Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Grådighed var i den katolske middelalderkirke en af de syv dødssynder. Nogle vil hævde, at den er alle synders moder, fordi den fører til for eksempel fråseri, hovmod og nydelsessyge.

For nogle år siden slog daværende biskop Jan Lindhardt til lyd for, at middelalderkirkens dødssynder i moderne tid har fået den modsatte betydning end oprindeligt. Grådigheden især er ophøjet fra last til dyd.

LÆS OGSÅ: Knud Heinesen: "Vi behøver ikke ligefrem elske kapitalismen"

Udviklingen i det seneste årti, der førte til finanskrisen i 2008 og den økonomiske krise, der nu præger ikke mindst Europa, er et godt eksempel på det. Der er ingen enkel forklaring på krisens årsag, men en udbredt grådighed i især finanssektoren, hvor bankdirektører fik udbetalt skamløst store bonusser for resultater, der ikke var bund i, er en af dem. Lavtforrentede lån, der inspirerede folk til gældsætning og et forbrug, de reelt ikke havde penge til, var en anden årsag til krisen.

Annonce

I et stort interview i gårsdagens avis gjorde tidligere finansminister Knud Heinesen sig til talsmand for, at lovgivningen skal tøjle grådigheden mere end nu. Den nuværende økonomiske krise skyldes først og fremmest de finansielle institutioners ukontrollerede grådighed og letsindighed, sagde han, og det er hovedårsagen til det, han kalder for ”den farligste økonomiske krise i de seneste 100 år”.

Heinesen har en pointe, og det bør være muligt at lovgive imod eksorbitante bonusordninger i erhvervslivet. Indtil nu har det ikke været strafbart at køre en bank eller virksomhed i sænk ansporet af ekstreme bonusordninger og egen grådighed. Men det burde være det, også selvom rækkevidden af en sådan lov formentlig vil være begrænset.

På globalt plan vil det imidlertid for alvor betyde noget, hvis der indføres en skat på finansielle transaktioner. Den vil ikke hæmme den enkeltes grådighed, men reducere muligheden for at skabe kunstigt oppustede værdier. Tyskland og Frankrig er tilhængere af skatten, men Storbritannien frygter, at finansverdenen flytter fra London til lande uden en finansskat. Det samme gør den danske regering, og EU-Kommissionen har beregnet, at en finansskat vil medføre tab af job i Europa. Derfor bør der arbejdes på en global løsning.

Skatteidéen er fostret af mennesker, der ligesom den katolske kirke og nu også de protestantiske og ortodokse kirker i Kirkernes Verdensråd tænker over, hvordan man kan regulere finanssektoren og sikre, at finansmarkederne tjener mennesket og det fælles bedste og ikke bare nogle få.

Og det må være hensigten: At profit ikke bliver økonomiens overordnede mål, men derimod et mål til at sikre det fælles bedste.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock