Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys

Kirkeministeriet har netop udsendt en vejledning om brug af Facebook og andre sociale medier til landets præster. Her står, at præsterne "skal afstå fra udtalelser, der kompromitterer folkekirken".

- Nils Meilvang/Scanpix.

Fakta

Uheldig omgang med sociale medier

En sognepræst i Brønderslev opsagde i december 2011 sin stilling som præst efter beskyldninger om...
Læs mere
flexblock
16 debatindlæg Hold mig opdateret

Sognepræster må ikke ”kompromittere” folkekirken med deres udtalelser, skriver Kirkeministeriet i ny vejledning. Tågesnak og trussel mod ytringsfriheden, lyder præstekritik

Trods en lang tradition for at skælde hinanden og hele folkekirken sønder og sammen skal danske præster nu holde sig fra udtalelser, der sætter kirken i et dårligt lys.

Kirkeministeriet har netop udsendt en vejledning om brug af Facebook og andre sociale medier til landets præster. Her står, at præsterne ”skal afstå fra udtalelser, der kompromitterer folkekirken”.

Vejledningen kommer knap en måned efter, at en præst i Brønderslev sagde sin stilling op efter at have sendt en sms-besked, der virkede stødende, til en 13-årig pige. Alligevel modtages vejledningen med kritik og hovedrysten fra flere sider.

”Det er en gang tågesnak. Jeg forstår simpelthen ikke, hvad de mener. Hvis man vil pålægge præster ikke at kritisere folkekirken, så ville det være en begrænsning af præsters ytringsfrihed. Jeg er vildt uenig med mange præster, men jeg er da ikke uenig i, at vi skal kunne diskutere åbent,” siger sognepræst ved Sct. Jørgens Kirke i Aabenraa Jens Kvist.

Annonce
Han hæfter sig ved en anden sætning i vejledningen, hvor der står, at præster skal ”afstå fra at komme med ytringer, der kan tolkes som freds- eller ærekrænkende”.

”Ville Jesus mon få ministeriet på nakken ved at sige, at han ikke var kommet for at bringe fred, men sværd?”, siger Jens Kvist med henvisning til et bibelvers.

Desuden har præster alle mulige modstridende meninger om, hvad det vil sige at kompromittere folkekirken. Det mener præst i Tirsted-Vejleby-Hillested-Skørringe Pastorat Jesper Bacher:

”Kompromittere betyder som bekendt at stille i et dårligt lys. Vi er nogle stykker, som mener, at folkekirken stiller sig selv i et meget dårligt lys ved at indføre homoseksuelle vielser. Er det så kompromitterende at påpege kompromittering? Jeg glæder mig til at høre Kirkeministeriets udlægning af teksten,” siger han.

Lige siden folkekirkens tilblivelse for godt 150 år siden har præster kritiseret hinanden og svunget krabasken over skiftende kirkeministre såvel som over selve folkekirkeordningen.

Noget tyder derfor på, at Kirkeministeriet ikke har tænkt formuleringen om at afstå fra kompromitterende udtalelser af folkekirken til ende. Det vurderer Peter Fischer-Nielsen, ph.d. med speciale i folkekirke og internet og kommunikationschef i it-virksomheden KirkeWeb.

”Det er en uheldig formulering. Der kan være en vis ræson i ikke at tale nedsættende om de ansatte i ens egen kirke, men man kan ikke regulere præster med forbud og begrænsninger. Det ville være stik imod den herskende debatkultur i folkekirken, hvor vi er vant til at have slagsmål mellem præster med forskellige synspunkter,” siger han.

Men der er forskel på at være kritisk og at kompromittere, mener sognepræst i Stefanskirken Pernille Østrem.

