Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen ... der emmer det af Rusland til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

… der emmer det af Rusland

Vasilij-katedralen på Den Røde Plads er en af mange pompøse bygninger i Moskva. Katedralen blev beordret bygget af Ivan den Grusomme, efter at russerne i 1552 havde erobret Kazan. --

- Scanpix.

Kommenter Hold mig opdateret

Ordene i overskriften faldt en sommernat i 1965 i en hotelvestibule i Moskva et par timer over midnat. Den blev brugt i et veltilrettelagt felttog mod en emsig og bestemt kvindelig dørvogter, der mente, at et ungt menneske på det sene tidspunkt burde ligge i sin seng og ikke føjte ude på gaderne. Men som i mødet med strofer fra den russiske kulturskat tøede op i en grad, så der mellem den unge russiskstuderende og dør-keruben opstod et åndeligt berøringspunkt.

Under opholdet i Moskva boede jeg på et hotel, kun et stenkast fra Den Røde Plads. Som historie- og russiskstuderende fik jeg ikke overraskende den tanke så hurtigt som muligt efter min ankomst at betræde denne plads – indbegrebet af så mange dramatiske episoder i Ruslands historie.

Problemet var blot, at klokken efterhånden havde sneget sig over midnat.

LÆS OGSÅ:
Lidenskab og ludomani

Desuden, at den ret korpulente dame, der som en kerub med flammesværd vogtede hotellets indgang og dermed gæsternes sikkerhed, moral og nattero, mente, at sådan en studerende hellere skulle ligge i sin seng end fjante rundt på det tidspunkt af døgnet. Hun var ret kontant i sin afvisning, og en sådan kommandant med et miks af officielle og hjemmestrikkede regler på lager skal man ikke spøge med.

Gode råd var dyre, men løsningen lå alligevel snublende nær for en studerende, der mente sig velbevandret i både det russiske sprog og dets rige litteratur. Og som tilmed huskede sin professors ord om for en sikkerheds skyld også at lære sig dele af den udenad. Jeg vidste også, at enhver russer – uanset belæsthed, skole-gang og akademiske gra-der – kender sin natio-nale litteratur på rygmar-ven og i særdeleshed den elskede Aleksander Pusjkin. Så jeg deklamerede frejdigt fra hans gendigtning af folkepoesien: ”Tam russkij dukh, tam Rusju pakhnjet”. Hvilket oversat betyder: ”Der findes den russiske ånd, der emmer det af Rusland”. Stort smil, nu kendte vi hinanden, forenet i Pusjkin og den russiske folkepoesi. Døren åbnede sig på vid gab. Og vi var venner i poesien resten af mit ophold. Jeg er sikker på, at hun i sit stille sind har reciteret resten af poemet, mens jeg var ude.

Annonce
Thomas Petersen,

universitetslektor emer.,

Bøgebakken 69, Stevnstrup,

Langå

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​