De seksuelt misbrugte børn overses

Jeg er folkeskolelærer, uddannet i 1999, men jeg har aldrig fået uddannelse i netop den problematik, som Samina Shah tager op her i avisen den 6. januar: at ansvarlige voksne ser og bemærker det udsatte barn.

Om det drejer sig om vold, alkohol eller seksuelt overgreb er for så vidt underordnet. Barnet er i disse tilfælde lige udsat og klemt blandt voksne, der ikke forvalter deres omsorgsopgave ordentligt. Forskellen på børn, der kommer fra alkoholiserede eller voldsramte hjem, og børn, der bliver udsat for seksuelt misbrug, er blot den, at vi som samfund har i talesat, at det er uacceptabelt at udsætte børn for den utryghed, som både alkohol og vold i hjemmet skaber.

LÆS OGSÅ: Den professionelle tvivl. Pædagoger skal stole mere på deres fornemmelser

Men hvor ofte har du talt med et barn om, at barnet har ret til at bestemme over egen krop, og at dets grænser skal respekteres?

Hvor ofte har du talt med et barn om, at der findes voksne, der kan finde på at overskride barnets grænser ved manipulation og sammensværgelser, og at barnet kan og skal hente hjælp hos ansvarlige voksne?

Hvor er den bog, vejledning eller andet materiale, der på en saglig måde kan guide den professionelle omsorgsgiver i at tage hul på denne svære problematik?

Skeptikerne vil måske påstå, at det ikke er et reelt problem på højde med alkohol og vold i hjemmet og derfor ikke relevant. Men statistikken taler sit eget sprog; hvert 10. barn udsættes på et tidspunkt i sit unge liv for et seksuelt overgreb.