Folkekirken skal selv styre økonomien

”Og så skal det slås helt fast i en ny ordning, at det er biskopperne, der udformer ritualer. Det står ingen steder nu,” siger hun.

”For det tredje, så er der et – måske grundlovsstridigt – element i økonomien, som også skal ændres. Nemlig det demokratiske problem, at kirkeministeren kan hente penge i folkekirkemedlemmernes lommer uden at spørge. Der er et udpeget budgetfølgeråd, men det er alene rådgivende. Og ingen ved, hvor møderne holdes, og der er intet referat,” siger Lisbet Christoffersen.

Hun har også andre forslag som for eksempel at se på, hvem der kan beslutte at nedlægge og oprette sogne, hvem der ejer kirkerne og kirkejorden samt en afgrænsning af magtforhold og kompetencer mellem på den ene side et eventuelt kirkeråd og på den anden sogne og provstier.

Med andre ord altså ikke en styringsstruktur, der kan ordnes fra halv tolv til middag. Det havde ingen vist heller regnet med.

Ph.d.-studerende Hans Boas Dabelsteen på statskundskab i København, der i sine studier fokuserer på forholdet mellem religion og politik, mener, at kommissioriet også vil fokusere på ligestilling. Ikke alene i forhold til seksualitet, som er i vælten i øjeblikket, men også mellem trossamfund. Han mener, som flere andre, at det er usandsynligt at udfylde Grundlovens paragraf 66 om, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov, uden også at se på paragraffen, der lover, at forholdene for trossamfund uden for folkekirken også kommer i spil.

”Det kan næppe lade sig gøre med en grundlovsændring, der skiller stat og kirke, selvom kirkeministeren ofte skæver til de svenske kirkeforhold. Men jeg tror, kommissoriet handler om en tidssvarende styringsstruktur. Mit gæt er, at det kommer til at dreje sig om at samle et lovkompleks for folkekirken, at lukke de huller, der er, og endelig at øge den folkekirkelige institutions selvstændighed.”

”Her kan man vælge at styre efter tre modeller: Man kan beholde status quo, man kan styre efter den upartiske stat, det kunne være Sverige, som tilstræber upartiskhed i forhold til den svenske kirke og andre trossamfund, og endelig den neutrale stat, USA, hvor trossamfund ingen støtte får,” siger Hans Boas Dabelsteen, der har skrevet bogen ”Folkekirkelighed”.

Han mener ikke, at der bliver tale om at ligestille folkekirken ”nedad”, for det ville være det samme som en adskillelse. Derimod at andre trossamfund i højere grad ligestilles med folkekirken.

Karsten Nissen, biskop i Viborg Stift, var en af de første biskopper, der prædikede mantraet om en kirkeforfatning efter Tove Fergos tøven med salmebogen for mere end 10 år siden.

”Jeg mener, at det er nødvendigt med en ny styrelseslov, der drager grænsen mellem kirkens indre og ydre anliggender. Det vil sige kirkens forkyndelse, ritualer, læren og livet i kirken. Og det burde være forholdsvis simpelt. Derfor bør der være en oversigt over kompetenceområder mellem kirke og stat,” siger han.

Ifølge biskoppen bør også kirkens økonomi, kirkelige uddannelser og ansættelsesforhold inddrages, men han mener dog ikke, at præsternes tjenestemandsansættelser skal i spil.

”Jeg mener ikke, at et kirkeråd eller kirkemøde forhindrer, at præster ansættes af staten, men jeg mener, at præster i embedet skal have frihed i deres pastorale virksomhed. De skal ikke kunne fyres af et menighedsråd.”

Generalsekretær i Bibelselskabet Morten Thomsen Højsgaard misunder ikke kirkeministerens opgave med at sammensætte et udvalg, der skal afbalanceres i forhold til teologi, køn, alder og så videre.

”Daværende kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V)præsterede lidt af et kunststykke med den personlige udpegning til udvalget om registrerede partnerskaber. De kunne faktisk samarbejde,” siger han.

Til gengæld tror han på, at der kommer noget ud af kommissionsarbejdet. For aldrig har så mange folkekirkelige røster været så enige om behovet for en styrelseslov.

”Det gælder både ateister, radikale, grundtvigianere, store dele af højrefløjen og aktivisterne, som alle kan se en fordel af folkekirkens styrelseslov. Og dertil vil kirkeministeren også gerne se resultater.”

Morten Thomsen Højs-gaard tror, at en potentiel succes også handler om det ganske lavpraktiske ude i sognene.

”Hvis folkekirken for eksempel gerne vil tilbyde obligatorisk undervisning af minikonfirmander, så sander spørgsmålet om midler til det til i bureaukrati. Det ville lette en del, hvis det er kirken selv, der skal finde pengene. Så det kommer altså også til gavn lokalt.”

Morten Thomsen Højs-gaard mener, at det udkast til en kirkeforfatning, Selskab for Kirkeret offentliggjorde i efteråret, vil komme til at ligge delvis til grund for kommissorieteksten.

Så måske er der denne 10. eller 11. gang siden 1849 en mulighed for en kirkeforfatning. Ellers kan folkekirken ”falde tilbage” til, at stiftsrådene mødes årligt, som de gjorde for første gang i efteråret.