Tænk dog på soldaterne! Hvis der er en situation, hvor mennesker kan have brug for en velsignelse, er det vel netop når man risikerer livet?

Jeg synes det er udtryk for mangel på respekt for de danskere vi sender ud i militære operationer, hvis man vil fratage dem den mulighed.

Og selvfølgelig er rollerne for feltpræsten blandet sammen. Han er jo udsendt i en militær operation, så hvordan kan han være nærværende for soldaterne, hvis han ikke taler deres sprog?

Enhver ved da, at Danmarks indblanding i Afghanistan intet har med religion at gøre???
Jeg forstår ikke, at DR vil være med til at puste en ny Muhammed-krise op på et sådan falsk grundlag.

Livet, Kærligheden og Sandheden omfatter alt, hvad der er velsignet.

Krig, Løgn og Død er der intet velsignet i, så feltpræsterne er altså nogle meget slemme religiøse bedragere...

Ja, at lyse Guds velsignelse over de stakkels soldater, er vel det mindste, man som præst kan gøre, når de absolut MÅ gå i kamp. De har sandelig brug for al den (især åndelige) hjælp, de kan få. Præsten velsigner vel ikke selve krigshandlingen, men de mennesker, der sætter deres liv på spil, så det har absolut intet med "hellig krig" at gøre.
Jeg vil tro de arme familier til soldaterne også beder Gud beskytte dem. Det ville jeg i hvert fald gøre, hvis det var én af mine.
Forøvrigt har jeg altid troet, at V-tegnet symboliserer fred.

Jeg må sige at jeg ikke kun blev overrasket men også vred da jeg igår i tv hørt om dette første gang. Som bror til en udsendt soldat i Hellmann lige nu. Ved jeg hvad det betyder for soldaterne i min brors deling, at få denne velsignelse. Det er IKKE en velsignelse af krigen som sådan men netop en velsignelse af de mennesker som så i denne situation har et job der ikke alene er farligt men også kan medføre i værste fald at de er døde inden for kort tid.

Det er mig komplet uforståeligt hvordan den danske kirken ledende biskopper kan udtale at det er et problem at velsigne netop dette. Det kristne budskab er da ikke at alt er lige godt ... og at vi bare skal sætte os ned og stire ud i luften.

Og i spøgsmålet omkring V tegnet, så må jeg da blankt erkende at jeg da også ønsker for vores soldater at de vinder istedet for taber når de er i en skarp situation som denne.

Det er kun selvfede folkekirkelige biskopper der på elkatant vis kan erklære sig uenige i dette.


Og det bunder ikke i noget som helst teologisk men i at de netop viser sig som mennesker der fuldstændig ud af føling med hvordan det er være soldat i krig og hvordan det er at være et kristent menneske som har som job at beskytte en lokalbefolkning der for manges vedkommende er dejlige mennesker, men hos hvem også fjenden gemmer sig.

Niels skrev:

Ja, og så lige Jesus, og kærligheden der ikke søger sit eget...


Matt 5: v9 Salige er de, som stifter fred,
for de skal kaldes Guds børn.
.
.
.
v38 I har hørt, at der er sagt: ›Øje for øje og tand for tand.‹ v39 Men jeg siger jer, at I ikke må sætte jer til modværge mod den, der vil jer noget ondt. Men slår nogen dig på din højre kind, så vend også den anden til.
.
.
v43 I har hørt, at der er sagt: ›Du skal elske din næste og hade din fjende.‹ v44 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer,


1.kor. 13kap: v4 Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. v5 Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. v6 Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. v7 Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.

Feltpræsterne få kun lov til at komme med i krig, sålænge de prædiker det stik modsatte af kristendom.

Hvis ikke de mennesker vi sender om på den anden side af jorden for at sætte deres liv på spil - med vores fulde sanktion, kan få en kirkelig betjening der er relevant for dem. Hbor er vi så henne. Præsten velsigner ikke krigens modbydelighed eller våbnene og ammonitionen, som det er set andre steder. Nej han velsigner de unge mennesker som vi sender ud - han indgyder dem modet og trøsten til at løse de pålagte opgaver.
Skulle præster ikke tale menighedens sprog, eller ved jeg ikke hvorfor vi har ungdomspræster eller præster som specialiserer sig i at hjælpe hjemløse og udsatte grupper.
Nu skal vi passe på at vi ikke bliver alt for selvfede herfra vores trygge lænestole.

Som den græske filosof Aristoteles sagde:

"Vi er i krig for at få fred!".

Og lad så os, og ikke mindst vore soldater, få fred for dansk smånid, "skinhellige biskopper, sutskoslubrende teologer og Vorherres mentale lilleputter", alle folk, der aldrig har haft et gevær i hånden, og aldrig har oplevet at være under ild!

De skulle skamme sig!

Tja, jeg har nu selv haft gevær i hånden og føler ikke, dette helliggør mig. Kun åndsvaggør mig. Det er da rablende nonsens at erklære samfundets handlinger for hellige! Herunder evt. krigserklæringer.

Nu kan en krigserklæring fra det ene land til det andet jo være problematisk, så derfor er al vores soldaterindsats, FN-indsats, krigsindsats, ikke ledsaget af statserklæringer, men udelukkende som en art avanceret "menneskerettighedsdemokratifrihedsservice". Det skønne ved at være leverandør af et sådant produkt er, at ALDRIG nogensinde kan nogen person, institution, forvaltning, eller domstol MODBEVISE din hensigt.

ÅHJA! VI ER KOLLEKTIVT FRELST! Gennem manipulation osv. kan ingen nogensinde bevise eller påstå nogetsomhelst, vi ikke kan præsentere modsat!

Ja, dette var den skønne gevinst ved 2. verdenskrig med dens hundreder af millioner dræbte: En social virtuel opfindelse, der beskytter en hvilkensomhelst (mest statslig) forbryder imod nogensinde at blive stillet til regnskab for nogetsomhelst! Jamen, det er jo det højeste mennesker kan opnå jordisk! Så derfor: KNUS ALLE MODSIGERE! Åh ja! Hvilket højdepunkt i menneskehedens historie, når vi får elimineret enhver forstyrrer af vores selvbekræftende fortællinger!

Christian skrev:

Det er ikke nogen let debat det her. Personligt er jeg pacifist og har aldrig villet være en del af et våbenbærende forsvar og aftjente derfor min værnepligt i Civilforsvaret.

Jeg er - som det så ofte er fremgået på disse sider - stærk modstander af, at Danmark bruger sit forsvar som angreb. Det er utilbørligt.

Men når så et flertal af folketinget har besluttet at sende vore soldater i krig, så har jeg den klare opfattelse, at soldaterne skal behandles ordentligt og til det hører også muligheden for en kirkelig betjening. Derfor er det fint, at der er feltpræster med. Men jeg synes, det er vigtigt at definere feltpræstens opgave som værende del af åndelig karakter dels af social karakter. Og i dett indlæg, vil jeg beskæftige mig med det første.

Præsten skal være der for at give mulighed for at komme til gudstjeneste og eventuelt bibelundervisning, for at være til rådighed som sjælesørger og forbeder. Det er helt fint, at præsten beder for den enkelte soldat som menneske og velsigner ham/hende som mennesker. Men det bør ikke være præstens opgave at velsigne soldaten, altså personen og slet ikke at velsigne soldatens rolle i krigen og da slet, slet ikke at velsigne våbnene. Det sidste finder jeg i øvrigt klart i strid med kristentroen.

Bjarne Nederby Jessen

http://www.youtube.com/watch?v=d0WFC8xVPZk

Præsten velsigner. Og med V-tegnet og to slag på brystet ønsker han soldaterne god tur og slutter af med: "Vi ses herhjemme, drenge."

Jeg synes, at det er smukt og rigtigt. Og i køretøjernes larm og angstens og følelsernes malstrøm er denne koreografi overhovedet ikke overdrevet eller upassende.

Hold krudtet tørt derude på Lars Tyndskids mark, drenge og piger. Gør, hvad der skal til, og kom godt hjem!

Stefan Klit Søndergaard,
sognepræst i Broager, tidligere kaptajn af reserven og udsendt som ECMM-observatør i Bosnien i 1993