Selvom andelen af fædre, der ender med at bo med børnene efter skilsmissesager, ikke er ændret efter vedtagelsen af forældreansvarsloven i 2007, vil en revidering af loven næppe give bedre rammer for fædrene
Når Folketingets Socialudvalg i de kommende uger skal drøfte revideringen af forældreansvarsloven, skal landets fædre ikke regne med, at lovgivningen vil gøre det lettere for dem at få tildelt den såkaldte bopælsret. Det siger næstformanden i Folketingets Socialudvalg, Anne Mette Winther Christensen (V), efter det indledende møde i Socialministeriet om en revidering af loven.
”Jeg er ikke sikker på, at fædrene vil opleve flere rettigheder. Det kunne jeg godt ønske mig, men spørgsmålet om fædrenes muligheder for at blive bopælsforældre har ikke været rejst, og det er slet ikke sikkert, at det kommer på tale,” siger Anne Mette Winther Christensen.
Forældreansvarsloven blev indført i 2007 og skal blandt andets sikre fædre og mødre lige muligheder i skilsmisse-sager. Men ændringen er til at overse i skilsmissestatistikken. Ifølge Danmarks Statistik er andelen af fædre, der bliver bopælsforældre, stort set uændret over 30 år. I 1980 blev 13,3 procent af fædrene i skilsmissesager bopælsforældre; i 2011 er tallet 12,6 procent. Andelen af sager, der ender med delt forældremyndighed, er steget en smule fra 63 procent i 2007 til 69 procent 2010. Det har affødt kritik fra blandt andre familieretsadvokater og fra Foreningen Far.
Familiestyrelsen offentliggjorde i november sidste år en evalueringsrapport om forældreansvarsloven. Rapporten har været sendt i høring , og nu følger den politiske proces, der skal føre til forslag om lovændringer i slutningen af marts.
Regeringen har endnu ikke leveret sit oplæg i drøftelserne. Men socialminister Karen Hækkerup (S) vil ikke foreslå en ændring, der skal stille fædrene bedre i skilsmissesager.
”Intentionen med loven er ikke, at afgørelser i skilsmissesager deles lige. Man må altid se på, hvad der er til barnets bedste,” siger Karen Hækkerup.
Hun mener, at kritikken fra familieretsadvokater og Foreningen Far er skudt ved siden af:
”Loven blev lavet for at sikre, at man ikke forsvinder ud af barnets opvækst, hvis man mister forældremyndigheden. Og det er lykkedes.”
Men der er helt klart dele, der skal forbedres i forældreansvarsloven, mener socialministeren:
”Der er også børn, som ikke har fået det bedre, fordi de i højkonfliktsager er blevet kastet frem og tilbage i retssager.”
Derfor vil der i regeringens oplæg indgå en formulering om, at der skal være et samarbejdspotentiale mellem forældrene, for at de kan blive dømt til samarbejde.
”Når man dømmer forældre til at samarbejde, skal man sikre sig, at de kan det i praksis, og at det er til barnets bedste,” siger Karen Hækkerup.
Mens tallene fra Danmarks Statistik omfatter alle skilsmissesager, pegede Mødrehjælpens direktør, Mads Roke Clausen, i går på, at fordelingen er anderledes i afgørelser, der træffes i retten. Her ender 45 procent af børn over 12 år hos deres far. Og 37 procent af børnene under 12 år ender hos deres far.
Og De Radikales socialordfører, Marlene Borst Hansen, glæder sig over, at fordelingen er mere lige i de sager, der afgøres i retten og således giver et mere retvisende billede af forældreansvarslovens effekt.
”Man skal være meget sikker på, at det ikke bliver et succesparameter, at der er en ligelig fordeling. Forældrenes retssikkerhed må ikke gå forud for barnets i disse sager. Og det er klart, at hvis små børn har den største tilknytning til moderen, vil der også være flest domme i mødrenes favør,” siger hun.
mcghie@k.dk