Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden

Tidligere finansminister Knud Heinesen (S) opfordrer blandt andet til at indføre en skat på finansielle transaktioner. –

- Søren Staal.

Emneord for denne artikel

finanskrise | cepos | grådighed | Knud Heinesen
flexblock
9 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING Finanskrisen blev udløst af politikernes accept af grådighed, mener tidligere finansminister Knud Heinesen (S) og efterlyser øget regulering. Så enkelt er det næppe, siger økonomiprofessor

Er der behov for skrappere krav til bank- og finanssektoren?
 
 
 
Det kan godt være, at bank- og vækstpakker er nødvendige, når vi skal afbøde konsekvenserne af finanskrisen. Men skal vi i fremtiden for alvor undgå lignende kriser, er der brug for et større politisk mod til at tøjle den menneskelige grådighed.

LÆS OGSÅ: Vi behøver ikke ligefrem elske kapitalismen

Det er meldingen fra den tidligere socialdemokratiske finansminister Knud Heinesen, som kritiserer den politiske tøven forud for finanskrisen.

”Du kan ikke køre videre med den grad af frihed, der i dag gives til den finansielle sektor. Og derfor skal politikerne tage et medansvar for, at de kørte med på Cepos- og Liberal Alliance-forestillingen om et stadig mere liberaliseret marked som en forudsætning for alles velfærd. Virkeligheden er, at nogle få skummer fløden, mens det meget store flertal betaler regningen,” siger Knud Heinesen i et interview i Kristeligt Dagblads serie ”Vejen ud af krisen”.

Knud Heinesen blev som finansminister i 1979 berømt for at sige, at Danmark havde kurs mod afgrunden. Han afviser, at vi i dag er kommet den endnu nærmere, men opfordrer politikerne til at gribe meget konkret ind over for krisen. Blandt andet ved at indføre en skat på finansielle transaktioner samt kræve en større tilbagebetaling fra de finansielle virksomheder, der har fået hjælp via bankpakkerne.

”Når man ser, hvordan bankpakkerne har bidraget til de europæiske gældsproblemer, er det oplagt at spørge, om det nu også var nødvendigt med så enorme beløb. Skulle man måske have ladet de mest skrøbelige banker gå til, også til almindelig belæring af systemet?”, lyder det fra Knud Heinesen.

I den uafhængige borgerlig-liberale tænketank Cepos er direktør Martin Ågerup uenig i, at grådighed forklarer finanskrisen. Alene af den grund, at grådighed ikke er noget nyt fænomen. At folk har taget store risici de senere år, er der heller ikke noget galt i – tværtimod er driftige iværksættere afgørende for vækst. Krisen er snarere kommet, fordi de fleste banker begyndte at løbe i samme retning med samme høje risici:

”Det bliver stadig undersøgt, hvorfor det skete, men meget tyder på, at årsagen var for meget politisk indblanding snarere end for lidt. De tungeste forklaringer er formentlig boligboblen i USA, som primært skyldtes et politisk pres for billigere boliger. Og en meget lav rente, som var nationalbankens ansvar. Jeg er stor tilhænger af at undersøge statens rolle i krisen – ikke mindst i forbindelse med bankpakkerne. Men jeg forventer, at konklusionen bliver mindre og ikke mere regulering,” siger Martin Ågerup.

På Copenhagen Business School i København advarer professor Michael Møller fra Institut for Finansiering mod at udpege enkelte skurke, når kriseregnskabet gøres op. For der er mindst 20 forskellige forklaringer på det, der er sket. Eksempelvis en for løs pengepolitik, en for løs finanspolitik, for indviklede finansielle instrumenter, optionslønninger, boligbobler og det faktum, at banker lånte enorme summer ud trods stor risiko, fordi de vidste, at staten ville redde dem, hvis noget gik galt.

Men om det er for meget eller for lidt regulering, der er den overordnede synder, skal man være meget fast i mælet for at afgøre, siger han. For krisen er jo opstået overalt i lande med meget forskellige regeringer og finansielle systemer.

LÆS OGSÅ: Den bedste af alle verdener

”Det eneste, vi kan konkludere lige nu, er, at verden er usikker og forvirringen stor. Selv i bagklogskabens lys er det vanskeligt at afgøre, hvad der er sket. Og det gør det selvsagt endnu sværere i forklogskabens lys at bestemme, hvilke løsninger der er de rigtige,” siger Michael Møller.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Om grådighed.

Arne Rud, publiceret d.17/01 05:45 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden
Sådan er kapitalismen.
Del Link

Om grådighed

Jørgen Christensen, publiceret d.17/01 10:17 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden
Michael Møller taler som sagkundskabens stemme:
Men om det er for meget eller for lidt regulering, der er den overordnede synder, skal man være meget fast i mælet for at afgøre, siger han. For krisen er jo opstået overalt i lande med meget forskellige regeringer og finansielle systemer.

Det eneste, vi kan konkludere lige nu, er, at verden er usikker og forvirringen stor. Selv i bagklogskabens lys er det vanskeligt at afgøre, hvad der er sket. Og det gør det selvsagt endnu sværere i forklogskabens lys at bestemme, hvilke løsninger der er de rigtige


Jeg synes ikke, det er så vanskeligt. For givet udgangspunktet, at forholdene er uoverskuelige for alle, ikke mindst dem, der skal styre, så er det en indlysende og nødvendig opgave at regulere forholdene til at være overskuelige. Her hjælper ikke intellektuel jammer!

Det er lige præcis, når der ikke er en tilstand med ansvarlighed, det giver plads til sociopater at gøre hvadsomhelst for at hugge pengene og mulighederne fra de andre her og nu. Et skud i luften, snup pengene og stik af i forvirringen.

Man havde den tåbelige tro, at det frie marked regulerer sig selv. Men det gør det kun i en tilstand, hvor det ER underlagt spilleregler. Nogle, der ligestiller købere og sælgere, og markedet er overskueligt - hvad det egentlig er, man køber og sælger, og hvordan man afregner.

Hvis det, der bogføres ikke kan alment vurderes, burde myndighederne KRÆVE af sig selv, at risikoen måtte opføres som den maksimale. For at markedet også kan fungere med køb og salg af virksomheder, med gæld og tilgodehavender. I stedet er det overladt til private kreditvurderingsfirmaer - uanset det kom frem i efterfølgende undersgøgelser efter krisen i 2008, at disse vurderinger var alt andet end objektive, men f.eks. farvet af at vurderingsbureauet fik penge af dem, der skulle have vurderet deres produkter. Og endog undertiden lækkede en ændring af en forestående vurderingsændring til visse parter førend det blev offentliggjort på markedet. At endog egne regler for kreditvurdering IKKE blev overholdt.

Så er det ikke et marked, men et anarki for løgnhalse og hensynsløse socio- eller psykopater.

Den VIDEN står man med. Og hvad er reaktionen? At man friholder banker og finansielle investorer (hø! "incestorer" kom jeg først til at skrive) for de tab, de har lidt med dette misbrug. Og friholder vil så sige: til syvende og sidst skal befolkningen betale!

Så hele denne uansvarlige krise fortsætter. Sammenlign denne reaktion med den kinesiske kejsers for mange hundrede år siden. Der opstod større og større købmænd og firmaer takket være udenrigshandel. Så for at begrænse det - så ingen magt blev større end kejserens - blev der lagt en begrænsning på handelsskibenes størrelse. Det er ikke den konkrete løsning, der er det rigtige, men princippet om at kontrollere markedet til at være indbyrdes ligestillet og kontrollerbart.

Der sker en fremadskridende ulighed imellem finansielle aktører, så personer bliver stadigt ringere stillet, og de virtuelle personer - selskaberne - bedre og bedre.

En vågen stat ville aktivt modvirke den udvikling. Lag os tage et nutidigt eksempel.

Det er almindeligt for internationale koncerner, og flere og flere danske vil-gerne-være-stor-også, at præsentere en uoverskuelig kontrakt, man skal godkende i et og alt, før man må anvende en ting købt for 10,- kr. Det burde være sådan, at for at have ret til at FORELÆGGE en person en kontrakt, skal man have forvisset sig om, at ALT er i overensstemmelse med gældende lovgivning - for en dansk køber, dansk lovgivning - og sådan at kun specielle ting, der er relevante ved at være hinsides gældende ret må forelægges. Derudover at disse specielle ting garanteres af køber at være i overensstemmelse med al lovgivning i DK og EU. Samt at køber forpligtes til løbende at revidere sine krav med ændringer i lovgivningerne i den tid, købeloven gælder for handelen.

Dette kan jo blive bekosteligt, så man må kræve af fremlæggeren af krav, han henlægger midler til at opfylde dem, reistrerer og opretholder kontakt med køberne, forelægger deres kontaktændringer, og i den forbindelse opfylder nogle lovgivningsmæssige krav til hensættelse af nødvendig kapital til advokatundersøgelser, behandling af indsigelser fra kunder, udsendelse af ændringer...

Se på den måde ville de fleste af disse "kontrakter" nok helt ophøre med at eksistere. Der behøves jo ikke præciseret, at lovgivningen gælder for handelen overhovedet. Det er jo et selvfølgeligt krav til begge sider!

Nåmen, hvor er de aktive bestræbelser på at gøre noget imod udvikling af uligevægt i moderne økonomi? At verden gøres totalt uigennemskuelig for alle, sådan at kun dem med finanser til advokater, der overstiger kundernes og konkurrenternes, kan klare sig, midlertidigt, i konkurrencen? Og kun det midlertidige er netop nok til at være dem, der også er på banen i næste omgang. Dette HAR udviklingen allerede bevist siden 2008!

EU gør en del i forhold til store koncerner. Desværre IKKE imod absurditeten i et internationalt marked med bind for øjnene, og tæt forbindelse til især amerikanske, politiske interesser, men også andre privilegerede stater/statsmænd og virksomheder.
Del Link

Tak til Knud Heinesen

Christian, publiceret d.17/01 10:40 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden
Tak for din i mine øjne bæredygtige identifikation af den menneskelige grådighed som en værdig politisk modstander. Tak, også for dit forslag om en skat på finansielle transaktioner. Jeg har tidligere set en beregning, der viser, at en Robin Hood-skat på handel med værdipapirer og valuta på 0,25 pct. vil være tilstrækkelig til, at Verdensbanken vil kunne oprette en "World Citizen A-Dollar-A-Day Account", hvilket samtidig vil kunne afskaffe sult og fattigdom. Sværere burde det ikke være ... :-)
Del Link

Tak til KH og Jørgen Christensen

Allan, publiceret d.17/01 11:06 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden
Det er da utroligt at det er i denne avis, man skal læse det, der burde være tvangsindlagt stof på samtlige medier, incl. TV kanaler fredag aften kl. 20.

Allan Olsen
Del Link

Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden

Poul Gerhard, publiceret d.17/01 11:45 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden
Det, der er fælles for kriserne er, at de bunder sig i de bobler, der er opstået på ejendomsmarkedet. Bobler, der, når de eksploderer viser sig at være varm luft. I USA blev de ekstra pustet op af vanvittige subprimelån og i DK af gunstige låneordninger. I situationer, hvor de modsatte er nødvendigt.
Grådigheden viser sig allerede her, i låneinstitutionerne, som smed lånene ud til folk som bolsjer selv om man måtte vide, at boblen ville briste. Men folk gik ind i et kapløb for at være med - og politikerne turde ikke gribe ind. De oppustede værdier blev brugt til belåning. De hurtige penge skulle tjenes. - Og banker mv. hoppede også på grådighedsbølgen og opførte sig derefter. Uansvarlig rådgivning oma for at de også skulle tjene hurtige og mange penge.
Boblerne springer. Den varme luft er tilbage. Friværdifesten er ovre. Tømmermændene sidder vi med tilbage.
Men boblerne vil komme igen med mindre vi nu sørger for at gennemføre en ordentlig beskatning af de samfundsskabte beliggenhedsværdier/jordværdier. Kun på den måde kan vi hindre nye bobler.
Og så kræver det naturligvis også indgreb over for finansverdenens friløb og gerne en tobinskat på verdensplan, så vi sikrer os at midlerne går til udvikling og klimaindsats.
De forskellige kriser vi oplever har udspring i boligboblerne - Det er blot forskellige trin i den samme krise.
Del Link

Om en børs.

Arne Rud, publiceret d.17/01 12:48 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden
Jyder bygger høfder, slesvigere diger og frisere er mestre i kystsikring, men EU har brug for et Institut for Kystsikring ved Ribe med en kystbane med eltog fra Glückstadt til Esbjerg, flyt Børsen til Glückstadt.

På De frisiske Øer gik rejsen til Det lykkelige Grønland, Føhr, Amrum og Sild er velegnede for lejrskoler med søspejdere og et stift har en børs og et skoleskib som "Jensine af Haderslev", se Børsen i Sønderho.
Del Link

Sv. Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden

Jørgen Christensen, publiceret d.17/01 16:58 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden
Poul Gerhard skrev:
Det, der er fælles for kriserne er, at de bunder sig i de bobler, der er opstået på ejendomsmarkedet


Ikke kun ejendom, men så sandelig også statslån, hvilket vi jo hører meget om. Det er en samling af investeringsandele, man sælger, hvor risikoen er "lille", fordi man anslår den værende tilfældig. Så køberen af et sådant produkt får faktisk en nærmest risikofri investeringspakke. Det kan også være aktier, obligationer, råvarer...

Problemer er bare, at risikoen IKKE er normalfordelt. En risiko ved statistik, man har kendt i over 40 år. Men der er udviklet økonomiske modeller, der i modstrid med erfaringerne er baseret på det. Bl.a. beskrevet i "The Black Swan" af Taleb.

Det smukke ved dette er, at sælgeren af en sådan "pakke" får sine penge straks, mens køberen hænger på fejlene. Han har sikkert fået forelagt 1000 siders kontrakt, som han må underskrive, mod til gengæld at få dette enestående produkt, der også kan forsikres med sin tip-top kreditvurdering (ikke) foretaget ansvarligt af et kreditvurderingsinstitut, der heller ikke hæfter for nogetsomhelst, hos et forsikringsselskab, der ikke ejer de midler der skal til for at dække taberne...

Når man så har modsatrettede pakker, så løber man SLET ingen risiko, og kan bruge de samme penge igen og igen. Op til ca. 50 gange. Det sidste finansinstitut, der krakkede, MF Global, i 2011, var gearet o. 45 gange (har læst tallene 35 og 55) gange. Og det var netop især med sådan noget som statslån.

Og beviset på det gode ved hele dette cirkus? Jo udbyderen af pakken snupper pengene straks. Det er jo den gode morale for et frit og kapitalistisk marked - at det skal være frit og ligeværdigt og retfærdigt er kun nonsens for tabertyper. Så skulle der henad vejen komme krig, krise, uroligheder, optøjer, statsbankerot vil der her og der alligevel findes honette personer med deres på det tørre, eller ligefrem belønnede med nobelprisen i økonomi, der står parat til at genoptage deres virksomhed.
Del Link

Om forældreskolen.

Arne Rud, publiceret d.17/01 18:51 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden
En skoleklokke er en skibsklokke og der er 2123 sogne her til lands med forældreskoler, hvor læreråd vælger en bibliotekar som viceskoleleder og forældreforening en skoleleder i et åremål som praktiklærere for unge lærere.

Ved en forældreskole bor bibliotekar og sognebetjent i en pedelbolig, skolebiblioteket er en pædagogisk brugsforening med avisstue og foreningsbibliotek og skolegård har cykeltræningsbane, byggelegeplads og boldbaner; skolen er ungdomsskole og værkstedsskole med forældre som medarbejdere efter skoletid og bogbussen bruger man til udflugter.
Del Link

Manden har jo ret

Slettet bruger, publiceret d.31/01 11:56 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Tidligere finansminister: Der skal lovgives mod grådigheden
Manden har jo så evig ret, måske er han blevet human med årene og har glemt, han var i samme båd.

Men ja der skal lovgives mod grådigheden, men hvilken grådighed, de høje offentlige lønninger, de gyldne håndtryk eller det i mange år stigende sorte arbejde, er det snyd med div. tilskud eller de gode ansættelses kontrakter, Heinesen savner mod til at tøjle den menneskelige grådighed og der er nok at tage fat på, men politikkerne lever jo selv af den grådighed.

Politikkerne har så travl med alt det, der ikke rammer dem selv.

Knud Heinesen sagde, at Danmark havde kurs mod afgrunden og hvorfor mon lige, grådighed, vi fik det ene tilskud for ikke at nævne fradrag efter det andet, ja, vi har været på vej i mange år og tænk lige på, at dem der forvandlede et plus til et minus på over 100 milliarder, stadig har deres job.

Nogle giver bankerne skylden, men er det dem der laver reglerne, nej det er en forretning, hvor man må komme med hatten i hånden hvis man da ikke lige har det rigtig efternavn og så gå det alligevel galt, deres problem er at de har glemt hvor de kommer fra, de har glemt det der hedder kundepleje.

Vi skal ned i løn og have folk i arbejde og så skal vi skæres ned i div. tilskud og fradrag som feks. en nedtrapning af børnetilskuddet fra en husstands indkomst på 700.000 til helt at bortfalde ved 1 million og en højere beskatning af huse over en hvis størrelse, det tror jeg er vej frem.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​