”Jeg kompromitterer kirken, hvis jeg siger, at biskoppen er dum, eller at intet fungerer i kirken. Men det er ikke kompromitterende at udtale sig kritisk eller tale for en adskillelse af stat og kirke. Hvis man synes, noget er galt, så tager man den internt som i enhver større virksomhed,” siger hun og roser Kirkeministeriets påmindelse om, at reglerne på Facebook og Twitter er de samme som ude i virkeligheden:

”For vi kan alle sammen være nogle idioter, der kommer til at udlevere os selv og andre, når vi bruger de sociale medier.”

Ifølge Sine Dreyer, specialkonsulent i Ministeriet for Ligestilling og Kirke, er vejledningen ikke en tjenestebefaling, men blot nogle gode råd:

”Selvfølgelig har præster ytringsfrihed, og vi blander os ikke i deres teologiske ytringer.”

johansen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hvad er 'dårligt lys'?

Knud, publiceret d.14/01 02:07 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys
Er dårligt lys ikke bare lys, der skinner på dårlige ting?
Er lys på dårlige ting ikke det bedste, der findes?

Hvad er det, der kan siges om kirken, og som ikke må komme til offentlighedens kendskab?
Del Link

Forundring !

Henrik, publiceret d.14/01 10:38 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys
En stille forundring over, at netop en Radikal minister udsender en vejledning, hvis klare sigte er at sende et signal til ansatte i folkekirken om, at de fremover skal holde mund med deres kritik - uanset hvor berettiget den end måtte være.

Mvh

Henrik Steffens
Del Link

Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys

Annette, publiceret d.14/01 12:45 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys
Ministeren er ophavsmanden til den uro og de kommentarer, han mener sætter kirken i et dårligt lys. Hvad forventer han? At alle stiller sig op på rad og række og klapper i hænderne og råber hurra?
Del Link

Døm selv...

Frode, publiceret d.14/01 12:47 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys
Sognepræster, og for dens sags skyld også biskopper, bør vel adlyde Gud mere end mennesker. Vel også selv om mennesket hedder kirkeminister Manu Sareen?
Del Link

Køb sandhed

Gert, publiceret d.14/01 15:22 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys
Det er da utrolig, hvad man skal høre fra kirkeministerens side. Nu må kirken ikke kritiseres.Som person har jeg intet imod Manu Sareen, tværtimod. Han er flink og rar. Men det er hans idé om at ville styre kirkens indre anliggende, jeg har noget imod. Er manden da ikke klar over, at han selv er skyld i al den ståhej, som i øjeblikket præger den kirkelige debat. Han har selv sagt for åben skærm: Det er fedt! Det er aldeles ikke fedt at indføre ritualer foran kirkens alter, når indholdet ikke har klangbund i Skriften. Kære minister! Køb sandhed og sælg den ikke, som skrevet står i Ords.23,23.
Del Link

Om åndslivets frihed.

Arne Rud, publiceret d.14/01 15:36 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys
Aandslivets Frihed anerkendes paa ethvert Omraade hos De Radikale, men et ægteskab varer i gennemsnit 11 år her til lands, længere vest for Valgby Bakke og hos snapshaner i Skåne, Halland og Blekinge end i Kjøvenhavn og Malmø.
Del Link

Folkets kirke eller ???

ambri, publiceret d.14/01 17:22 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys
Jeg undres, når Pastor Pernille Østrem betegner vores kirke ( danskernes kirke - ikke hendes - ikke Folketingets - ikke regeringens - men vores allesammens kirke) som "enhver virksomhed"?
Folkekirken er netop ikke en virksomhed med et ensfarvet brand og hvad dertil hører af interne regelsæt og ensretning..
Folkekirken er farverig og kalejdoskopisk og modsætningsfyldt.
Folkekirken er mange menneskers helle - et plads for pausen i hverdagen - uanset om man beder hjemme eller ude er det også stadig at være i Folkekirken.
Folkekirken er virkeligheden.

Vores kirke er en af de meget få Lutherske kirker i verden. Hvad kendetegnede Luther?
Mod, obsternasighed, provokationer, udvikling for folket. Mere end nogen er Luther en kirkens mand, der kunne og ville "tale Roma midt imod"?
Man binder os på hånd og mund...
Hvorfor? Hvad er meningen?
Del Link

Han er ved at skabe et indre diktatur. Han modsætter sig biblens budskab.

