Læreruddannelsen skal tænkes helt om

”Deregulering og internationalisering – evaluering og anbefalinger om læreruddannelsen af 2006” er den teknokratiske titel på en rapport, som udkom i går.

Fem år efter at den seneste revision af læreruddannelsesloven blev vedtaget, har en følgegruppe set den efter i sømmene og konkluderer, at den ikke er god nok.

LÆS OGSÅ: Lærerstuderende skal sættes fri

Spørger man følgegruppens forskermedlem, professor Jens Rasmussen fra Center for Grundskoleforskning ved DPU Aarhus Universitet, er der ligefrem brug for et fundamentalt opgør:

”Da man lavede den seneste lov i 2006, skete der det, at man foretog nogle ændringer, men dybest set forlængede man den læreruddannelsestænkning, der har hersket så længe, man kan huske. Hvis man bruger det billede, at læreruddannelsen er en bil, valgte man at tage den veltjente, rustne bil med dårlige bremser en tur på værksted, for at den kunne køre lidt endnu. Her fem år senere kan vi se, at bilen ikke kan køre mere. Der er brug for en helt ny bil. Altså at tænke helt anderledes.”

Hvordan? Er det læreruddannelsen som universitetsuddannelse, du forestiller dig?

”Vi skal væk fra den skoleagtige undervisning og mere i retning af et forskningsbaseret studium. Det betyder ikke, at vi vil placere uddannelsen på universiteter, men der skal ske et vidensløft. Det skal ske ved, at flere undervisere på læreruddannelsen får ph.d.-grader og ved samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter. Desuden skal der ske en internationalisering. Det vil sige en modul-opbygning, som vil gøre det lettere for udenlandske studerende at tage moduler i Danmark og danske at tage moduler i udlandet.”

De to ministre på området, børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) og uddannelsesminister Morten Østergaard (R), har sagt, at 2006-loven var en fejl, blandt andet fordi den går meget i detaljer med uddannelsens indhold. Er du enig?

”Ja, vi skal væk fra den politiske detailstyring af indholdet. I stedet skal vi indføre en kompetence-målstyring. Der er stadig en række fag, som skal udbydes, men den enkelte professionshøjskole skal selv kunne styre fagenes placering og rækkefølge. Vi anbefaler, at der fortsat er tre linjefag, men ikke at dansk og matematik på forhånd er defineret som de vigtigste fag. Desuden anbefaler vi, at pædagogik og lærerfaglighed kommer til at fylde mere.”

Man sagde om 2006-loven, at nu skulle lærernes faglighed i fagene fylde mere. Skruer I nu lidt ned igen her for i stedet at skrue op for pædagogikken?

”Nej, det er stadig vigtigt, at matematiklæreren ved meget om matematik. Men inden for pædagikundervisningen skal der bruges mindre undervisningstid på abstrakte sociologiske og filosofiske emner. Der skal være mindre Bourdieu og Foucault og mere viden om, hvilken undervisning der virker.”

Du har tidligere sagt, at ”vi har en tradition for at mene, at det nærmest er forkert at fortælle, hvordan læreren kan undervise”. Er det denne tradition, du vil bryde?

”Ja. Når man sammenligner den danske læreruddannelse med Canada, Finland og Singapore, ser man, at i de tre lande er lærebøgerne typisk bygget op i tre dele. Først præsenteres de studerende for, hvad vi ved fra forskningen. Så er der et afsnit om, hvordan man kan undervise i det. Og til sidst er der et afsnit med konkrete eksempler på praksis. I Danmark er der en stærk holdning blandt lærere om, at forholdet mellem lærer og elev er noget unikt, som ingen bør blande sig i. Kritikere advarer mod at tage dømmekraften fra lærerne, men der er i høj grad også brug for læreres dømmekraft i fremtiden. Den står bare stærkere ved at være mere baseret på viden, for eksempel om hvordan man kan løfte læsesvage elever.”