Spaniens regering forsøger at tøjle krisen med den skrappeste sparekur i nyere demokratisk tid
- Dominique Faget /Scanpix
Jens Ulrich Pedersen skriver fra Spanien skriver fra Spanien |
16. januar 2012
Nationaløkonomien går i minus, køen af arbejdsløse bliver længere, og spanierne får færre penge at bruge. Den konservative regering forsøger at tøjle det offentlige underskud med den skrappeste sparekur i nyere demokratisk tid
Mange i Spanien har nok ønsket sig bedre tider her op til årsskiftet. Men intet tyder på, at den økonomiske krise er overstået. Snarere tværtimod. Alle økonomer og analytikere og størstedelen af befolkningen spår, at 2012 bliver et år med mere smalhans end 2011.
Mest pessimistisk er den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs, der forudser, at det spanske BNP falder 1,5 procent.
LÆS OGSÅ: Styrket samarbejde skal lindre euro-kriseMest optimistisk er EU-Kommissionen, der spår en lille vækst på 0,7 procent. Men Kommissionen kom med sin fremskrivning i november sidste år og har ikke taget højde for tallene fra årets sidste kvartal, der blev tre rædselsmåneder i økonomisk forstand.
Efter tre år med en krise, der har ramt alle sektorer undtagen eksporten, står Spanien i dag med EU’s suverænt højeste arbejdsløshed på 22,5 procent. Alene i 2011 steg ledigheden med 355.000, hvilket svarer til, at knap 1000 mennesker mistede deres job hver eneste dag. Og det kræver ikke stor fantasi at forestille sig det sociale drama, der må udspille sig hos de 1,4 millioner familier, hvor ingen af medlemmerne har arbejde. Eller for de næsten to ud af de mere end fem millioner ledige, der har opbrugt deres ret til dagpenge, og som nu må klare sig for en socialhjælp på 400 euro (3000 kroner) om måneden.
De eneste, der ikke mangler arbejde i denne tid, er ngo’erne og de kirkelige hjælpeorganisationer. Den største af dem, Caritas, melder om overfyldte folkekøkkener og om slagsmål omkring affaldscontainere, hvor supermarkeder smider madvarer ud, der er tæt på sidste holdbarhedsdato.
Mange immigranter er vendt tilbage til deres hjemlande i Sydamerika. Og stadig flere unge spaniere emigrerer nu til lande, der mangler kvalificeret arbejdskraft, for eksempel Tyskland, fordi ledigheden for unge under 25 år er tæt på at nå 50 procent i Spanien.
Den vedvarende euro- og gældskrise har kun gjort ondt værre. Sidste sommer var økonomien ellers ved at genvinde pusten, men så kom, hvad økonomer som Josep Oliver fra Barcelonas Autonoma Universitet kalder for ”andet stød fra udlandet”.
”Spanien havde taget sine forholdsregler, men problemerne i Grækenland og Italien fremkaldte et nyt stød, og det fik tilliden og kreditmulighederne til at kollapse.”
Midt i miseren har den nye konservative regering fremlagt den skrappeste sparekur siden demokratiets genindførelse efter diktatoren Francos død i 1975. Regeringens mål er at spare 115 milliarder kroner på næste års finanslov, så det offentlige underskud kan holdes nede under seks procent. Alle områder på nær pensionisterne bliver ramt. De offentlige lønninger fastfryses, skatterne sættes op for alle grupper, tilskud fjernes eller barberes ned. Midlerne til forskning og udvikling, der efter manges mening skulle være morgendagens brød, bliver beskåret med hele ti procent. Til gengæld satser regeringen på at få gang i byggesektoren igen ved at genindføre rentefradraget for boligkøb. Også spansk radio og TV må holde for. RTVE, der svarer til Danmarks Radio, har fået at vide, at det i 2012 skal klare sig for halvanden milliard kroner mindre, en nedgang på 17 procent, selvom budgettet allerede var vedtaget af den forrige regering. Det kan betyde, at RTVE genindfører tv-reklamerne, som ellers forsvandt fra skærmene for to år siden.
Med det største skattehop i nyere tid på mellem to og syv procentpoint har den konservative regering svigtet sit eget valgløfte om ikke at øge skattetrykket for at sætte gang i væksten. Tegneren El Roto fortolker i Spaniens største dagblad, El País, regeringens strategiskifte med en tegning, der viser en flaske med et billede af regeringschefen, Mariano Rajoy, og en tekst, der siger: ”Hårmidlet viste sig at føre til skaldethed.”
Men regeringen vil have styr på de offentlige udgifter for at genskabe tilliden til den spanske økonomi på de internationale finansmarkeder, selvom aktiebørsen har taget hul på 2012 med store kursfald. Den nye økonomiminister, Luis de Guindos, har advaret om, at det er nødvendigt at sikre staten flere indtægter, hvis det nuværende velfærdsniveau skal bevares. Disse indtægter vil efter analytikere og kommentatorers mening kunne skaffes ved at sætte momsen op, dog med den konsekvens, at det vil lægge en yderligere bremse på forbruget og føre til større arbejdsløshed.
Ifølge en meningsmåling fra det spanske statistiske institut, tror 7 ud af 10 spaniere, at 2012 bliver hårdere end 2011, og 9 ud af 10 forventer, at der går flere år, før økonomien vender. Men krisen rammer ikke ligeligt, og de rige har tilsyneladende ingen problemer med at få pengene til at slå til. Godt illustreret af, at forbruget af luksusartikler steg med 35 procent, og salget af luksusbiler som Ferrari og Porsche gik op med hele 75 procent i 2011.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad