En klassisk dannet nytænker

Kirkehistorien er blevet en forsker fattigere med dr.theol. Jakob Ballings død kort før hans 84-års-dag.

Selvom han var sidste professor på skansen, der forventede et ”De” som tiltaleform fra studerende, vil hans eftermæle hænge ved hans kirkehistoriske nytænkning: at udforske, hvad kirken gjorde ved det omgivende samfund, og hvad samfundet gjorde ved kirken.

LÆS OGSÅ: Tænkere bliver først store i eftertiden

Han var også kirkehistorisk generalist og inddrog både kunst, arkitektur og hverdagsliv samt beherskede den europæiske åndshistorie. Det kom frem i bogen ”Kristendommen” fra 1986, som var en beskrivelse af kristendommen fra Jesu fødsel til nutiden.

Jakob Balling blev student fra Sorø Akademi i sommeren 1945 og uddannet teolog fra Københavns Universitet i 1952. Han blev dr.theol. i 1963 og blev i en alder af 36 år professor i kirkehistorie på Aarhus Universitet, hvor han sammen med P.G. Lindhardt skrev ”Den Nordiske Kirkes Historie”. Han var professor i 44 år.

En af hans tidligere kolleger mener heller ikke, at man kan komme uden om Ballings værker om den europæiske kristendom, hvis man vil forske videre i det emne. Jakob Balling var den første, der skrev om ”det nye og det gamle Europa” i forbindelse med sekulariseringen af kontinentet.

Det var ikke bare som forsker, at Balling imponerede. Det var også som forelæser. Så selvom hans sarkasme kunne minde om den fiktive lektor Blomme i ”Det forsømte forår”, siger flere, at de blev helt og aldeles fanget af hans forelæsninger.

Jakob Balling blev ved med at læse græsk og latin efter pensioneringen og gerådede iblandt ud i disputter med blandt andre præst og politiker Søren Krarup i Præsteforeningens Blad om, hvorvidt Uffe Østergaard var i fremmed sold eller ej, da han blev Jean Monnet-professor. Det mente Balling ikke. Han holdt også i en høj alder en række foredrag om kirkehistorie i mere folkelige sammenhænge.

Jakob Balling døde den 13. januar. Og Danmark blev en kirkehistoriker af de store mindre.