Sådan fandt den religiøst umusikalske melodien

Habermas

Læs også

flexblock

Tema

Boganmeldelse

Troens hovedpersoner

flexblock

Emneord for denne artikel

udlandet | filosofi | filosof | Jürgen Habermas

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Kristian Østergaard | 18. januar 2012

Maureen Junker-Kenny dokumenterer i ny bog, at den store tyske filosof Jürgen Habermas har kastet sig over religionen på sine gamle dage

Tysklands betydeligste nulevende filosof hedder Jürgen Habermas, og da han brød igennem i 1960’erne, var han optaget af samfundets senkapitalistiske struktur.

For i hans unge år angav nymarxismen tonen og satte temaet, og det er et tankevækkende vidnesbyrd om det tidsskifte, der er sket og sker i det 21. århundrede, at Jürgen Habermas i dag fortrinsvis skriver om teologiske emner.

LÆS OGSÅ: Religion i det 21. århundrede har langtfra udspillet sin rolle

Det angiver, at ideologierne ikke mere sætter tidens problemstilling og debat, men at initiativet og bevægelsen nu ligger et ganske andet sted. Og en ny bog med titlen ”Habermas and Theology” forsøger at bibringe læseren en fyldestgørende forestilling om, hvordan dette udmønter sig i Jürgen Habermas’ tænkning.

Annonce

I sit filosofiske hovedværk fra 1981 mente Habermas, at den ubønhørlige historiske udvikling ville sende religionen hen, hvor peberet gror, og kragerne for længst er vendt. Men da det ikke skete, begyndte Habermas at tale om, at vi lever i en ”postsekulær tidsalder”, hvor man måtte indse, at religion er kommet for at blive. Igennem 1990’erne var Habermas imidlertid stadig præget af reservation i forhold til religion, men også den, der sidder bagvendt på hesten, føres dog med. Og da Jürgen Habermas i 2001 modtager den tyske fredspris, kvitterer han med et foredrag om ”Tro og viden”, hvor han nok kalder sig selv ”religiøst umusikalsk”, men samtidig henleder opmærksomheden på religionens positive funktion: Hvad enten Gud eksisterer eller ej, nyder samfundet gavn af kristendom, fordi den i modsætning til ideologierne ikke blænder af for det fællesmenneskelige grundvilkår, understregede Habermas, der selv er medlem af den protestantiske kirke.

Herefter bevæger Habermas’ forfatterskab sig i yderst opmuntrende retning, eftersom det bevæger sig ind i en stadig stærkere og tydeligere besindelse på kristendommens grundlag. Habermas antyder sågar, at kristendommen kan have inspireret oplysningstænkningen, for når Guds rige ikke er af denne verden, så bliver alt i denne verden jo relative, jordiske anliggender, der kan drøftes frit eller forskes fordomsfrit i. Habermas har altid været en seismografisk følsom filosof, der formåede at fornemme tidsåndens bevægelser før de fleste andre, og Maureen Junker-Kennys bog dokumenterer, at selvom Habermas fylder 83 i år, så poder han til stadighed debatten med pointer og perspektiver – ikke mindst i sin protest mod det biologistiske menneskebillede, som vil reducere mennesket til et stykke kreatur. Habermas minder om, at hvis mennesket er skabt i Guds billede, så er det ikke et artsvæsen, hvis genmasse man kan eksperimentere med efter forgodtbefindende. Han peger også på, at uden en guddommelig myndighed bliver spørgsmålet om ret og uret noget, magthaverne suverænt afgør.

Maureen Junker-Kenny: Habermas and Theology. 214 sider. 25 dollar. T&T Clark.

Hver onsdag skriver vi på denne plads om nye bøger fra udlandet, der handler om trosmæssige forhold.

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock