Anders Ellebæk Madsen |
14. januar 2012
Gode gerninger bør være del af opdragelsen
Legetøjsfabrikanten Lego er gået sammen med DR’s børnekanal Ramasjang om at lancere et initiativ, der skal få danske børn til at gøre gode gerninger. For hver gang et barn skriver ind til Lego, at vedkommende har gjort en god gerning, giver Lego 25 kroner til Danmarks Indsamling, der støtter de fattigste i verden.
Som udgangspunkt er det udmærket at rette børnenes opmærksomhed på at tænke over den gode handling, også selvom der selvfølgelig ligger den markedsføringstanke i det, at Lego nævnes i et hav af medier for sit gode hjerte. Men ambitionerne er sat for lavt. Mange af arrangørernes forslag til gode gerninger ville tidligere have hørt ind under almindelig høflighed. Børnene opfordres for eksempel til at følge en ældre person over gaden eller gå ud med skraldet for deres oldemor. På den måde bliver tiltaget snarere en understregning af, at de fleste danskere ikke stiller høje krav til deres børn, end det bliver etisk udfordrende.
Også forsikringsselskabet Codan opfordrer folk til at offentliggøre egne gode gerninger. Fokuset på gode gerninger kommer i disse år fra erhvervslivet, der mange steder tænker denne type aktiviteter ind i ”etiske regnskaber”. Hele konstellationen kræver selvfølgelig, at forældre og lærere giver børnene en grundig forklaring af den reelle sammenhæng.
Grundlæggende er der god ræson i at tale med børn om gode gerninger. I en gennemluthersk kultur som den danske vækker gode gerninger omgående mistanke, for på netop det punkt er vi blevet mere lutherske end Luther.
Mistroen over for de gode gerninger er blevet en parodi. Kravet om ikke at tænke over egen fromhed (et udtryk, Luther var glad for) har for mange gjort synet på kristenlivet til et rent skrivebordsanliggende. Det indebærer en risiko for at sidde hjemme i dagligstuen og føle sig mere kristen end den, der handler og lever ud fra sin tro. Det danske sprog indeholder et helt arsenal af udtryk, der underbygger denne værdisætning. Vi siger, at andre ”gør sig til”, ”pudser deres glorie”, er ”selvgode”, føler sig ”fromme” eller ”hellige”. Mon ikke, der kan ligge et større hykleri i at bruge disse udtryk, hvor man antyder en etisk overlegenhed, idet man holder forestillingerne om egen godhed nede?
Den unge generation, der vokser op, får generelt ikke overleveret kristendommen. De skal tage stilling til den og vælge den. De spørger: Hvilken forskel gør det i mit liv? Hvordan handler jeg ud fra den tro? Som svar skal man være varsom med ikke bare at henvise dem til, at de ikke behøver at gøre noget, fordi de er gode nok. De skal også have anvisninger på at gøre troen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad