Sundhed og profit. Et nødvendigt, men problematisk makkerpar

PIP-skandalen kommer efter en anden skandale sidste år, hvor medicinalfirmaet Servier i årevis har forhandlet diabetesmedicin under navnet Mediator, selvom indicier tydede på, at præparatet kunne fremkalde alvorlige hjerteskader, som har været skyld i mindst 500 dødsfald. Og to andre medicinalfirmaer, Genopharm og Al­kopharm, fik sidste år inddraget deres licenser i Frankrig efter at have forhandlet forældet kræftmedicin.

”Virksomhederne kan formentlig ikke overleve dette tab af 10 procent af vores omsætning, som vil koste 120 arbejdspladser,” har bestyrelsesformanden for de to virksomheder udtalt til dagbladet Le Parisien.

Fra flere sider lyder nu bekymring for, at sammenblandingen af sundhed og økonomi i stigende grad risikerer at føre til skandaler af denne type.

”Jean-Claude Mas har i det mindste sagt tingene ligeud. Det er kynisk, men det er virkeligheden. Virksomhedernes førsteprioritet er at tilfredsstille aktionærerne. Og patienterne er ikke aktionærer,” siger Philippe Foucras, praktiserende læge og formand for Formindep, en organisation, der arbejder for en neutral og uafhængig lægemiddelinformation, der ikke styres af medicinalfirmaerne.

”Selvfølgelig er det legitimt at tjene penge på medicin, og uden fortjeneste er der ingen forskning. Men medicinalfirmaerne udvikler færre og færre nye molekyler og er derfor dømt til at tjene penge på eksisterende medicin, som skal forhandles så længe som muligt. Kombineret med en stigende finansiel logik, hvor bundlinjeresultatet er det afgørende kriterium, får vi skandaler som Mediator og PIP,” mener Philippe Foucras.

For andre iagttagere udgør implanteret medicinsk materiel og herunder skønhedskirurgien et særligt problem. Produktionen af pacemakere, proteser og andre typer materiel er ofte underlagt langt mindre strenge regler for godkendelse og kontrol end medicinalvarer.

”Medicinalindustrien er måske den sektor, som er mest opmærksom på etiske problemstillinger, fordi dårlig etik i forhold til patienterne i sidste ende også skader rentabiliteten. Der, hvor vi for alvor kan forvente skandaler i den kommende tid, er i forhold til skønhedskirurgi,” mener professor Emmanuel Hirsch, som leder den etiske platform ved det parisiske hospitalsvæsen, AP/HP, samt Afdeling for Etisk Forskning ved Paris Syd-universitetet.

”Vi har endnu til gode at konstatere eventuelle skadelige bivirkninger ved for eksempel Botox og andre midler til udretning af rynker. Læger, der specialiserer sig i skønhedskirurgi, burde i højere grad stille spørgsmålstegn ved patienternes ønsker og anlægge en lægelig vurdering og ikke bare nøjes med at inkassere pengene. De er trods alt først og fremmest læger, ikke entreprenører,” siger Emmanuel Hirsch.

Christian Hervé, direktør for Laboratorium for Etisk Medicin og Folkesundhed ved Paris Descartes-universitetet, peger på, at der er brug for at gøre sig nye etiske overvejelser i lyset af de lægevidenskabelige fremskridt, der i stigende grad giver mulighed for implantation af tekniske hjælpemidler: ikke blot pacemakere,men også implanterede måleinstrumenter og proteser som kunstige hjerter.

”Der er en overlapning mellem produktionsapparatet og sundhedssektoren, som er nødvendig, men som gør det nødvendigt at gøre sig nye etiske overvejelser i en verden, hvor kravet om rentabilitet og profit vokser, og hvor også sundhedssektoren er underlagt krav om økonomisk effektivitet,” siger Christian Hervé, som har taget initiativ til et samarbejde mellem det lægevidenskabelige fakultet, ingeniørskoler og økonomistudierne i Paris for at etablere en fælles sundhedsetisk uddannelse.

”Den tekniske udvikling har antropologiske konsekvenser, når vi kan ændre på kroppen, enten på celleniveau eller ved implantering af materiel. Kroppen, som altid har været hellig i filosofisk forstand, vil måske miste denne karakter, og det etiske skred skal man tage højde for både i produktions- og i sundhedssektoren,” siger Christian Hervé.

bpedersen@k.dk