Mens både kroppen og omgangskredsen svinder ind med alderen, mærker flere oppe i årene til gengæld større ro og afklarethed, vurderer professor og aldersforsker Kaare Christensen fra Syddansk Universitet
Hvornår er man gammel?
”Det er altid nogle, der er mindst 10 år ældre end en selv. Jeg spørger tit praktiserende læger, når de har haft en ældre patient, hvor gammel man skal være for at være ældre. Det er meget svært at sætte fødselsdato på, hvorfor de fleste bruger en biologisk alder. Du kan have 70-årige, der kan løbe maraton på tider, de kunne have vundet OL på før krigen, og som du er ked af at kalde gamle. Når så Martin Jørgensen i en alder af 36 kommer tilbage på fodboldlandsholdet, så taler vi om det, som om det er det største comeback siden Lazarus.”
LÆS OGSÅ:
Alle vil leve længe, ingen vil blive gamle”For 25 år siden talte man meget om, at ældre patienter var over 70 år, mens grænsen i dag er rykket til 80 år. Men igen er der stor variation. Du kan have en 60-årig, som du synes er ældre, mens en 80-årig ikke synes at være det. Overordnet kan man sige, at hvis man har mindre end 10 år igen, så er man ved at være gammel. Eller hvis man ligner én, der ikke har mere end 10 år igen.”
Hvordan kan man vide, hvornår man har 10 år igen?
”Rent videnskabeligt er det sådan, at hvis du ser yngre ud, end du er, så har du en væsentlig bedre overlevelsesevne, end hvis du ser ældre ud. Det er farligere at se et år ældre ud end at være et år ældre. Hvis der er noget, vi har været gode til, også rent evolutionsmæssigt, så er det at vurdere vores medmenneskers tilstand. Det har været afgørende for vores overlevelse, at man kunne se på folk, om man skulle slå eller løbe. Ser man ældre ud end sin alder, er det som regel, fordi man har levet et usundt liv med fed mad, rygning og alkohol. Man ved også, at hvis man møder folk, man ikke har set længe, så kan man blive overrasket, hvis de holder sig ualmindeligt godt i forhold til deres alder eller det modsatte.”
Nogle mener, at det efterhånden er blevet svært at få lov til bare at være gammel. Hvad mener du?
”Det er rigtigt, at nogle klager over, at det svært at få lov til at sætte sig ned i lænestolen. Man skal absolut være aktiv. Men jeg ved ikke, om man ligefrem kan sige, at der er så meget pres på, at man ikke kan få lov til at tage det roligt. Generelt er det sådan, at man skal gøre, hvad man har lyst til. Og der er også folk, der går op i slægtshistorie, og som sidder på Landsarkivet eller surfer på internettet. Det er nok stille og roligt.”
Hvilken klang har det at være gammel i dag?
”Det er ikke det mest positive. Derfor laver man også hele tiden om på begreberne. Nu er man jo senior i stedet, og man finder hele tiden på alle mulige krumspring for at kalde det noget andet. Samtidig er det i USA sådan, at på en seriøs udsendelse som ’60 Minutes’ foretrækker man stadig værter på 70 år. Der skal man ikke have en eller anden bimbo til at stå. Og præsidenter skal helst heller ikke være for unge. Så i nogle sammenhænge er det bestemt godt at have erfaring. Det kommer helt an på til hvad.”
Så det er ikke udelukkende negativt at blive ældre?
”Der er helt klart nogle gode roller at have som ældre. Men man kan være ked af, at der er mindre tid tilbage at leve i. At man simpelthen har mindre på kontoen, og at der kommer flere skavanker med årene. At det er relateret til tab, er heller ikke rart.
Det er noget elendigt noget, at risikoen for at dø går op med 10-12 procent hvert år, at man får flere og flere skavanker og mister håret og vennerne og forældrene. At blive gammel er associeret med tab, men vi er ret beset ret gode til at tilpasse os. Og vi lever meget længere, end vi gjorde før, og det er jo ikke sådan, at folk klager over, at de lever for længe.”
”Det er en fin udvikling, og vi skal have øje for, at det faktisk er en succes, at middellevetiden er steget med 30 år siden år 1900. Undersøgelser viser også, at grundlæggende er de fleste mennesker tilfredse med deres tilværelse. På mange måder vil jeg også mene, at det er lettere at være 50 år end 30 år. Hvis man har småbørn og karriere, er der et større pres på i forhold til at præstere. Hvis man slipper godt igennem den tid, så er livet efterfølgende noget nemmere.”
I USA findes der en art bevægelse, Positive Aging, der hylder den store indsigt, man har som gammel, og som mener, at man skal fokusere på den frem for kroppens forfald. Hvordan vurderer du muligheden for at få større indsigt med alderen?
”En af de gamle græske tænkere sagde, at en af fordelene ved at blive gammel var, at nu kunne man endelig tænke klart. I særdeleshed fordi man ikke behøvede at tænke på kvinder hele tiden. Jeg er enig i, at der med alderen kommer mere ro over feltet. Det er positivt, at flere af de aspekter, der er ved at komme op i årene, værdsættes. Der er ingen tvivl om, at helbredet og kræfterne går det dårligere med. Men så er der andre ting, der kan kompensere for det.”
Hvad kan EU opnå med året for aktiv aldring?
”Det er fint at sætte fokus på, fordi de mange ældre bliver en af de store udfordringer. Og den bedste løsning er uden tvivl at fremme aktiv aldring.”
”Det er også nødvendigt i forhold til befolkningsudviklingen, at de ældre får en aktiv plads i samfundet. Det lyder, som om vi gerne vil give en gave til folk med aktive leveår. Men det er også, fordi vi er nødt til det. De ældre er nødt til at hjælpe til på arbejdsmarkedet i længere tid, hvis det skal hænge sammen fremover. Og det er kun fint taget i betragtning, at mange af vores job ændrer sig. Der er mindre fokus på job med rå muskelkraft. Jeg tror nu også, at de fleste, når alt kommer til alt, godt kan lide at være en del af samfundet.”
schelde@k.dk