Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen

Biskoppernes modvilje mod V-tegn, når en feltpræst velsigner soldater, virker som en kastration af kristendommen.

-

Emneord for denne artikel

soldater | Afghanistan | feltpræst | kristendommen | Gud | historien | biskopperne | V-tegn
flexblock
40 debatindlæg Hold mig opdateret

Krig er et vilkår i verden, og at lukke Gud ude fra disse områder er en misforståelse af, hvad tro drejer sig om, skriver teolog og forfatter Iben Tranholm

Præsterne må ikke opmuntre til krig, og kristendommen må ikke smelte sammen med krig. Sådan lyder kritikken fra biskopperne Karsten Nissen og Peter Skov-Jakobsen, efter at det er kommet frem, at feltpræsten Thomas Aallmann i Afghanistan har sendt danske soldater i kamp, efter at han havde slået sig to slag for brystet og med strakt arm med fingrene formet til V-tegn havde sagt: ”Stol på Gud og hold krudtet tørt.”

LÆS OGSÅ: Kirken i krig trænger til et etisk og teologisk eftersyn

Med den kritik er biskopperne ude af kontekst med både Bibelen og kirkehistorien. Begge steder findes der adskillige eksempler på, at Gud har været med i krig. Den lille rødmossede David besejrer kun filistrenes kæmpekriger Goliat, fordi Gud er med David i kampen.

Annonce
Da kejser Konstantin den Store i år 312 stod foran et slag mod sin vestromerske rival Maxentius, så han, kort før det gik løs, korsets tegn på himlen, og der blev sagt til ham: ”In hoc signo vinces.” (I dette tegn skal du sejre). Konstantin tog denne åbenbaring af korset som sit motto. Han vandt efterfølgende slaget ved Den Milviske Bro trods en stærkt undertallig hær. I Frankrig har man lige fejret 600-året for Jeanne d’Arc, jomfruen fra Orleans, der som hærfører alene fik styrken til at befri sit folk fra englænderne og at få Karl VII kronet som konge, fordi hun fik inspiration og hjælp fra det høje. Endelig er der også søslaget ved Lepanto den 7. oktober 1571, hvor det osmanniske rige faldt, og Europa forblev kristent. Den underbemandede kristne hær vandt efter sigende kun slaget over den veludrustede tyrkiske hær og med alle odds imod sig, fordi man bad rosenkransen og betroede slagets udgang til Jomfru Maria.

Eksemplerne her viser, hvordan kristendommen har været med til at ændre afgørende på historiens gang på slagmarken. Set i det lys virker biskoppernes modvilje mod V-tegnet dels som en kastration af kristendommen, dels som en blokade for dens virke i verden.

TABET AF MASKULIN kraft i kristendommen kan få en fatal udgang for den verdenshistorie, som skrives i disse år. Når kristendommen gøres til slap, blodfattig samtaleterapi drænet for testosteron, gøres den samtidig passiv og verdensfjern. Hvad der er brug for, er en muskulær kristendom, der har styrke, vilje og visdom til at skabe forandringer. Krig er, hvad enten vi kan lide det eller ej, et vilkår i verden, og at lukke Gud ude fra disse områder er en misforståelse af, hvad tro drejer sig om.

Biskop Peter Skov-Jakobsen er også bange for, at fjenden, i dette tilfælde Taleban, kan opfatte V-tegnet som en provokation til religionskrig. Det er politisk korrekt at sige, at Vesten ikke ligger i religionskrig med islam. Og Gud nåde og trøste den, som formaster sig til at påstå, at konflikten mellem Vesten og islam ikke handler om andet end religion og mangel på samme.

Gid vores magthavere og især biskopperne snart vil indse, at det netop er denne fornægtende holdning til religion, som gør, at islamisterne har frit løb og vinder frem. Det åndelige fundament er det stærkeste i en kultur og det er det, som former den.

Vesten vakler mere og mere, fordi den fornægter sit eget åndelige fundament, og kirkernes øverste ledere er desværre medvirkende til, at kristendommen synker i knæ ved at formene den adgang til frontlinjen.

