Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fører alle veje til demokrati? til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fører alle veje til demokrati?

Folkets protester fik sidste år Marokkos konge til at igangsætte reformer, så landet nu har fået en ny forfatning. En koalitionsregering mellem det moderate islamiske parti Retfærdighed og Udvikling og tre andre kongetro partier vandt valget i november, og det er det, forsiden af avisen Assabah her forkuserer på. –

- Abdelhak Senna/AFP/Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Selvom det arabiske forår i Marokko har været mindre voldsomt end i flere andre lande, gør det ikke i sig selv landet til et forbillede i kampen for demokrati, mener samfundsdebattør Aboubakr Jamai

I Marokko har processen mod demokrati ikke været nær så voldsom og blodig som i flere andre lande under det arabiske forår.

Protesterne har dog været nok til, at kongen, Mohammed VI, sidste år igangsatte reformer, så landet nu har fået en ny forfatning. I begyndelsen af året faldt de sidste detaljer på plads, så der også blev dannet en koalitionsregering mellem det moderate islamiske parti Retfærdighed og Udvikling og tre andre kongetro partier.

BILLEDSERIE:  Det arabiske forår i glimt

Den udvikling og det, der er gået forud, har Aboubakr Jamai fulgt. Han underviser i mellemøstlig politik og politisk islam og er ved at skrive en ph.d.-afhandling ved Harvard University. Han er selv marokkaner og grundlægger af flere uafhængige trykte medier i Marokko.

Annonce
Han mener, det er umuligt at svare på spørgsmålet, om en mere langsom og knap så voldelig reformproces er at foretrække. For det er et valg mellem ”at betale en meget høj pris i menneskeliv nu eller fortsætte uden et demokrati eller for eksempel uden et ordentligt sundhedssystem”.

Men Aboubakr Jamai gør alligevel et forsøg på at besvare spørgsmålet:

”Det er i virkeligheden et moralsk svar. Jeg er ikke parat til at risikere menneskeliv, så jeg foretrækker en fredelig proces. Men nogle gange er folk på den anden side ikke villige til det, og der har jeg ikke et svar på, hvad man så skal gøre,” siger han, men understreger, at han på vegne sit land er glad for udviklingen.

Det siger han med en henvisning til den såkaldte 20. februar-bevægelse. Den er inkarnationen af det arabiske forår i Marokko, og ugentlige protester har blandt andet ført til en folkeafstemning om den nye forfatning og valget sidste år.

Det får dog ikke Aboubakr Jamai til at betegne Marokko som et fuldt ud demokratisk land.

Et eksempel er religionsfriheden. Forfatningen garanterer trosfrihed, men nævner ikke noget om muligheden for at konvertere fra eksempelvis den dominerende religion: islam.

”Der er seriøse problemer med den marokkanske forfatning,” siger Aboubakr Jamai.

Hans forklaring lyder på, at kongen fortsat er landets religiøse overhoved, så det er vigtigt for ham at have nogen at være overhoved for, og derfor lægges der ikke vægt på retten til at skifte religion.

”Det, synes jeg, er en skam, og her taler jeg som muslim. Jeg tilhører den gruppe af folk, der mener, at det er et påbud i islam, at man skal kunne vælge sin religion selv. Her er jeg inspireret af Søren Kierkegaard. For hvordan kan du være en muslim eller en kristen, hvis du ikke har muligheden for ikke at være det? Der skal være plads til overvejelsen,” siger han og tilføjer:

”Det er noget, jeg håber, at mit land og resten af regionen vil acceptere.”

Ifølge Aboubakr Jamai har kongens religiøse magt været med til at bremse den demokratiske udvikling. Han mener, der er dele af forfatningen, som peger i retning af, at landet kan betegnes som et teokrati.

Kongen er leder for de troende, og han er den eneste, der må udstede fatwaer, altså give et råd, forklarer Aboubakr Jamai.

”Jeg kan kun gå til kongen for at få udlagt et spørgsmål i islam. Det er ikke kun mod demokratiet, men også religionen i sig selv,” siger han.

Selvom der på den måde fortsat er sten på vejen mod et demokrati, har situationen i Marokko ændret sig, for befolkningen agerer mere frit.

”De er ikke blevet friere, fordi de har fået lov til mere, men fordi de har besluttet sig for at være friere ved for eksempel at give udtryk for, hvad de mener,” siger Aboubakr Jamai.

Et eksempel er de sloganer, som fortsat lyder fra demonstranterne. De er blevet mere konfronterende i den seneste tid. Her bliver der eksempelvis råbt: ”Behave, behave, or leave the country”. Det er den engelske udgave af et marokkansk rim, som oversat til dansk refererer til, at kongen skal opføre sig ordentligt, ellers må han forlade landet.

Aboubakr Jamai mener dog, at det endnu er for tidligt at sige, om demonstrationerne kan fortsætte. Han vil imidlertid ikke afskrive de demonstrerende marokkanere trods en nedgang i antallet af demonstranter. For de kan fortsat mobilisere tusinder af mennesker på gaden hver uge.

Aboubakr Jamai mener heller ikke, at man på nuværende tidspunkt kan forklare, hvorfor det arabiske forår opstod. Nogle delforklaringer er dog allerede synlige. For eksempel at det handler om økonomi.

”Med demokratiseringen gennem for eksempel sociale medier og satellit-tv bliver mennesker opmærksomme på deres leveforhold, og deres forventninger stiger. I Marokko er der sket det, at folk har fået stigende forventninger, men det er sket samtidig med en forværring af den økonomiske situation,” siger han og forklarer, at Marokkos økonomi hænger sammen med den europæiske. Fremtiden for Marokko ser derfor ikke lys ud på grund af udsigterne for økonomien i Europa.

Derfor bliver det ifølge Aboubakr Jamai også svært at måle den nye regerings resultater, og det er hans vurdering, at det i det hele taget bliver vanskeligt at fortsætte store dele af reformprocessen med så mange regeringspartier, der står kongen nær.Derfor er der også grund til at sende en opfordring til de vestlige lande og især de skandinaviske. For med en fortid som fransk koloni vil ikke alle marokkanere ifølge Aboubakr Jamai lytte til råd om demokrati herfra.

”Jeg håber, at de skandinaviske lande vil øge stemmen i debatten om, hvad der foregår i Marokko,” siger manden, der selv tidligere er blevet idømt en betinget fængselsstraf for artikler om korruption og magtmisbrug blandt ledere i Marokko.

anne.jensen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​