler eller principper, der kan forklares logisk. Grunden til, at europæiske videnskabsmænd som Sir Isaac Newton ledte efter de regler, der styrer universet, var, at de troede på, at reglerne var der et sted og kunne findes og analyseres. De fleste andre steder i verden mente man på det tidspunkt, at universet var et stort mysterium, der ikke kunne forklares, siger han.

Ifølge Rodney Stark blev kristne dogmer om universets sammensætning jævnligt revurderet, når de blev dømt irrationelle og ulogiske af førende teologer.

– Astrologi er et godt eksempel. Bibelen synes at understøtte astrologi med historien om, at en ledestjerne førte de tre vise mænd til Betlehem. Men allerede i 400-tallet ræssonerede Sankt Augustin, at det er ulogisk at tro, at vores skæbne står skrevet i stjernerne, fordi Gud har givet os en fri vilje, siger Rodney Stark.

Han erkender dog, at kirken i nogle tilfælde modsatte sig nye naturvidenskabelige opdagelser. For eksempel tvang den katolske kirke i 1600-tallet den banebrydende italienske fysiker Galileo Galilei til at afsværge sin teori om, at planeterne kredsede om solen, fordi den var i konflikt med den kirkelige overbevisning om, at Jorden var verdens centrum.

Ud over at fremme økonomiske og videnskabelige udviklinger, rummede kristendommen ifølge Rodney Stark også netop de kvaliteter, der gjorde Europa til demokratiets vugge.

– Længe før, demokrati begyndte at tage en praktisk form, filosoferede kristne teologer om lighed og personlig frihed. Det var en central kristen overbevisning, at alle mennesker er lige for Gud. Samtidig førte ideen om, at mennesket er ansvarlig for sig selv, til, at så må mennesket også have en fri vilje. De tanker og doktriner førte langsomt til ændringer i den måde, de europæiske samfund var indrettet på, og det endte til sidst i begreber om frihed og demokrati, siger Rodney Stark.

– Det er også vigtigt at huske på, at kirken aldrig sanktionerede kongernes absolutte magt. Det var en ret, monarkerne tog uden kirkens opbakning, siger han og tilføjer, at kristendommen også var den første verdensreligion, der tog afstand fra slaveri.

Rodney Starks teori er kontroversiel og politisk ukorrekt, men hans bog er ikke et religiøst skrift. Han holder sine politiske og religiøse overbevisninger for sig selv og insisterer på, at hans ærinde ikke er at forherlige kristendommen på bekostning af andre religioner.

– Jeg siger ikke, at kristendommen er den eneste rigtige religion. Det er ikke en moralsk diskussion. Jeg forklarer blot baggrunden for, hvorfor tingene kom til at se ud, som de gør, siger han.

Og nu, hvor kapitalismens skole for længst er blevet global med kineserne og inderne som klassens mest ivrige elever, der ofte giver de gammelkristne lande i Europa og Amerika baghjul, når det gælder udvikling, teknologi og nye opfindelser, er kristendommen ikke længere end forudsætning for frihed og rigdom – selvom det ifølge Stark ikke skader, at kristendommen er i voldsom vækst i et land som Kina.

– Modellen for, hvordan man udvikler et frit og rigt samfund, er der, og så kan alle i princippet tage den og bruge den. Men det var kristendommen, der udviklede den, de kristne vestlige lande fik det afgørende forspring, siger Rodney Stark.

Og derfor vandt Vesten.

Rodney Stark: The Victory of Reason: How Christianity Led to Freedom, Capitalism, and Western Success. 304 sider. 25,95 dollar. Random House.

nyholm@kristeligt-dagblad.dk

Rodney Stark

Har siden 2004 været professor i socialvidenskab på Baylor University i Texas. Han er oprindelig journalist og fik senere en ph.d.-grad fra University of California, hvorefter han i en årrække underviste i sociologi og komparativ religion på University of Washington. Han har skrevet 27 bøger, heriblandt "The Rise of Christianity" samt "One True God: Historical Consequence of Monotheism". Han anses for at være en af USA's førende, men også mest provokative, religionssociologer.