Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Vrøvl fra skrivebordsgeneralernes osteklokke til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vrøvl fra skrivebordsgeneralernes osteklokke

Det ville da være en mærkelig feltpræst, der skulle ønske andet end, at hans soldater gør det, de er kommet helt derned for, skriver sognepræst Torben Bramming

- Colourbox.com

2 debatindlæg Hold mig opdateret

Det ville da være en mærkelig feltpræst, der skulle ønske andet end, at hans soldater gør det, de er kommet helt derned for, skriver sognepræst Torben Bramming

NU HAR skrivebordsgeneralerne igen taget feltpræsterne under behandling i tv og aviser. Det har givet dem anledning til nogle mildt sagt teoretiske overvejelser, der først og fremmest bærer præg af, at de er blevet til langt fra fronten og uden meget kendskab til, hvordan menigheden af kampsoldater mellem 19 og 35 år tænker og handler.

I stedet for antydes det, at der skulle være tale om, at feltpræst Thomas Aallmann og andre opfordrer til ”hellig krig”. Der spørges, om Aallmann ikke er uhyggeligt tæt på at udlægge krigen i Afghanistan som et korstog. Det betyder, at feltpræsterne skulle se krigsindsatsen som noget, Gud vil.

LÆS OGSÅ:  Kristeligt Dagblads chefredaktør: Selvfølgelig må præster velsigne soldater

Hvis man havde ulejliget sig med at læse Thomas Aallmanns bog ”Løvehjerter”, havde al den fornyede hurlumhej været overflødig, for Aallmann skriver faktisk om det. Hans holdning er, at danske soldater er i Helmand og Afghanistan, fordi de er sendt derned af Folketinget og Nato og FN og ikke af Gud, så svaret på det spørgsmål kunne man have læst sig til i bogen.

Annonce
Hvorfor går Aallmann ifølge bogen på fodpatrulje og velsigner soldaterne og gør korsets tegn fulgt af Churchills V-tegn for sejr? Det synes biskopper og andre langt fra fronten er det mest forargelige: Aallmann må ikke velsigne soldaterne med ønske om, at de skal nedkæmpe fjenden. Det er ifølge kritikerne at tage del i krigen og gøre det til ”hellig krig”.

Skal man så ønske, at der slet ikke kommer nogen til skade ved krigen, eller at tabene fordeler sig fifty-fifty, for der er jo ingen, der er onde og gode? Det ville da være en mærkelig præst, der midt i en menighed, han er en solidarisk del af, skulle ønske andet end, at hans soldater gør det, de er kommet helt derned for. Kritikken bliver en teoretisk-teologisk besværgelse af ondskaben ved vold og krig skabt i det fredelige Danmark.

SOM PRÆST for soldaterne er feltpræsten en kristen blandt kristne brødre og søstre, som dér har samme hverv som præsten derhjemme. Præsten er ikke behandler eller psykolog, men har en særlig funktion i det fællesskab af kristne: at forkynde evangeliet – bringe lys for de folk, som er trætte og bærer tunge byrder.

Var det ”hellig krig”, når der var feltpræster med på D-dagen på Omaha Beach i Frankrig? Hvilken velsignelse skulle de give soldaterne i landgangsbådene under beskydning fra bunkerne på kysten? Måtte de heller ikke ønske, at deres soldater sejrede i kampen mod nazisterne på Normandiets kyster? At dele vilkår med soldaterne betyder jo, at man har en klar fornemmelse for krigens gru og kan tale til soldaters samvittighed både med lov og evangelium – og har autoritet til at gribe ind over for umenneskelighed.

Hvad er kritikernes feltpræsteideal? Han må velsigne ved gudstjenesten, men ikke ved den grønne port. Han skal holde pokerfjæs til soldaternes ønsker om at sejre i krigen, så de ikke tror, han fører ”hellig krig”. Han skal være et ”helle” af neutralitet, som forbinder soldaterne med normallivet. Han må ikke tale om Taleban som fjenden, for han skal være instansen, som fastholder, at fjenden også er mennesker (det sidste gør Aallmann da flere steder i bogen). Han skal åbenbart være en slags krisepsykolog og mediator mellem soldaterne og fjenden for at løse den konflikt i det små ved fronten, som man ikke kan løse i det store mellem politiske ledere.

Det er slående, hvor lidt evangeliets forkyndelse for soldaterne betyder for kritikerne i deres beskrivelse af feltpræstens rolle. Skulle det være fremtidens feltpræst, vil jeg bede folkekirken overveje, om det er umagen værd at sende nogen af sted.

Torben Bramming er sognepræst i Ribe Domkirke og Seem Sogn
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Hetzen mod feltpræster.

shansen4, publiceret d.22/01 00:20 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vrøvl fra skrivebordsgeneralernes osteklokke
Johannes Christian Bollmann er sprogofficer, hvad det så end er, men antagelig er han soldat. Det er måske derfor, at denne debat har ramt nogle ømme punkter. I hvert fald er reaktionen meget voldsom. Andres meninger, som afviger fra hans, kaldes ”hetz”. Når han skriver, at ministeren kommer med ”så ualmindeligt tåbelig en udtalelse”, synes jeg, at han overskrider en grænse. Eller hvad med påstandene om, at folk selv skulle være til stede på slagmarken for at kunne forstå forholdene. Men beskrivelsen af feltpræstens arbejde svarer godt til det, som jeg har hørt en kvindelig feltpræst fortælle. De forskellige præster har sikkert forskellig måde at agere på, men hvis det, som han beskriver om feltpræstens feltmæssige deltagelse er sandt, så er det en klar overskridelse af, hvad det kan være folkekirkens opgave at støtte.

For mig at se er der en parallel til Røde Kors, som gerne skulle have ry for at være neutrale, og hvis det ikke sker, bliver hele hjælpearbejdet ødelagt.

Hjemme i DK har vi hospitalspræster. Skal de for at kunne betjene patienterne selv prøve at operere eller være på operationsbordet. Eller med fængselspræsterne. Skal de prøve at være indsat en længere tid for at kunne forstå fangerne? Skal præsternes ægteskaber ophæves for at de kan give ægtepar i problemer vejledning?
Man kunne få det indtryk, når kritikkere af feltpræsters forhold andet sted hånes for, at sidde trygt bag deres skrivebord langt fra fronten.

Jeg synes, at Bollmanns beskrivelse at feltpræstens indsats, viser en modig mand, som optræder som officer i hæren, men har hæren ikke selv befalingsmænd, som kunne yde det samme?
Søren Hansen
Del Link

Iben Tranholm og feltpræsterne

shansen4, publiceret d.22/01 00:39 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Vrøvl fra skrivebordsgeneralernes osteklokke
I sagen om homoseksuelle ægteskaber deltager ansatte i folkekirken, aviser og folkekirkemedlemmer og giver deres besyv med, og der er modstridende opfattelser af rigtigheden af, at folkekirken skal kunne lovliggøre disse ægteskaber og velsigne dem.
Både for og imod bruger Bibelen for at understøtte deres argumentation.

I sagen om feltpræster, er der de samme typer deltagere, men hvor er argumentationen ud fra Bibelens tydelige afstandtagen til at slå mennesker ihjel?

Jo, Iben Tranholm finder steder i GT, som jo fortæller om mange krige ført at stammerne i Palæstina, og derfor sammen med forskellige hellige personers syn, mener hun at kunne forsvare kristendommens deltagelse i krigshandlinger.

Kristendommen lider under ”tabet af maskulin kraft”, skriver hun. Hun skriver også om ”kastration af kristendommen”. Den bliver ”slap, blodfattig samtaleterapi...” Hun mener, at ”krig er... et vilkår i verden”. ” Kristendommen synker i knæ ved at formene den adgang til frontlinjen”. Og meget mere.

I hele sidste afsnit af indlægget kan jeg ikke få andet ud af , end at hun mener, at der er tale om en religionskrig, og hun slutter:
”lad for Guds skyld være med at gøre kristendommen til noget, der kun er for tøsedrenge”.
Ja, jeg er målløs, for sjældent har jeg set noget så krigerisk fra en kristen teolog. Men, jeg indrømmer, at GT er krigerisk, men ikke kristent, og de første 1500 år e.Kr var det den katolske kirkes ansvar, og de sidste 500 år holder jeg mig til den lutherske, og den var heller ikke uskyldig. Men nutidens folkekirke? Er det muligt at finde ord?
Søren Hansen
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​