Noget af det, som islamisterne foragter Vesten allermest for, er dens gudløshed. Der er derfor ingen grund til bekymring over, om V-tegnet skulle komme til at ophidse islamisterne. Tværtimod. Måske ville talebanerne faktisk få mere respekt for de vestlige styrker, hvis de fornemmede en smule gudsfrygt blandt tropperne. Men politikere og biskopper er mere optaget af at hjælpe islamisterne med at få indført demokrati. Natos indsats i Libyen har banet vej for, at sharialove med al sandsynlighed vil blive indført ved det kommende valg med det resultat, at kristne må flygte i hobetal fra disse områder.

Forfulgte kristne i Irak, Egypten og Nigeria bestormer uden tvivl himlen med bønner om, at et par F-16-fly vil komme dem til undsætning. Så kære biskopper, kom ind i kampen, og lad for Guds skyld være med at gøre kristendommen til noget, der kun er for tøsedrenge.

Iben Thranholm er teolog, journalist og forfatter
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen

Keld Jensen, publiceret d.20/01 09:44 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen
TABET AF MASKULIN kraft i kristendommen kan få en fatal udgang for den verdenshistorie, som skrives i disse år.


Ja, samfundet kan risikere at komme til at lide af barnløshed med al den manglende Kærlighed...

Ibens gammeltestamentlige retfærdige Gud er kærligheds-udslettende og dødbringende...
Del Link

Uenig

Bent Christensen, publiceret d.20/01 10:35 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen
Jeg er mildest talt uenig. Det er nogle frygtelige eksempler, der her bliver nævnt! - Bent Christensen, pastor emeritus, dr. theol., tidligere sprogofficer og feltpræst (bla. på Cypern). - Jeg tillader mig at henvise til min gamle Dansk Kirketidende-artikel "Som i kold krig således også i varm krig" - "Nogle ord fra en gammel feltpræst". Den kan læses på min hjemmeside www.bentchristensen.dk - undersiden "Kirke og teologi".
Del Link

Historisk misbrug retfærdiggør ikke fortsat misbrug.

Mogens, publiceret d.20/01 12:21 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen
At man i historien kan finde eksempler på, at krigsherrer har hævdet, at de kæmper på Guds side, er ikke et bevis for, at krig er skabt af Gud. På de tyske bæltespænder under 2. verdenskrig stod der Gott mit Uns.
Isabel og hendes biskopper brugte kristendommen som undskyldning for at dræbe jøderne i Spanien.
Var Martin Luther King en tøsedreng, selv om han nægtede at bruge vold og våben?
Var Muhammed Ali en tøsedreng, da han nægtede at være soldat?
Var Jesus Kristus en tøsedreng, da han sagde: "Den der griber til sværd, skal omkomme ved sværd."?
Tror du også på, at Dannebrog faldt ned fra himlen? Var valdemarstogtet til Estland i Guds ånd, eller var det en erobringskrig?
Nej, Iben Tranholm, krig er ikke befalet af Gud.

mvh Mogens Højmark
Del Link

Thranholms Koran-krig

Flemming Chr., publiceret d.20/01 12:57 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen
Hvis man over for en teolog inddrager udsagn fra Det Gamle Testamente til belysning af kristendommen, får man sm regel et afvisende svar og besked på at holde sig Jesu ord. Men Iben Thranholm skriver, at i ”Bibelen findes der adskillige eksempler på, at Gud har været med i krig,” og så henter hun minsandten sit eksempel fra Det Gamle Testamente: ”Den lille rødmossede David besejrer kun filistrenes kæmpekriger Goliat, fordi Gud er med David i kampen.” Og akkurat den samme historie står i Koranen, så hvor er vi nu?
Del Link

Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen

Nicolas Simonsen, publiceret d.20/01 13:52 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen
Det er nemt at se at kristendommen har været en bindende faktor i f.eks slaget ved Lepanto i 1571. Men kristendommen er også i høj grad blevet brugt politisk jvf. de fleste paver i Rom og deres ambitioner om udvidet magt og ensformning af befolkninger samt territoriale landvindinger. Eksempler på dette findes overalt i historien, derfor ingen jævnførte kilder. Iben Thranholm har dog nogle gode pointer. I et interview fra Religionsrapport, tilrettelagt af Iben Thranholm med historiker Bent Jensen en lettere forhadt skikkelse i mange danske medier hører vi om Europas undergang grundet vores manglende åndelighed, en pointe jeg stærkt kan tilslutte mig. Hvad er Europa uden kristen tankegang og uden de store kristne filosoffer der har tolket en postiv givtig kristendom? Spørgsmålet går for mit vedkommende ud på hvad biskopperne skal arbejde henimod for at bevare det positive billed af kristendommen de fleste af os har her på kristeligt dagblads debatforum og som de fleste danskere er ved at glemme. Hvilket billed vil vi give af kristendommen udadtil? Kan vi skabe et samlet positivt billed kristendommen? Jeg syntes i høj grad at Folkekirken mangler rygrad og uenigheden i kirken ødelægger den samlingskraft der tidligere har været kirkens styrke. Nemlig at samle folket i guds ord og Jesu forkyndelse. Der er en grund til at danskerene vælter ud af folkekirken. Hvad er en kirke uden rygrad og mening? Biskop Kjeld Holm taler om en relativistisk kristendom? Disse emner er nærliggende at diskutere før vi begynder at skyde i øst og vest med ligegyldige meninger om hvorvidt Feltpræster bruger V-tegnet inden et slag i en ørken i Afghanistan?

Jeg er så træt af at kirkens folk lader sig forføre af dumsindige jounalister der kun er ude på at sælge overskrifter. Opfør jer ordentligt overfor hinanden. Dette er ikke et Paulus brev.
Del Link

Sv. Thranholms Koran-krig

Keld Jensen, publiceret d.20/01 14:04 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen
flemming chr. skrev:
Og akkurat den samme historie står i Koranen, så hvor er vi nu?


Jeg spurgte engang en Imam, hvordan det kan være at Muhammed og Jesus havde modsatrettede og uforenelige budskaber, hvis det er den samme gud, der har sendt dem ? Han svarede at det måtte være fordi, at Muhammed var i krig og det var Jesus ikke.

De lutheranske krigsmagere burde måske overveje at lade evangeliet blive hjemme og så tage koranen med i stedet, når de tager i krig.

Så ville jeg i hvert fald have mindre grund til at bruge den maskuline kraft til at få folkekirkens teologer til at skamme sig...
Del Link

Biskopper i krig

Bjarne, publiceret d.20/01 15:23 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen
Biskopperne i danmark er ved at dele sig op. Et eks
er diskussionen om vielser af homoseksuelle,Et andet er 2 Biskopper der er gået i "Krig " mod en feltpræst,De 2 har sandsynligvis forskanset bag deres skrivebord Hvorimod præsten passer sit arbejde på fronten.
. En kan godt spørge sig selv, om det er et forsvar
ifrygten for at blive fyret, der får biskopperne op
på barikaderne, De bliver nu truet af Manu Sareen,
kirkeministeren, med at blive fyret efter min. 12 år.
Danmark har soldater der bliver dræbt i kampen for
muslimernes frihed, imod Talaban.Med sig har soldaterne dygtige sygeplejersker og læger. Desværre
er det ikke altid nok. Derfor er der også en feltpræst med.
Historien om Feltpræsten Thomas Aalman i Afghanistan
kender vi alle, Ellers læs artiklen desang af Iben
Thranholm.( Også andre Feltpræster vi har hørt om, der sætter livet på spil, for sine medmennesker)Historien fortæller hvor svær kampen er
Ikke mindst når de 2 biskopper Karsten Nissen og Peter Skov-Jakobsen fører "Krig" imod feltpræsten
på hjemmefronten. Med deres "politiske korrekte" kugler har de skudt sig selv i foden.
Sandheden er , at feltpræsten ville give de
modige soldater kærligheden med ud i kampen.?
Biskopperne anbefales at læse Paulus brev til
korinterne. 1 korinterbrev kapitel 13.
Tak for artiklen Iben T. og i respekt for Thomas A
Med venlig hilsen Bjarne H.
Del Link

Den maskuline kraft, en kætters(k) analyse

Keld Jensen, publiceret d.20/01 18:26 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen
TABET AF MASKULIN kraft i kristendommen kan få en fatal udgang for den verdenshistorie, som skrives i disse år.


En mand er en enfoldig treenighed:

Mand = Far, Gom og Søn

Faderens kraft er Viljen, Faderen har Livet i den ene hånd og Døden i den anden.

Sønnens kraft er Tanken, Sønnen har Sandhed i den ene hånd og Løgn i den anden

Brudgommens kraft er Følelsen, for det er nemlig Gommen som har Kærlighed i den ene hånd og Krig i den anden.

En Gom uden en Brud er som et sværd uden en skede....

http://www.anthropos-ecclesia.org/
Del Link

Tak for en god artikel

Clausny, publiceret d.20/01 19:24 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen
Iben Tranholm, tak for en god og rigtig artikel. Det er en katastrofe, at kristendommen og folkekirken bliver reduceret til vattet, ligegyldig blødsødenhed og hyggeklub, når andre religioner og ideologier hamrer på døren for at bryde den ned. Er denne svage kirke blevet sådan på grund af den overflod af kvinder, der nu befolker snart sagt alle embeder i den? Det kan undre mig, at de gentagne harceleringer og påståede seriøse debatter i medierne om kvindernes manglende ligestilling i samfundet aldrig nogensinde kommer ind på folkekirkens forhold. Men det er nok fordi, at hvis der er noget sted i samfundet, hvor rødstrømpernes kritik ikke passer og de fleste af diskussionerne kunne sættes i perspektiv, så er det Folkekirken. Her har kvinderne overtaget magten, hvorfor den er blevet gennemsyret af kvindelig pudsenussethed og føleri. Dette har garanteret jaget mange medlemmer langt væk. Nerven i kristendommen er ikke ligegyldig føleri. Den er direkte tale ind i virkeligheden, som også præsten er en del af. Men en del debattører betragter øjensynligt præsten som et specielt væsen, der svæver over hverdagens genvordigheder og krigens forfærdelige realiteter.

Og så kan nogle debatører åbentbart ikke se forskel på udtrykkende "Vi er med Gud" og "Gud er med os". Der er en verden til forskel.
Del Link

Så er det officielt folkens!

Jesper, publiceret d.20/01 20:53 (for 1 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Iben Thranholm: Krigforskrækkede biskopper kastrerer kristendommen
Kristeligt Dagblad er nu begyndt at smække artikler med krigsliderlige kvindelige teologer, der decideret prædiker krigerisk kristendom op på forsiden(!). Her har vi et fruentimmer, der tager Jesu sætning "...tro ikke, jeg er kommen for at bringe fred på jord; jeg er kommen for at bringe et sværd" (Matt. 10, v. 35) meget alvorligt.
Denne "Lady Macbeth" er af den indstilling, at krig bare er et "vilkår" - hvilket selvfølgelig viser, hvor jordnær hun er, i og med at hver eneste statistik vi kan opdrive, påpeger det stik modsatte, da der har aldrig været så få krige som nu.
Så hvis der nogensinde har været et bedre tidspunkt at sige "vend den anden kind til" og "elsk din fjende" siden den femte abe skilte sig fra de andre primater ved at begynde at opfinde våben, religion og ideologi, så ved jeg ikke hvornår.

Men dette går selvfølgelig over hovedet på Fru Tranholm. Ligesom det altid er gået over hovedet på den katolske kirke og dens undersåtter, hvorudfra hendes nederdrægtige spirituelle ammunition siver.
"(...)Why, worthy Thane, You do unbend your noble strength, to think
So brainsickly of things. Go, get some water
And wash this filthy witness from your hand."
Del Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4   Næste


flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock
flexblock
splitblock
Er det i orden, at Flygtningenævnet opfordrer afviste asylsøgere til at skjule deres kristne tro ved tilbagevenden til hjemlandet?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock