Anders Ellebæk Madsen |
19. januar 2012
200-året for Søren Kierkegaard bør udbrede hans tænkning
På Washington Posts hjemmeside ligger der en artikel med navnet ”Angst of Iowa”, der med udgangspunkt i teologen Søren Kierkegaards tanker analyserer det amerikanske primærvalg.
Hvis man overvåger brugen af Søren Kierkegaard i udenlandske medier, kommer det ikke som nogen overraskelse, at den danske filosof bruges til alt muligt. Hans filosofi er nemlig en del af nulevende menneskers tankeverden på en helt anden måde end de fleste andre afdøde forfattere.
LÆS OGSÅ: Søren Kierkegaard skal fejres som lidenskabernes tænkerDanskeren indgår i essays, læserbreve og blogs verden over, når skribenter reflekterer over almenmenneskelige tilstande, og bare inden for den seneste måned optræder hans navn i 146 artikler, hvis man alene medregner de engelsksprogede nyhedsmedier, der er tilgængelige på Google News.
Det ville givet have glædet guldalderforfatteren, at han taler ind i så mange menneskers liv. Men om det også ville have glædet ham med en pompøs fejring af hans fødselsdag, er et andet spørgsmål.
Da H.C. Andersen blev fejret i 2005, fløj man Tina Turner ind for at synge pophittet ”Simply the Best”. Man må her glæde sig over, at arrangørerne af næste års højdepunkt bebuder, at de vil fejre Kierkegaard på en anden måde: De ønsker at sætte fokus på mandens tanker, som de vil brede ud til de mange, der finder hans værker svært tilgængelige.
Det fortjener derfor støtte, at centerleder på Søren Kierkegaard Centret Pia Søltoft udpeger overvejelserne om forelskelse, kærlighed, glæde, angst og fortvivlelse til at være centrum for den opmærksomhed, som 2013 vil give en af de største skikkelser i dansk åndshistorie.
Til gengæld kan man frygte, hvad de elektroniske medier vil gøre. Da medierne er det offentlige rum, som flest danskere færdes i, kan disse mediers tilgang overdøve det arbejde, som seriøse kulturaktører gør for at rette fokus væk fra filosoffens skæve ben og pop-ikoniseringen.
Mareridtet ville være den iscenesættelse, der kaldes ”godt tv”, men som reelt dækker over en masse larm og skingre visuelle udtryk med et tyndt reelt udbytte for det interesserede publikum. Ikke bare vil en populistisk formidling af forfatterskabet være en hån imod tænkeren. Den vil formentlig også tage kanterne af den polemiske teolog eller reducere hans polemik til personfnidder. Og de religiøse aspekter bliver erfaringsmæssigt nedtonet i denne type Kierkegaard-formidling.
Man må således ønske manden den fødselsdagsgave, at hans tankeverden ikke vulgariseres, men præsenteres forsvarligt for det enkelte menneske, som han adresserer sit forfatterskab til.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad