Verdens største kristne menighed

”Der er så mange, der spørger: ’Hvordan lykkedes det dig at skabe verdens største kirke?’. Og jeg svarer hver gang, at det ikke er skabt af mig, men af Guds plan og hans vilje,” for-klarer han.

Som gæst i kirken er det dog tydeligt, at Yoido Full Gospel-kirken er en professionel og meget omfattende organisation, der gør alt, hvad den kan, for at levere, hvad man lidt frækt kan kalde et godt show, når der er gudstjeneste.

Alene musikken, der akkompagnerer gospelsangene og solosangerne – der lyder som operasangere – er på højt professionelt niveau. Det 120 mand store kor og det 30 mand store orkester er under ledelse af en dirigent i kjole og hvidt, og de forstår tilsammen at fyre godt og grundigt op under det store rum.

Der er også sørget for, at alle kan se, hvad der foregår. Tre fastplacerede kameraer, et mobilt og en centralt placeret liveproducer står for at projicere gudstjenesten op på de tre storskærme bag alteret. Programmet for messen samt hovedpunkterne i dagens prædiken er uddelt til alle. Og store plakater på sidevæggene informerer om den kommende uges øvrige arrangementer.

Dertil kommer kollekten, som er et kapitel for sig. Lige før gudstjenesten er slut, strømmer omkring 40 rødklædte frivillige ud med velourklædte poser, hvori stort set alle lægger minimum 1000 won (godt fem kroner). Alle poserne bliver i en nøje koordineret procession bragt tilbage til et stort bord foran scenen med alteret.

Og verdens største kirke begrænser sig selvfølgelig ikke til afholdelse af gudstjenester. Efter denne søndags fjerde af slagsen viser juniorpræsten Wooyoung Kim rundt i nabolaget, hvor Yoido Full Gospel-kirken ejer en række højhuse. De huser blandt andet uddannelsesinstitutioner på både folkeskole- og gymnasieniveau, en ambitiøs mis-sionsindsats, et sygehus og en række mødelokaler, hvor der foregår alt muligt. Kirken driver også to aviser, et magasin og en tv-kanal.

Yonggi Cho, der i dag er pastor eme-ritus, er desuden så stor en kristen verdensstjerne, at hans prædikener transmitteres på en række tv-stationer verden over.

Ifølge juniorpræsten, der har mere end 600 præstekolleger, kan en meget stor del af æren for kirkens omfang og popularitet tilskrives det cellesystem, som Yonggi Cho indførte i 1964.

Medlemmerne af kirken er således organiseret i celler med omkring 10 personer i hver. Fem celler udgør en gruppe under tilsyn af en præst. Grupperne er samlet i regionale afdelinger med 1000-2000 personer i hver, og de er igen inddelt efter Sydkoreas kommunale gu-system. Yoido Full Gospel-kirken har i dag 13.535 celler.

”Cellerne kan vokse uafhængigt. De spreder egenhændigt Guds ord,” forklarer Wooyoung Kim, der dog kan konstatere, at kirkens vækst i dag er lille i forhold til 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne, hvor medlemsskaren for alvor steg kraftigt.

Tilbage ved gudstjenesten har pastor Cho, der stadig er aktiv, holdt en lang prædiken om kærlighed. Vi på udlændingebalkonen har fået det hele i oversættelse, og nu har engelsktolken Travis endnu en serviceoplysning.

”Nu kan I tage høretelefonerne af og lytte til koret,” siger han.

Han hentyder nok til, at den kommende salme er på koreansk, og at vi derfor ikke kan synge med. Det kan resten af salen, og de sparer ikke på deres stemmebånd. Efter et par yderligere gospelsange og en opfordring til at komme til et bønnemøde senere på dagen, er gudstjenesten slut. Derefter udspiller der sig et trafikkaos uden lige, da 15.000 mennesker skal væk i bus, bil og til fods, mens 15.000 nye kommer i god tid til den næste messe.

Sådan er det hver søndag hele dagen lang uden for Yoido Full Gospel-kirken.