Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Afghanistans svundne storhed til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Afghanistans svundne storhed

Vægdekorationer som denne er blevet renoveret i hånden, og flere af dem er flyttet til museet i Herat. –

- Scanpix.

Fakta

Fakta

*faktabox*turen til Herat i Vestafghanistan

Udenrigsministeriet advarer mod...

Læs mere
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Alexanders citadel Et enestående, nyrestaureret fæstningsanlæg i den vestafghanske by Herat er netop åbnet. Nu venter man på turisterne

Turister i Afghanistan? Det lyder som en vittighed, når positive nyheder fra det krigshærgede land er lige så sjældne som en ukorrupt afghansk politiker.

Men her er en god nyhed: En turistseværdighed af de store er åbnet!

Det drejer sig om et enestående citadel, der i sin nuværende form er fra omkring begyndelsen af 1400-tallet, men har en historie, der går tilbage til Alexander den Stores erobringer 330 år f.Kr., hvor han her byggede et fort.

Citadellet vidner om afghansk storhed og et vigtigt stop på handelsvejen Silkeruten.

Annonce
FN’s organisation Unesco vil sikre verdens kulturarv og har bakket op om en tre år lang renovering.

Den pengestærke Aga Khans Fond har spyttet i kassen, så det har været muligt at rejse – efter afghanske forhold – svimlende 15 millioner kroner til 300 hundrede afghanske byggearbejdere, materialer samt internationale arkæologer og arkitekter.

Denne skribent besøgte også citadellet midt i byggeriet i 2010, og da lå tanken lige for: De bliver aldrig færdige!

Det store område er 250 meter bredt, har 18 tårne og to meter tykke stenmure, og for et par år siden var det noget roderi.

Stilladser af tyk bambus var surret sammen med tovværk, som ville give et dansk arbejdstilsyn nervesammenbrud. Det meste byggeri og renovering af dekorationssten og tegl blev ordnet udelukkende med langsommelig håndkraft. Fint tremmeværk blev genskabt ved vinduer, og nye søjler blev rejst. Tonsvis af affald, sammenstyrtede murbrokker og jord og store regnvandssamlinger skulle også fjernes.

Men sidst på året i 2011 forlød det i internationale medier, at Herat havde valgt at trodse alle besværligheder. Byen kunne endelig holde en officiel åbning trods jævnlige bomber fra Taleban, et korrupt politisk system og en fattigdom, som kunne være et argument for at bruge penge på mennesker frem for på gamle sten.

Men citadellet betyder noget for Herat. Og ved åbningen bar talerne præg af håb for stedets fremtid som en turistmagnet.

I dag viser museet på stedet fundene fra citadellet frem. Der er udsøgt metalarbejde og keramik, illustrerede gamle manuskripter og et mindesmærke fra det fjortende århundrede. En del blev fundet ved udgravninger sideløbende med renoveringen. Også et badeområde, en hamam, med dekorerede vægge med påfugle hører til området, men smukkest er udsigten over Herat fra citadellets øverste mure.

Her forstår man den militære og historiske betydning, som også Natos generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, nævnte på en lynvisit i citadellet i maj 2011.

Citadellet er et imponerende bygningsværk bygget op i mudderfarvede sten med lagerrum med kuppellofter fra en svunden tid, løbegange, tårnværelser med rester af vægmalerier, fangehuller, skatkamre, modtagelsesrum for prinser, men også en em af fantastiske fortællinger om tumult og kampe om handelen på Silkeruten samt bølger af plyndring.

Med den fremtrædende plads midt i byen har citadellets forfald stirret Herats indbyggere i øjnene som tegn på håbløshed. Ajmal Maiwani, direktør for den amerikansk og tysk støttede Aga Khan Fond, ser derfor også en psykologisk funktion af genopbygningen. Den viser Herats indbyggere, at noget begynder at fungere igen!

Også i 1970’erne forsøgte Unesco en restaurering, men den blev afbrudt af Sovjets invasion i 1979. Talebans tyranni før den amerikanske invasion i 2001 gav mere ødelæggelse, men citadellet fik én gang til en militær funktion som base for afghanske styrker fra 2001. Først i 2006 blev citadellet overdraget til det afghanske kulturministerium, og renoveringen blev planlagt.

Nu er bekymringen, om de afghanske myndigheder kan beskytte citadellet, når internationale styrker forlader Afghanistan ved udgangen af 2014. Den amerikanske ambassadør i Afghanistan, Ryan Crocker, var optimistisk ved åbningen. Han understregede blandt andet, at citadellet repræsenterer en svunden afghansk storhed, som Afghanistan vil finde igen.

rejser@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​