Et folkekirkemedlem vil stadig have ret til at få stillet en kirke i bopælssognet til rådighed til en kirkelig handling – for eksempel en vielse af et homoseksuelt par. Og det kan ingen præst modsætte sig uanset holdning til vielse af homoseksuelle.

Retsteolog Kristine Garde er også tilfreds.

”Jeg er glad for, at undtagelsen for præster, som ikke vil vie eller velsigne homoseksuelle, nu står i lovforslaget. Så undgår vi diskussionen om kirkens holdning til ritualer,” siger hun.

Oprindelig foreslog et udvalg under daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), at undtagelsen skulle stå i ritualbogen som en slags forord til ritualet.

”Ritualer er jo en udmøntning af kirkens lære, som skal være i overensstemmelse med bekendelsesskrifterne. Det er et fremmedlegeme at have undtagelsen i ritualbogen, fordi der ikke var enighed om det,” siger hun.

Kirkeministeren har også valgt, at der bliver to ritualer for indgåelse af ægteskab. Det ”gamle” ritual, der nævner mand og kvinde, opretholdes og suppleres med et nyt, der er skrevet til vielse af homoseksuelle. Men også for homoseksuelle bliver der tale om ægteskab.

Registrerede partnere kan ifølge lovforslaget søge om at omdanne benævnelsen ”registrerede partnere” til et ægteskab. Det skal ske i kommunen, og de får derefter mulighed for en velsignelse af ægteskabet.