Problemet med mormonerne er ikke det flerkoneri, som mange her i landet poppet hiver frem.
Problemet er heller ikke at mormonerne, med deres afvisning af treenighedsdogmet, ikke er kristne. Heller ikke jøderne tror jo på dette dogme.
Problemet er heller ikke nødvendigvis at mormonismen er en polyteistisk religion, der tror på eksistensen af et vilkårligt stort antal guder. Hinduerne har som bekendt samme opfattelse.
Problemet er at mormonismen hævder at Gud var et menneske som du og jeg, og at det enkelte menneske også kan blive ophøjet til gudestanden.
Apotheoser kan være gode at se på, når man står på Statens Museum for Kunst. Men tror man på at man selv kan blive en gud, samtidig med at man søger verdens mægtigste embede, bør enhver der husker de gamle romerske kejsere før Konstantin den Store, spidse øre.
Caligula og Nero var nok de første romerkejsere der troede på deres egen guddommelighed, og derfor blev vanvittige, men ingenlunde de sidste.
I øvrigt har kristendommen som sådan ikke noget forbud mod flerkoneri. De gamle israelske konger som David og Salomon kunne sagtens have flere koner på samme tid, lige som Frederik IV herhjemme var dobbelt bigamist. Han indgik fire ægteskaber, men havde dog kun to koner. Ad gangen. En til højre og en til venstre hånd.
Nej, kristendommen har intet sådant forbud. Det er den europæiske kultur der har det, og det helt tilbage fra hedenold. Kun fra enkelte fyrstefamilier som den makedonske (Alexander den Store havde som bekendt fire ægtehustruer og en ægtemand, samtidig), og den danske, kendes undtagelserne. Og i øvrigt fra det lutherske Nordtyskland.
Hvilket ikke forhindrede monogame mænd (gift med kun én kone) fra at have masser af seksuelle forhold til andre mennesker ...








































