Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen ”Det Kongelige Teater kan sagtens gå nye veje uden at gå på kompromis” til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

”Det Kongelige Teater kan sagtens gå nye veje uden at gå på kompromis”

Stine Bosse er tidligere topchef i forsikringsselskabet Tryg og kommer til den nye post med mange års erfaring fra erhvervslivet. –

- Leif Tuxen.

Kommenter Hold mig opdateret

Det Kongelige Teater skal undersøge nye initiativer og måske også række ud efter andre grupper, lyder det fra den nye bestyrelsesformand, Stine Bosse. Men det skal ske med respekt for teatrets dna, understreger hun

Hvorfor tror du, du blev valgt som ny bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater?

Jamen, jeg ved faktisk, hvorfor jeg blev valgt, for jeg har selv spurgt, hvad det var, de mente, jeg kunne. Det, jeg har beskæftiget mig med i de sidste 22-23 år i Tryg og i bestyrelsessammenhænge, er forandringsledelse. At kunne absorbere store forandringer og få energi ud af det. Og det er det, det hele drejer sig om nu for Det Kongelige Teater.

LÆS OGSÅ:
Kærligheden er større end sandheden

Det Kongelige Teater befinder sig i en af sine største kriser nogensinde. Hvad er det for en opgave, du mere præcist går ind til?

Når det grimme og ubehagelige, der foregår nu, har lagt sig, kommer min opgave til at dreje sig om udvikling. I bestyrelsen handler det om udgifter og indtægter, og i fremtiden vil vi gerne have mest fokus på det sidste. Men som situationen er lige nu, er det mest udgifter, der tales om. Jeg mener, den nye teateraftale åbner for, at man kan prøve nye ting. Det handler for eksempel om publikumsattraktion, hvilket vi skal videreudvikle.

Annonce
Du siger, ”når det har lagt sig” – hvad bliver din rolle, inden det har lagt sig?

Jeg stoler på, at den nuværende ledelse eller den foregående bestyrelse har arbejdet tingene godt og grundigt igennem, så det, der skal gøres i første omgang, foregår på en ordentlig måde. Og så bliver det mig, der skal sætte en streg i sandet.

Kulturminister Uffe Elbæk (R) har sagt, at der ikke kommer flere penge til Det Kongelige Teater. Men vil du arbejde for, at der kommer det?

Jeg kommer ikke og siger, at der skal bevilges nye penge. Men vi skal i stedet arbejde inden for den ramme, der nu ligger. Og det er klart, at vi må arbejde mere med eksempelvis fonde ligesom alle andre. Men det er vigtigt for mig at sige, at det skal foregå med respekt for Det Kongelige Teaters dna. Jeg blev spurgt, om vi for fremtiden skulle til at kalde det ”Coca Cola-koret”, og det mener jeg bestemt ikke. Men man kunne for eksempel kigge på Tivoli som inspiration. Tidligere havde de også store problemer, men så fandt man på nye ting som for eksempel fredagskoncerterne. Vi skal i gang med at se på, hvilke nye initiativer vi kan lave, og måske også række ud efter andre grupper.

Nu siger du andre grupper. Man har diskuteret, hvorvidt der skal være flere klassiske stykker, eller om man skal gøre Det Kongelige Teater mere tilgængeligt. Hvor står du i den diskussion?

Jeg kan ikke forstå, at man kan have gået i gymnasiet i tre år og ikke have været i Det Kongelige Teater mindst én gang. Vi kan ikke påberåbe os, at man skal bakke op om kulturarven, hvis ikke vi ved, hvad det er. På den anden side synes jeg godt, man kan tænke over, hvordan man tiltrækker et yngre publikum, og gå nye veje uden at gå på kompromis. Der kunne være nye former for opera for eksempel, så det bliver en appetitvækker for de unge.

Du er tidligere erhvervsleder. Har du gjort dig tanker om, hvordan man kan organisere Det Kongelige Teater anderledes?

Det har jeg ikke sådan færdiggjort, men jeg har da spurgt ind til, hvordan det organisatorisk ser ud. For jeg tror på, at det betyder noget, og jeg tror, vi skal være åbne i ledelsen og bestyrelsen, når vi forventer og forlanger. Det er hårdt at miste kollegaer, men vi må bruge situationen til at finde ud af, hvordan vi kan ændre dette på en eller anden måde.

Du har tidligere udtalt, at du stoppede som topchef i Tryg for at få mere fritid, blandt andet til familien, men nu har du sagt ja til den her forholdsvis store opgave. Hvorfor?

Jeg tror, det er vigtigt at pointere, at jeg ikke er direktør, men derimod formand for bestyrelsen og altså ikke en del af den daglige ledelse. Jeg er selvfølgelig også gået ind i det, fordi jeg ved, de skal bruge en, der kan mere. Men jeg synes stadig, jeg kan holde mine målsætninger.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​