Hvad er velsignelse?

Der har været en strid om velsignelse af homoægteskaber. Nu er der en aktuel strid om velsignelse af soldater. Men hvad er velsignelse egentlig, siden der kan være så megen turbulens?
For mig handler velsignelse om noget godt, og det er netop i skabelsesberetningen, at der skrives, at Gud velsignede og helligede den syvende dag. I 1. mosebog kap. 12 kan vi også læse, at Abraham og hans slægt bliver velsignet af Gud. En gang imellem kan det kræve kamp at få Guds velsignelse, som det sker for Jakob, som ikke vil slippe Gud før han har fået velsignelsen.

Mere jordnært hører vi om Isak, som giver sin velsignelse til en forkert søn, og det kan ikke laves om, og den er gældende, men var det Guds velsignelse? Var det ikke mere i lighed med, at man i gamle dage bad om husfaderens velsignelse til at ægte hans datter? Altså noget meget menneskeligt.

I kirken lyses velsignelsen af præsten. Nogle kalder det for kirkens velsignelse. Der er ægtepar, som gerne vil have kirkens velsignelse. Det er hævdet, at kirken ikke kan velsigner et par homoseksuelle, fordi de lever i synd, og at kirken derved vil komme til at legitimere synd.

Hvorfra har kirken eller dens præster egentlig fået autoritet til at velsigne?
Da apostelen Peter fik besked fra Jesus om, at hvad han binder eller løser her på jorden, så blev Peter hermed indsat som Guds jordiske stedfortræder, og dermed fik han Guds autoritet. Den autoritet går den lutherske kirke mig bekendt ikke ind for. Alle mennesker har den lige og direkte adgang til Gud. Vi behøver ikke nogen mellemmand.

Skyldes diskussionen, at folkekirken og præster og mange andre stadig i hjertet er katolikker, så de altså mener, at kirke og præster er Guds stedfortrædere her på jorden, og at de derfor har autoritet.

Personligt hælder jeg til den opfattelse, at der kun er een, som kan velsigne vort menneskeliv, og det er Gud. Derfor må og kan vi bede (måske kæmpe som Jakob) om, at Gud vil gribe ind i vort liv, så det bliver til gode for os Altså til velsignelse. Om vi får Guds velsignelse, ved vi ikke, men vi kan tro og måske erfare, om vi har fået den.

Jeg kunne godt tænke mig, at nogle, som har viden om velsignelsens indhold og betydning skriver om deres synspunkter. Måske er hele debatten om velsignelse ført på et helt forkert grundlag.

Søren Hansen

Det er ikke så lidt vore biskopper må "stå for skud", uden dog at være ved fronten. Søren Krarup er jævnligt ude efter dem for deres manglende kvalifikationer. Senest i KD 19. jan: " "Hans ( Københavns biskob) teologiske eller evangelisk-lutherske niveau har jeg ikke tillid til". Citat fra Krarups indlæg. Men der er så mange andre, som drager de gejstliges evner og tro i tvivl, så det er unødvendigt at remse op. Bare læs KD.

Men så dukker spørgsmålet op hos mig almindelige kirkegænger: Er disse mennesker uværdige til at forrette deres embeder, så det de gør, er ugyldigt? Hvad skal jeg tro ?

Jeg tror, at jeg har et svar, men det kan let være forkert.

Mit svar er: Hele gejstligheden betyder overhovedet intet for min kristentro, for jeg har selv direkte adgang til Gud!
De gejstlige er ansat ( ikke af Gud, men staten) til at få den praktiske del af kirkelivet til at fungere i dagligdagen.

Men jeg har ofte brug for at være sammen med andre i menigheden, så derfor er de gejstlige meget praktiske at have.
Søren Hansen