Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Optøning i et fastfrosset militærregime? Udviklingen i Myanmar møder både jubel og skepsis til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Optøning i et fastfrosset militærregime? Udviklingen i Myanmar møder både jubel og skepsis

Kommenter Hold mig opdateret

DET GAV GENLYD I MYANMAR (det tidligere Burma) kort før nytår, da to af verdens markante statsledere døde. Mens Tjekkiets Václav Havel på Facebook-sider og blogs blev hyldet som ”en ven af Burma og en inspiration til det burmesiske folk”, blev Nordkoreas diktator, Kim Jong-Il, hånet som en tyran, der udsultede sit folk.

Politiske kommentatorer i Myanmar og blandt eksilburmesere i udlandet benyttede lejligheden til at drage paralleller til landets egen politiske ledelse:

”Kim er væk, Shwes dag kommer snart,” skrev således én med henvisning til den tidligere juntachef, seniorgeneral Than Shwe, der formelt trådte tilbage i marts sidste år, men som ifølge observatører stadig står i kulissen og trækker i trådene.

En af disse er Aung Zaw, chefredaktør på det burmesiske eksiltidsskrift The Irrawaddy. Han har følgende råd til den politiske top i Myanmar: ”De burmesiske ledere bør give sig god tid til at studere kommentarer og blogs på internettet om henholdsvis Václav Havel og Kim Jong-Ils død. Derefter skulle de tænke alvorligt over, med hvilke ord de selv ønsker at blive husket posthumt.”

NYHEDSMAGASINET The Irrawaddy, der udgives fra den nordthailandske by Chiang Mai, er blandt de mest udtalte kritikere af styret i Myanmar. Også selvom en lederskribent i efteråret spåede, at landets nye præsident, Thein Sein, kan vise sig at være Myanmars Mikhail Gorbatjov mere end Than Shwes marionetdukke.

Annonce
Thein Sein trak i civilt forud for indsættelsen i præsidentembedet og betegnes selv af skeptikere som det mest pålidelige medlem af juntaen, der har styret Myanmar med hård hånd siden magtovertagelsen i 1962.

Men fortiden som general og militærdiktaturets premierminister kan han ikke løbe fra. Og mens årtiers udenlandsk boykot og internationale sanktioner er afløst af en sand VIP-indmarch af udenlandske ministre – blandt andre den danske udviklingsminister, Christian Friis Bach (R) – med løfter om forhøjede bistandsbudgetter, er der større skepsis blandt burmeserne.

MENS REFORMERNE SES som uomstødelige, er der tvivl om præsidentens reelle magt og vilje til at gennemføre demokratisering. Det gennemsyrer kommentarerne på The Irrawaddys hjemmeside.

En læser skriver: ”Slanger skifter ham, men efter hamskiftet er de stadig giftige. Burma er ikke på vej mod demokrati, men går derimod i retning af at forlænge en flok diktatorers styre over landet.”

”Det er de samme personer, der sidder på magten nu som før i Burma. Men vi anerkender, at de har gjort en indsats for at imødekomme oppositionen og skabe fred mellem etniske grupper,” siger Khin Maung Win, chefredaktør for den burmesiske tv-station Democratic Voice of Burma i Oslo.

Han bifalder reformbestræbelserne, men advarer imod jubeloptimisme:

”Der er god grund til at tro, at der sker forandringer, men der sidder stadig en flok høge i kulissen og vogter over deres egen skæbne og landets politiske fremtid. Der er stadig lang vej til demokratiske tilstande i Burma.”

Også The Irrawaddys medarbejder Aung Zaw advarer imod at ignorere de gamle generalers fortsatte indflydelse. Han er dog parat til at ændre mening, hvis udviklingen fortsætter i den rigtige retning: ”Det er tid til at gøre vor skepsis til skamme,” lyder hans opfordring.

Så er hans kollega på den regeringstro avis New Light of Myanmar mere overbevist. I en leder beskriver han optøningen i landets politiske klima med ord som demokrati: ”Internationale observatører blev taget på sengen af det faktum, at Myanmar, der har været styret af den autoritære Tatmadaw (militær) regering, nu praktiserer demokrati,” skrev han og proklamerede landets autoritære era afsluttet.

Hertil lyder en online kommentar kort og godt:

”En autoritær regerings talerør fortæller os, at Burmas autoritære styre er ovre!”.

debat@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​