Da munken omsider fik lov at forlade Myanmar

Ashin var spændt. Han havde sommerfugle i maven. Gode sommerfugle. Nu skete det endelig – dét han havde drømt om i flere år. Han skulle for første gang i sit 37-årige liv forlade Myanmar (Burma).

Da flyet lettede fra Yangons (Rangoons) lufthavn, gik det op for ham, at det var virkeligt. Han var på vej væk.

LÆS OGSÅ: Aung San Suu Kyi klar til Myanmar-valg

Da flyet var kommet et godt stykke op i luften, dristede han sig til at se ud af vinduet. Under sig så han rismarker, små brune hytter og ganske få veje. Det var altså sådan, at hans land så ud fra oven, tænkte han.

Han forsøgte at sætte sig til rette i sædet på Bangkok Airways-flyet og slappe lidt af. Han sad allerforrest i kabinen på en af pladserne, der var reserveret til munke. For det meste var det buddhistiske munke fra Thailand, der rejste frem og tilbage. Ashin havde i årevis forsøgt at få et pas og en tilladelse til at rejse til Thailand, men først nu var det lykkedes ham.

Efter at have fløjet i en times tid fortalte piloten, at indflyvningen til Bangkoks Suvarnabuhmi-lufthavn var i gang. Ashin kiggede igen ud af vinduet. Han kunne se masser af bygninger og store veje. Og et sted langt ude i horisonten kunne han skimte Bangkoks højhuse.

Hvordan var det muligt, at to lande, der lå så tæt på hinanden, kunne se så forskellige ud?, spurgte han sig selv. Hvordan kunne det ene være så fattigt og elendigt og det andet så rigt?

Efter ankomsten til Bangkok fortsatte indtrykkene med at vælte ind over Ashin. Bilerne var alle nye, ikke ligesom de gamle smadrekasser, der kørte rundt i Myanmar. Og selv i den beskedne bygning, hvor han boede sammen med en flok andre burme-siske munke, var der trådløst internet. Internettet var endda så hurtigt, at han kunne se videoklip på computeren, noget som han aldrig havde prøvet før.