Regnskabsfusk hos Institut for Menneskerettigheder

Han mener dog, at instituttet havde været bedre tjent med at offentliggøre problemerne, allerede da mistanken opstod i marts 2011.

Morten Kjærum, der var direktør for Institut for Menneskerettigheder i de ni år, den ulovlige regnskabspraksis stod på, siger til Morgenavisen Jyllandspostens netavis, at han intet kendte til fifleriet.

”Vi har gjort alt, hvad vi kunne for at sikre, at vi har haft styr på pengene,” siger Morten Kjærum, som mener, at de tre millioner kroner skal ses i sammenhæng med instituttets omsætning på i alt en milliard kroner i samme periode.

”Så 99,75 procent af vores milliardomsætning er afregnet korrekt. Så har vi et beløb på tre millioner kroner. Det er enormt uheldigt, og jeg er meget ked af det. Men det er altså 0,25 procent,” siger Morten Kjærum

Udviklingsordfører Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti mener derimod, at sagen sætter en alvorlig plet på instituttets troværdighed.

”Ved vedtagelsen af finansloven bevilgede den nuværende regering 10 millioner kroner ekstra til institituttet efter pres fra Enhedslisten, samtidig med at ministeriet var bevidst om, at regnskabet ikke var blevet aflagt efter lovens bogstav,” siger Hans Kristian Skibby, der nu vil indkalde udviklingsminister Christian Friis Bach til samråd om sagen.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, er til gengæld fortørnet over, at Christian Friis Bach (R) indstiller bevillingen til instituttet uden at orientere partiet.

LÆS OGSÅ: Det laver Institut for Menneskerettigheder

”Så vidt jeg umiddelbart kan vurdere, har ledelsen gjort det helt rigtige ved at reagere, så snart de blev opmærksomme på problemerne. Derfor undrer det mig, at udviklingsministeren indstiller bevillingen uden at orientere Enhedslisten, for vi har en fælles finanslovsaftale,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.