Handicappet eller ej. Du skal elske din næste

Vi vil snart se handicappede søge erstatning for at være blevet født, skrev Kristeligt Dagblad den 30. december og kan også fortælle, at man i Israel har gennemført 600 af den type sager med store millionerstatninger til følge.

Man rystes i sin grundvold! Det sender et dramatisk signal, når mennesker klager over ikke at være blevet slået ihjel, sorteret fra, smidt ud! Spreder tendensen sig, kan man frygte, at den hurtigt vil få bugt med den sidste rest af folkelig modvilje mod det handicapudryddelsesprogram, som den rutinemæssige fosterscreeningen af gravide i praksis er.

LÆS OGSÅ: Flere handicappede vil søge erstatning for at være blevet født

De handicappede ønsker jo ikke selv at leve, vil man sige! Hvem kan argumentere imod det?

Forældre er allerede under hårdt pres, hvis deres barn får konstateret et handicap. Man tilbydes ingen coaching i at håndtere den nye situation, men man tilbydes en abort. Er man heldig, får man en hjemmesideadresse til en handicaporganisation. Hvad samfundet ønsker, man skal vælge, står med store bogstaver mellem linjerne. Og så står de handicappede pludselig selv i retssalen og siger: Abort? Ja tak! Vi ønsker ikke at leve.

Egentlig burde man ikke lade sig ryste, for vi har i snart hundrede år forsøgt at udrydde denne gruppe medborgere. Allerede i 1930’erne besluttede lovgiverne at bare en mistanke om, at ufødte fejlede noget, var begrundelse nok for at slå dem ihjel. Dengang var man lige så optaget af arvehygiejne i Danmark som i Tyskland.

I efterkrigstiden ændrede man retorikken, men ikke praksis, og da man fik mulighed for at ultralydsscanne og tage fostervandsprøver, eksploderede det.

Det er derfor ikke mærkeligt, at de handicappede i dag tager hævn og spiller samfundets egne kort tilbage: Når I nu ikke fik os udryddet, så giv os i det mindste midlerne til at skabe os et værdigt liv!

Disse retssager er et ”wake- up call”: Vi har gjort en hel befolkningsgruppe blodig uret i blind hyldest til et evolutionistisk menneskesyn, der beundrer den stærke og ringeagter den svage. Et menneskesyn, der er hentet tilbage fra den hedenske tid, da høvdingen fik de børn smidt i mosen, der ikke så helt normale ud.

Der er derfor brug for en genkristning af vores land og en genindsættelse af buddet ”du (handicappet eller ej) skal elske din næste (handicappet eller ej) som dig selv”!

Kerstin Hoffmann,

cand.med.,

Ørslevklostervej 76, Højslev