Britta Søndergaard |
17. januar 2012
Diakonissestiftelsen på Frederiksberg i København forbereder en ny type seniorboliger midt i et område med studerende, børnehavebørn og ældre
Græsplænen med de spredte bænke placeret diskret bag runde hække ligger få kilometer fra Rådhuspladsen i København. I baggrunden ses den treetagers røde hovedbygning fra 1876.
Diakonissestiftelsen, der blev stiftet for at hjælpe fattige og syge i 1863, er om noget symbolet på tradition. I løbet af de kommende fem år skal området gennemgå en forvandling. De dårligste bygninger fra 1970’erne rives ned.
LÆS OGSÅ: Ældreboliger rykker ud blandt børn og ungeI stedet opføres 110 nye seniorboliger, hvor beboerne bliver en del af et helt lille minisamfund med børnehave, sygepleje- og social- og sundhedshjælperskole, hospice, alterbrødsbageri, plejeboliger og genbrugsbutik.
”Et pensionistliv kan strække sig over 20 eller 30 år. Det kræver struktur og indhold i hverdagen, og derfor kan en seniorbolig i et spændende arkitektonisk miljø, hvor man ikke blot bor sammen med andre ældre, men også møder børn og unge, være med til at give alderdommen et løft,” siger den 77-årige pensionist Anna Koch, der har skrevet sig op til de nye lejeboliger.
Interessen for projektet har været overvældende, selvom den konkrete udformning og huslejen endnu ikke er fastlagt. 700 har via Diakonissestiftelsens hjemmeside meldt sig på en såkaldt interesseliste. Blandt dem er også den 66-årige pensionist Lis Ganzhorn og hendes mand, den 68-årige erhvervsmægler Ehrle Ganzhorn.
”Det bliver ikke nogen ældreghetto, men en levende del af et lille samfund, hvor alle generationer mødes. Det er en stor fordel, at boligerne ligger tæt på byen. Stedets kristne værdigrundlag tiltaler mig. Min 94-årige mor bor på Diakonissestiftelsens plejehjem, og atmosfæren er kærlig og omsorgsfuld. Sådan et sted vil jeg gerne blive ældre,” forklarer Lis Ganzhorn, der selv er født på Diakonissestiftelsen. I dag bor hun sammen med sin mand i en 180 kvadratmeter stor lejlighed, men parret vil gerne flytte til noget mindre.
Anna Koch har en god treværelses lejlighed på Frederiksberg, og hverdagen er besat med fritidsinteresser. Hun spiller bridge, er med i en spiseklub og har to sønner og tre børnebørn.
”Men det tiltaler mig at skulle slå rod et sted, hvor jeg føler mig tryg, hvis der skulle opstå et behov. Jeg tror, stedet her vil være en god ramme for at udvikle alderdommens muligheder,” siger Anna Koch, som understreger, at Diakonissestiftelsens kristne idégrundlag for hende indebærer åbenhed og tolerance.
Selvom der i dag eksisterer 35.000 ældreboliger i Danmark, er boligerne på Diakonissestiftelsen en nyskabelse.
Sådan lyder vurderingen fra Margrethe Kähler, der som konsulent i Ældre Sagen har beskæftiget sig med opførelse af seniorboliger siden 1980.
”Der findes mange ældreboliger, men det er første gang, man tager fat på at lave et så levende miljø for seniorer,” fortæller Margrethe Kähler, der sidder med i projektets særlige rådgivningsgruppe.
Hun forklarer, at boligerne skal opføres, så den ældre kan blive boende livet ud.
”Generelt er der mange muligheder for at lave boliger, så de også kan imødekomme ældres behov, når de bliver svækkede. For eksempel ved at lave køkkener med mobile køkkenskabe og mulighed for at sidde ned under køkkenarbejdet,” lyder det fra Margrethe Kähler, som understreger, at projektet på Diakonissen netop ikke er et bofællesskab, men individuelle boliger, hvor den enkelte kan opsøge aktiviteter efter behov.
Ifølge generalsekretær forDiakonissestiftelsen Hanne Thomsen er et af kodeordene i det nye projekt, at beboere, studerende og børn får mulighed for at blande sig på tværs af generationer.
”Vi vil skabe miljø, der lægger op til, at man kan blande sig på tværs af generationer. Med ombygningsplanen giver vi nye muligheder for, at ældre kan tage ansvar for sig selv og andre. Det behøver ikke altid være så organiseret, det kan også udvikle sig mere spontant, så man hjælper, fordi der opstår et konkret behov. Nogle ældre kan for eksempel være mentorer eller give lektiehjælp til nogle af de unge på vores uddannelser, de kan komme i børnehaven eller arbejde i vores café. Der bliver mulighed for at udvikle helt nye måder at være frivillig på,” siger Hanne Thomsen.
De visioner tiltaler Lis Ganzhorn og Anna Koch.
”Jeg kunne godt for eksempel forestille mig at bruge energi på den fælles have herude, så vi får indrettet et spændende udendørsmiljø,” siger Anna Koch.
Lis Ganzhorn forestiller sig også, at hun vil være aktiv i lokalområdet.
”Men samtidig lægger jeg vægt på at have min egen lejlighed, hvor jeg kan trække mig tilbage.”
soendergaard@k.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad