En katolsk skibspræst forsvarer besætningen på forlist krydstogtskib mod beskyldninger om, at de har forsømt at redde passagerer i nød
Der er ikke hold i beskyldninger om, at besætningen på det forliste krydstogtskib Costa Concordia ikke levede op til deres pligt om at hjælpe passagererne under ulykken.
I hvert fald ikke hvis man skal tro den katolske skibspræst Rafaeli Mallena, der var ombord under ulykken.
LÆS OGSÅ:
Rederi sagsøger ulykkeskaptajnSkibet stødte på grund og kæntrede natten til den 14. januar, da det sejlede for tæt på land ud for den vestitalienske kyst. Mindst 11 personer er omkommet og 28 savnet. 4200 personer blev evakueret fra skibet.
Efterfølgende er der kommet beskyldninger om, at både kaptajnen og besætningen ikke håndterede ulykken professionelt og har forsømt at redde passagerer i nød. Men det er unfair kritik, mener den katolske præst:
"Jeg er et øjenvidne på, at folk forlod deres familier og børn, og jeg så folk, der ofrede sig selv. For eksempel var der en besætningskaptajn, der reddede tre eller fire personer, der ikke kunne svømme," siger Rafaeli Mallena
ifølge CNA, Catholic News Agency.
Den 70-årige præst gik ned til skibets kapel, efter han hørte de første tegn på kollisionen. 40 minutter senere hørte han alarmen om at forlade skibet. Han låste medarbejdernes værdigenstande ind i et pengeskab og indtog den hellige nadver.
Han forsøgte ifølge det katolske nyhedsbureau at blive på båden og hjælpe passagerer, men besætningen overtalte ham til sidst om, at det ville være bedre, hvis han forlod skibet.
"Besætningen arbejdede på at redde passagerne med stor generøsitet og uden tanke på dem selv," siger skibspræsten.
Ud over den almindelige besætning, er kaptajnen også blevet beskyldt for først og fremmest at tænke på sig selv og forlade skibet, inden alle passagerer var reddet.
LÆS OGSÅ:
Kaptajn: Jeg opgav ikke krydstogtskibetKaptajnen hævder selv, at han ikke forlod skibet, hvilket ikke stemmer overens med kystvagtens udlægning af forløbet.
KILDE:
CNA, Catholic News Agency