Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Kirke og skole tvinger elever til undervisning samtidig til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kirke og skole tvinger elever til undervisning samtidig

Konfirmationsundervisningen er blevet en konflikt i Ballerup

- Kilde: Bent Rasmussen/Scanpix Danmark

Fakta

Fakta

*faktabox*Konfirmation i skoletiden

Konfirmationsundervisning i folkeskolen hører...

Læs mere

Det mener politikerne

I november fastslog børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) over for Kristeligt...
Læs mere
flexblock

Emneord for denne artikel

kirke | konfirmation | forældre | skole | elever | undervisning | kommunen | Ballerup
flexblock
9 debatindlæg Hold mig opdateret

I Ballerup vil den lokale kirke og skole begge have lov at undervise de konfirmationstilmeldte elever i morgentimerne. Ingen af parterne vil give sig, så nu skal kommunen agere mægler. I midten står frustrerede elever og forældre

Onsdag den 4. januar stod Josephine Nielsen i et dilemma: Skulle hun pjække fra skole eller fra konfirmationsundervisning?

Som konfirmationstilmeldt elev fra Lundebjergskolen i Ballerup tilhørende den lokale Skovlunde Kirke kunne hun ikke være begge steder samtidig. Kirken krævede, at Josephine mødte op til den første præstetime, skolen krævede, at hun passede sin skolegang.

LÆS OGSÅ: Unges fritidsinteresser udfordrer konfirmationsundervisning

Josephine endte med at tage til præst – ligesom de andre kommende konfirmander fra skolen – men hendes mor, Mia Nielsen, er stærkt utilfreds med situationen.

Annonce
”Josephine gik til præst, da jeg ikke vidste, hvad jeg ellers skulle gøre. Jeg spurgte Josephine, hvad hun ville have det bedst med, og det var at gå til præst. Jeg håber, at der er nogen, der snart vil tage stilling til, hvad der skal ske, for det kan ikke være rigtigt, at de skal stå og vælge mellem skolen og kirken helt frem til maj. Personligt mener jeg, at kirken godt kunne lægge undervisningen om eftermiddagen, da skolerne er rigeligt pressede i forvejen,” siger hun til Ballerup Bladet.

Den stillingtagen, som Mia Nielsen efterlyser, er nu sat i værk. Ballerup Kommune har indkaldt Lundebjergskolen, Rosenlundskolen og Skovlunde Kirke til et møde den 7. februar, hvor situationen skal løses. Indtil da går eleverne til præst i morgentimerne og får de to skoletimer på et senere tidspunkt, fortæller Michael Krautwald-Rasmussen (S), formand for Ballerup Kommunes Skole- og Uddannelsesudvalg, til Kristeligt Dagblad.

”Forældrene føler sig som gidsler i det her, og det kan vi ikke have. Derfor forsøger vi med mødet at bløde op. På resten af kommunens skoler har eleverne konfirmationsundervisning efter frokost, og min holdning er, at man skal følge samme procedure på alle skoler.”

Men i Skovlunde Kirke ønsker man at fastholde eleverne om morgenen, og i onsdags mødte eleverne op til morgenens konfirmandundervisning.

Ifølge sognepræst Henriette Thorup Ringgaard er der ganske enkelt ikke plads til de 100 konfirmander om eftermiddagen på grund af andre kirkelige aktiviteter, men en anden årsag vejer tungere:

”Vi er fire præster, der underviser samtidig, og ved at have alle konfirmanderne på én gang knytter vi dem til kirken i stedet for til den enkelte præst. Præster forgår, men kirken består,” siger hun.

Fra Lundebjergskolen beklager skoleleder Ann-Dorit Völker forløbet.

”Det her er en mangeårig uenighed mellem skole og kirke om, hvad der er den mest hensigtsmæssige placering af konfirmationsforberedelse. Og da vi desværre ikke selv har kunnet komme til enighed, har Lundebjergskolens skolebestyrelse og ledelse bedt Skole- og Uddannelsesudvalget om hjælp,” siger hun til Ballerup Bladet.

Situationen i Ballerup er dog langtfra enestående. De seneste år har en stribe skoler presset på for at flytte morgenundervisningen af konfirmander helt uden for skoletiden eller til eftermiddagstimerne.

Skolerne ønsker at have eleverne, mens de er friske, lyder begrundelsen. Kritikere af den ordning fremfører, at skole-kirke-samarbejdet er historisk forankret, og at konfirmationsundervisning om eftermiddagen vil karambolere med børnenes fritidsaktiviteter.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Lav konfirmationsundervisning om søndagen !

John Nielsen, publiceret d.16/01 11:13 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirke og skole tvinger elever til undervisning samtidig
Jeg har aldrig fattet hvorfor konfirmationsundervisning skal foregå i skolernes bedste undervisningstid. Det er generende for lærerne, da de så får dårligere undervisningstider. Og da ikke alle elever skal konfirmeres, er det da også helt urimeligt over for dem.
Mit forslag er, at konfirmatinsundervisning foregår en time før en søndagsprædiken, og så kan konfirmandeleverne herefter deltage i gudstjenesten. Bagefter kan de så diskutere præstens prædiken.
Så de vordende konfirmander skal altså afsætte 2 - 3 timer nogle søndage formiddage. Det går så hverken ud over skolearbejdet eller de almindelige fritidsbeskæftigelser på hverdage.
Del Link

Sv. Lav konfirmationsundervisning om søndagen !

Andreas Christian Jensen, publiceret d.16/01 11:48 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirke og skole tvinger elever til undervisning samtidig
John Nielsen skrev:
Jeg har aldrig fattet hvorfor konfirmationsundervisning skal foregå i skolernes bedste undervisningstid. Det er generende for lærerne, da de så får dårligere undervisningstider. Og da ikke alle elever skal konfirmeres, er det da også helt urimeligt over for dem.
Mit forslag er, at konfirmatinsundervisning foregår en time før en søndagsprædiken, og så kan konfirmandeleverne herefter deltage i gudstjenesten. Bagefter kan de så diskutere præstens prædiken.
Så de vordende konfirmander skal altså afsætte 2 - 3 timer nogle søndage formiddage. Det går så hverken ud over skolearbejdet eller de almindelige fritidsbeskæftigelser på hverdage.


Den eneste grund til, at det er skolens bedste undervisningstid, det er at lærerne så kan få fri til kl. 14. Undersøgelser viser, at det har ingen betydning hvornår en undervisning finder sted i perioden kl. 6.00 til kl. 20.00.

At undervisningen kan ligge om søndagen er, for så vidt ikke en dårlig idé om end en ringe løsning, især fordi præster ofte har flere konfirmandhold og har flere end 28 konfirmander. Ligesom i folkeskolen, må en klasse ikke være på over 28 elever.

At diskutere en prædiken giver heller ikke nok kundskaber.

Hvis konfirmandforberedelsen kun generer lærerne, så er det fint for mig, for så er det relativt få mennesker, der rammes.
Del Link

åndløshed

Morten, publiceret d.16/01 12:24 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirke og skole tvinger elever til undervisning samtidig
Det er vel tidens åndløshed i almindelighed og lærernes i særdeleshed, der får nogen til at mene, at skolen har mere ret til børnene end kirken.
Del Link

Sv. Lav konfirmationsundervisning om søndagen !

John Nielsen, publiceret d.16/01 12:35 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirke og skole tvinger elever til undervisning samtidig
Andreas Christian Jensen skrev:
Undersøgelser viser, at det har ingen betydning hvornår en undervisning finder sted i perioden kl. 6.00 til kl. 20.00.

Hej Andreas.
Jeg kender ikke de undersøgelser du referer til. Men jeg tror ikke på dem. Jeg har selv tidligere undervist på gymnasium og HF, og der er mine erfaringer, at eftermiddagstimer ikke er så givende for eleverne som formiddagstimer. Så det er altså ikke kun lærerne, der generes ved at præsterne "stjæler" de gode formiddagstimer.
Du har heller ikke forholdt dig til den gruppe af elever,der ikke skal konfirmeres. Hvorfor skal de generes af aflyste formiddagstimer?
Du skriver, at nogle præster har flere konfirmationshold, og derfor ikke kan klare dem alle en søndag formiddag. Ja, så kan præsten evt. benytte en hjælpelærer, eller præsten kan skifte mellem hvilke hold, der skal til søndagsundervisning. F.eks. kan en søndagsundervisning hver 14. dag erstatte en undervisning hver søndag, hvis undervisningstiden bare er dobbelt så lang.
At diskutere prædikenen efter gudstjenesten var bare et forslag fra mig. Men det kan da godt være at det ikke giver nok kundskaber. (De gange, hvor jeg har været "nødt til" at overvære en gudstjeneste, har jeg da godt kunne haft lyst til at diskutere både præstens prædiken og i øvrigt hele den kirkelige forestilling. - Men det er en helt anden sag!)
Men jeg foreslog også en times undervisning før gudstjenesten, og den time kan da sagtens benyttes til almindelig kundskabsundervisning.
Del Link

Kirke og skole tvinger elever til undervisning samtidig

Peter, publiceret d.16/01 16:04 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirke og skole tvinger elever til undervisning samtidig
Morten, du skriver at
Det er vel tidens åndløshed i almindelighed og lærernes i særdeleshed, der får nogen til at mene, at skolen har mere ret til børnene end kirken.

Jeg er helt enig - og heldigvis for det. Skolen er selvfølgelig det vigtigste og skolen er for alle - derfor må alle vi andre, der vil have børnenes opmærksomhed og tid, finde tid udenfor skoletiden.
Det er jo det samme for fodboldklubber, tennisklubben, spejdere, ungdomsskolerne, tegnekurser m.v. - vi må alle tilpasse os skolentiderne.
Du synes måske ,at det at sende børn i kirke er vigtigere end skolen, men skolen er et fælles fagligt og socialt grundlag for os alle - kirkerne er kun for en (større eller mindre) del af befolkningen.
Del Link

konfirmeres eller ikke konfirmeres

pha, publiceret d.16/01 16:24 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirke og skole tvinger elever til undervisning samtidig
Selvfølgelig skal almindelig skoleundervisning komme i første række i vore dage - det gælder simpelthen den almene dannelse/uddannelse.
Man kan sagtens lægge konfirmandundervisningen sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. Hvis de unge synes det kommer i vejen for alt det andet de skal, så må de gøre op med sig selv (evt. sammen med forældrene), om de vil konfirmeres eller ej.
Hvis man har den holdning, at fritidsinteresserne kommer i første række, er ønsket om at blive konfirmeret nok ikke særlig stort. Mange har idag den indstilling, at ting ikke må koste personlig indsats eller afsavn.
Del Link

Sv. konfirmeres eller ikke konfirmeres

Nederby Jessen, publiceret d.16/01 17:35 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirke og skole tvinger elever til undervisning samtidig
PHA skrev:
Selvfølgelig skal almindelig skoleundervisning komme i første række i vore dage - det gælder...


Jeg er meget enig med PHA i det seneste indlæg. Skolen er vigtig. Konfirmationsundervisningen er vigtig - for dem, der vælger at deltage i den.

Men det kan og bør aldrig være skolens opgave tilrettelæggelse skoledagen på en sådan måde, at konfirmationsundervisningen ligger på skolen i nogle morgentimer.

Lad dog konfirmationsundervisningen ligge uden for skoletid i konfirmandstuen i præstegården eller sognegården.

Jeg gik selv til præst i Islev Kirke i sin tid. Konfirmationsundervisningen, som fik meget stor betydning for mig, lå uden for skoletiden, idet den foregik om aftenen og den foregik i konfirmandstuen i tilknytning til kirken.

I rigtigt mange år har jeg haft og har stadig tilknytning til en frikirke. Vore unge går også til forberedelse uden for skoletid, ja, de sidste hold har gjort det på lørdage og det funderer udemærket. Præsten, forældrene og de unge må i fællesskab finde en løsning, men bland skolen uden for, med mindre skolen selv tilbyder at undervisningen kan ligge på skolen i skoletiden.

Bjarne Nederby Jessen
Del Link

Sv. Lav konfirmationsundervisning om søndagen !

Andreas Christian Jensen, publiceret d.16/01 19:06 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirke og skole tvinger elever til undervisning samtidig
John Nielsen skrev:
Andreas Christian Jensen skrev: Undersøgelser viser, at det har ingen betydning hvornår en...


Så i stedet for 5 skoledage, så skal elever nu have 6 skoledage? Grunden til at det blandt andet skal ligge i skoletiden, er for at fastholde at skole og kirke og samfundet er integreret. Denne nymodens idé om at religion skal ud af det offentlige holder jo ikke. I mit sogn, i mit provsti går ca. 88-92 % af samtlige elever til præst, så det er et meget lille mindretal, som så holder fri om morgenen - og de er vilde med de fritimer.
Jeg skal se om jeg kan finde links til de undersøgelser, men de peger faktisk på læreren som den primære årsag til manglende engagement om eftermiddagen, og de fleste elever i DK stopper altså kl. 14 senest, selv i 7. eller 8. klasse, så skoledagen er altså ikke ret lang, men det ville den blive hvis de ført derefter skulle til præst, og det ville så typisk først være omkring kl. 16, fordi 11-15 ca. er reserveret til bisættelser og begravelser.
Jeg er åben for mange tiltag, også weekender, men sålænge folkeskoleloven og konfirmtionsanordningen er skruet sammen som de er, falder forberedelsen logistisk bedst om morgenen, hvor den ikke falder sammen med bisættelser og begravelser primært.
Del Link

Sv. konfirmeres eller ikke konfirmeres

Andreas Christian Jensen, publiceret d.16/01 19:15 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Kirke og skole tvinger elever til undervisning samtidig
Nederby Jessen skrev:
Men det kan og bør aldrig være skolens opgave tilrettelæggelse skoledagen på en sådan måde, at konfirmationsundervisningen ligger på skolen i nogle morgentimer.

Lad dog konfirmationsundervisningen ligge uden for skoletid i konfirmandstuen i præstegården eller sognegården.


Nu foregår konfirmandforberedelsen ikke i skolen, men i sognegård, præstegård eller kirkebygning.

Jeg ved egentlig ikke, hvorfor folk forventer at en præst skal arbejde hele døgnet, inkl. aftener eller sene eftermiddage. Det almindelige præstearbejde foregår indenfor normal arbejdstid, dvs. 8-16, + det løse såsom aftenarrangementer og menighedsrådsmøder og udvalgsmøder. Nominelt har præster jo en 37-timers arbejdsuge i en 6 dages arbejdsuge.

Morgentimerne er logistisk de bedste timer. Det betyder selvfølgelig ikke, at de ikke kan lægges på andre tidspunkter, men jeg vil nødig sige til folk, at de fra nu af kun kan begraves torsdag og fredag eftermiddage i sommer og vinterperioden og dertil lørdage i vinterperioden (hvor vi har færre bryllupper), eller at folk skal møde op til begravelse inden kl. 11 eller efter kl. 16, hvor det jo i vinterperiode er bælgravende mørkt.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​