Uanset om man har set ”Løvernes konge” før eller kan glæde sig til at se den første gang, venter en oplevelse af de meget sjældne, skriver Palle Schantz Lauridsen. –
- Disney.
Palle Schantz Lauridsen |
19. januar 2012
Repremiere på ”Løvernes konge”, der er en af verdens bedste tegnefilm
”Løvernes konge” er den bedste tegnefilm, der nogensinde er lavet. Den er i hvert fald den bedste, jeg har set. Derfor er det en ren fornøjelse, at den nu får repremiere.
Denne gang i 3D, så man skal have brillerne på for at kunne se den.
LÆS OGSÅ: Den sidste prinsesseNår det giver mening at konvertere den knap 17 år gamle film til 3D, skyldes det især, at masser af dens billeder i forvejen har tre klart adskilte planer. En forgrund med eksempelvis nogle grene eller blade, en mellemgrund, hvor handlingen udspiller sig, og en fjern baggrund. Det er de tre planer, 3D-versionen nænsomt trækker fra hinanden. Det fungerer fint, men føjer selvfølgelig ikke noget afgørende nyt til værket.
Filmen er en slags ”Hamlet” for børn; en historie om en dreng, hvis onkel slår hans far ihjel. Hos Disney er Hamlet blevet til Simba, faderen hedder Mufasa og den onde onkel, Shakespeares Claudius, er Scar. Nu er Disneys tegnefilm også musicaler, og de skal ende lykkeligt, så ”Løvernes konge” ender ikke som Shakespeares tragedie med, at alle hovedpersonerne ligger døde rundt omkring på scenen. Men faderen dør som offer for sin svigefulde brors rænker, og siden dør tronraneren selv. Selvom han er død, kan faderen dog godt vise sig for sønnen og lede ham på vej, både hos Shakespeare og hos Disney.
Filmens åbningsscene er ren magi. Afrikansk kor og rytmik går over i Elton Johns ”The Circle of Life” eller ”En verden af liv”, som Sanne Salomonsen synger på dansk. Savannens dyr samles omkring kongeklippen, hvor den nyfødte løveprins skal ”døbes” og vises frem for alverden.
Den får alt, hvad den kan tage med kongerøgelse og lyset fra oven, men hårene rejser sig stadig på hovedet, når det hele kulminerer og den tossede og vise shaman i strakte arme løfter Simba op over hovedet. Simba skal være den næste konge. Men først skal han vise sig værdig til det. Til at begynde med er han for fjollet, så overtræder han faderens bud, og efter faderens død stikker han af. Mere død end levende bliver han fundet af de ubekymrede fjollemikler Timon og Pumba og lever hos dem, mens han prøver at fortrænge sin fortid, ikke bekymre sig om sin fremtid og tage det roligt eller: ”Hakuna Matata”, som de synger. Men Simba har en højere bestemmelse. Da han forstår, at han må udfylde den for at blive en hel løve, kan han tage kampen op mod sin fars morder og slutte det livets kredsløb, hans far lærte ham om: Shakespeare på savannen kombineret med en individuationshistorie af mytiske dimensioner.
Midterdelen hos Timon og Pumba er sprængfyldt med sjov til børnene, men i resten af filmen er der en tyngde, man sjældent finder i verdensomspændende succeser fra populærkulturens verden. Sidst solgte den knap 1 million billetter herhjemme og har indspillet knap 1 milliard dollar i biografer verden over, men det bliver den altså ikke dårligere af.
Så uanset om man har set den før eller kan glæde sig til at se den første gang – af sted til landets biografer. Der venter en oplevelse af de meget sjældne.
Løvernes konge. USA 1994/2011. Instruktion: Roger Allers & Rob Minkoff. 89 minutter. Premiere i 100 biografer.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad