Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Den højest placerede dansker i FN-systemet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den højest placerede dansker i FN-systemet

Jon NorddahlAnne-Birgitte Albrectsen har mange års erfaring med FN-hjælpearbejde og fortsætter nu ad samme spor som vice-eksekutivdirektør i FN’s Befolkningsfond, UNFPA. Hun oplever selv, at arbejdet er tilfredsstillende, fordi det rent faktisk er muligt at gøre en indsats imod nød og fattigdom. ”Det er ikke bare en slå i dynen-oplevelse,” siger hun. –

- Udenrigsministeriet.

Emneord for denne artikel

FN | dansker | UNFPA
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Allerede i skoletiden blev Anne-Birgitte Albrectsens interesse for FN-hjælpearbejde vakt

Selvom hun kun er 44 år, har Anne-Birgitte Albrectsens diplomatiske karriere allerede varet i mere end 20 år siden den dag i 1991, da hun gik direkte fra eksamensbordet som nyslået juridisk kandidat fra Københavns Universitet til en stilling i Udenrigsministeriet.

Og hvis man forsker yderligere i det engagement i udenrigspolitiske forhold og internationalt hjælpearbejde, som har været karrierens drivkraft, når man mindst 10 år længere tilbage i tiden.

LÆS OGSÅ:
Regeringen udnævner ambassadører for mærkesager

Det var nemlig allerede som skoleelev på Hedelyskolen i Greve, at hun begyndte at engagere sig i kampagner for FN’s børneorganisation, Unicef, og engagementet fortsatte de følgende år, hvor hun var elev på Greve Gymnasium. Allerede i en alder, hvor de fleste unge er dybt i tvivl om, hvilken vej de skal vælge i livet, vidste Anne-Birgitte Albrectsen, at hun gerne ville arbejde med at forbedre de forhold, verdens fattigste lever under. Engagementet førte til, at hun allerede i en ung alder forsøgte sig som kandidat til kommunalbestyrelsen og Folketinget for Radikale Venstre – dog uden at blive valgt – inden hun grundlagde sin diplomatiske karriere.

Annonce
Nu har FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, udpeget hende til ny viceeksekutivdirektør i FN’s Befolkningsfond, UNFPA. Det betyder, at når hun tiltræder sin stilling omkring påske, bliver hun den dansker, som har den højeste post inden for FN-systemet. Det betyder også, at hun arbejdsmæssigt skal flytte fra Asiatisk Plads i København, hvor hun kommer fra en stilling som chef for Udenrigsministeriets Ressourcecenter, til UNFPA’s hovedkvarter, der ligesom FN-hovedkvarteret ligger i New York.

UNFPA’s arbejde er koncentreret om temaerne familieplanlægning og reproduktiv sundhed. Det er med andre ord her, man arbejder med, hvordan oplysning om graviditet og prævention samt arbejde med kvinders rettigheder og uddannelse kan medvirke til at nedbringe befolkningseksplosionen i Den Tredje Verden. Ved siden af sine personlige kvaliteter er Anne-Birgitte Albrectsen uden tvivl udpeget til jobbet, fordi dette er et felt, Danmark har en mangeårig tradition for at sætte sit præg på inden for FN.

Ud over sit personlige engagement peger den nye viceeksekutivdirektør på mod til at tage nye, store udfordringer op samt gode chefers evne til at få hende til at udvikle sig i jobbet som forklaring på, at netop hun er kommet til tops. Og så har hun også haft det privilegium, at familien gerne bakker op om hendes karrierespring med medfølgende udlandsophold.

Allerede i 1994 fik hun sin første post som udsendt diplomat i FN-systemet i New York. Senere har hun været ansat under FN’s Udviklingsprogram, UNDP, i Indonesien og under UNPFA i Tyrkiet, hvor hun dækkede hele Kaukasus-regionen. Ind imellem disse udstationeringer har hun været hjemme i Danmark igen med familien at ”genopdage vores danske rødder,” som hun formulerer det.

Anne-Birgitte Albrectsen har to døtre fra sit første ægteskab, og de er i dag er 18 og 22 år. Den ældste er flyttet hjemmefra og rejser i øjeblikket rundt i Europa. Den yngste bliver student til sommer og følger med til New York. Det samme gør Anne-Birgitte Albrectsens mand, Jakob Simonsen, som også har gjort karriere i FN, idet han netop er på vej til at fratræde en stilling som direktør for UNDP i Norden.

Når familien ikke er optaget af at arbejde, er det i vid udstrækning sport, der er på programmet. Anne-Birgitte Albrectsen dyrker både løb, cykling og golf, og når fjernsynet i hjemmet er tændt, er det som regel enten nyheds- eller sportsudsendelser, der er på programmet.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​