Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Børnemishandling meldt til politiet. Ambitiøse idrætsforældre møder kritik i Sverige til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Børnemishandling meldt til politiet. Ambitiøse idrætsforældre møder kritik i Sverige

Kommenter Hold mig opdateret

EN MISFORNØJET FAR er blevet genstand for skarp kritik, efter at han sidste weekend tog overtøjet fra sin søn og efterlod ham i vindfanget på et stadionanlæg i Fyrishov, hvor drengen havde spillet en turnering for juniorklubber i indendørs hockey.

Lederen, Conny Eriksson, fandt den grædende 10-årige dreng og ringede til faderen. Svaret var, at drengen havde spillet så dårligt, at han kunne gå de 20 kilometer hjem fra klubben nord for Stockholm.

”Det var syv-otte minusgrader, så jeg sagde til drengen, der stod i shorts og T-shirt, at han skulle gå ind, og så fortalte han mig om sin far, der var kørt. Jeg talte med faderen, men han sagde, at drengen havde fortjent at gå hjem for at have spillet elendigt. Jeg har aldrig oplevet noget lignende, det er regulær børnemishandling,” siger Conny Eriksson, som sørgede for, at drengen fik kørelejlighed med en klubkammerat, til Uppsala Nya Tidning.

Politiet fik dagen efter en politianmeldelse af en privatperson, og flere anmeldelser til såvel politi som Socialstyrelsen er kommet til, blandt andet fra Alf Ahlstedt, politiker for Moderaterne i Knivsta Kommune, hvor idrætsforeningen ligger.

”Jeg har arbejdet med børn og unge, som er blevet udsat for mishandling og overgreb i 26 år, og jeg mener, det er vigtigt, at drengen og hans familie får professionel støtte. Det, der oprører mig mest, er, at faderen fastholder sin forklaring, selv da han bliver ringet op. Det er forargeligt,” siger Alf Ahlstedt til Svenska Dagbladet.

Annonce
Det er langtfra første gang, at Rigsidrætsforbundet oplever, at forældre engagerer sig lidt for seriøst i børnenes sport. De fleste forældre er afslappede, men der findes en del, som er meget ambitiøse, siger forbundets formand, Karin Mattsson Weijbers, til Dagens Nyheter.

”Vi ønsker, at forældre skal engagere sig i børnenes sportsaktiviteter, men det her er over alle grænser. Det er helt vanvittigt. Jeg har hørt om forældre, som står og skriger, når deres børn spiller kamp, og der findes eksempler på dommere, som vælger at stoppe, fordi de bliver udsat for skældsord under alle kampe,” siger hun.

Det handler om umodne forældre, mener psykolog Olof Risberg, der har arbejdet hos Red Barnet i 15 år. Han peger på, at børn, der oplever et stort pres for at præstere, mister gejsten, hvad end det handler om sport, musik eller lektier.

”Som forælder er ens primære opgave at støtte sit barn. At straffe ved at køre fra sit barn knækker barnets psyke. Så ender det med, at barnet spiller for forældrenes skyld og ikke sin egen,” siger han til Dagens Nyheter.

Politiet besluttede sig for at udrede sagen om den efterladte dreng. Tidligere på ugen havde de endnu ikke fået identificeret faderen og drengen, men efter tips fra offentligheden var de to i torsdags i forhør.

barslev@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​