Arthur, publiceret d.14/01 18:59 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys
Bibelen taler meget klart om forholdet mellem den troende og regeringen. Vi skal adlyde statslige myndigheder og regeringen er at behandle os retfærdigt og rimeligt. Selv når regeringen ikke lever op til sin rolle, er vi stadig at leve op til vores. Endelig, når regeringen beder os om at gøre noget, der er i direkte ulydighed mod Guds ord, vi skal adlyde regeringen i trofaste tillid til Herrens magt til at beskytte os.

Hvorvidt Bibelen bruger udtrykkene "mester", "regering" eller et andet navn for en etableret myndighed, instruktionen er altid det samme - adlyde. Vi skal huske, at Gud skabte myndigheder hersker over os, ligesom han skabte os. Som Paulus skrev til romerne, "Alle skal underkaste sig de styrende myndigheder, for der er ingen myndighed, medmindre det, som Gud har fastlagt. De myndigheder, der findes er blevet etableret af Gud. Derfor vil han, som oprører mod den myndighed, der er oprør mod, hvad Gud har indledt, og dem, der gør det bringe dom over sig selv "(Romerbrevet 13:1-2). Peter skrev også, "Adlyd jer for Herrens skyld at enhver myndighed, der er nedsat blandt mænd: om at kongen, som den øverste myndighed, eller til guvernører, som sendes af ham for at straffe dem, der gør noget forkert, og at rose dem, der gør retten "(1 Peter 2:13-14). Både Peter og Paulus også minde slaver gentagne gange at være lydige mod deres herrer af samme grund (Ef 6:5-8, Kolossenserbrevet Brevet 3,22-25, 1 Tim 6:1-2, 1 Peter 2:18-20; Titus 2:9-11).

http://www.gotquestions.org/Bible-government.html

Mening bag sværdets budskab.
http://www.gotquestions.org/Jesus-sword.html
http://carm.org/did-jesus-come-to-bring-peace-or-not
Del Link

Forholdet mellem regering og den troende

swl, publiceret d.14/01 22:45 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys
Kære Martin, du har oversat ukorrekt fra den hjemmeside, som du henviser til, her er første afsnit kopieret ind:

"The Bible speaks very clearly about the relationship between the believer and the government. We are to obey governmental authorities and the government is to treat us justly and fairly. Even when the government does not live up to its role, we are still to live up to ours. Finally, when the government asks us to do something that is in direct disobedience to God’s Word, we are to disobey the government in faithful confidence of the Lord’s power to protect us."

Når der er konflikt mellem det regeringen beder os om at gøre og vores lydighed overfor Gud, så skal vi ikke længere adlyde regeringen.

Venlig hilsen fra Susanne.
Del Link

Frarådes at sætte kirken i dårligt lys

mikmom, publiceret d.14/01 22:58 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Ministerium fraråder præster at sætte kirken i dårligt lys
Hvis dette ikke skal ske offentligt - men internt -, så burde præsternes chefer (provst/biskop) behandle klager over præsters dårlige opførsel/svindel/tyveri/nepotisme m.v., således at dette ikke blot bliver med en irettesættelse og omtale af dette som snavs, hvorefter præsterne kan køre videre.
Det burde være et ubetinget krav, at præsterne opfører sig ordentligt. Hvis ovennævnte var sket i et privat firma, var de ansatte fyret. Her dækkes bare over præsterne og derfor vil klager blive omtalt offentligt til skade for den kristne tro, hvilket er meget, meget trist, da dette er langt fra ønsket. Men hvordan kan der ellers gøres noget ved det?
Forslag modtages gerne.
Del Link
Mere:   1 | 2   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det i orden, at Flygtningenævnet opfordrer afviste asylsøgere til at skjule deres kristne tro ved tilbagevenden til hjemlandet?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock