Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Det skal kunne betale sig at arbejde. Men forringelse af ydelser skaffer ikke flere job til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det skal kunne betale sig at arbejde. Men forringelse af ydelser skaffer ikke flere job

Tegning: Peter M. Jensen

-

Emneord for denne artikel

arbejde | mennesker | trivsel | ydelser | sjursen | Kirkeligt Set
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

Der er brug for at fremme kravet om at skaffe arbejde til alle, der kan arbejde. Arbejde er vigtigt for menneskers trivsel og muligheder. Og uden arbejde går mennesker ofte i stykker, skriver Jann Sjursen

Sjældent har et besøg hos en kontanthjælpsmodtager givet anledning til så meget debat, som da to folketingsmedlemmers besøgte Carina før jul. Var Carina fattig eller ej? Kan det betale sig for kontanthjælpsmodtagerne at arbejde?

Nu er starthjælpen, kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen afskaffet. Det glæder jeg mig over, for borgere skal have et ordentligt forsørgelsesgrundlag, når de er ledige.

LÆS OGSÅ: Vi ser kun på menneskets nytteværdi

Vi skal ikke på den konto risikere at skubbe flere ud i fattigdom og problemer.

Annonce
Men fattigdom og marginalisering handler så langtfra kun om penge – selvom det bestemt også handler om penge! Det handler om mennesker, der har mistet handlemuligheder og herredømmet over eget liv. Det kan skyldes misbrug, hvad enten det er alkohol eller stofmisbrug, der menneskeligt set koster dyrt, men som tillige kan være årsagen til, at pengene ikke rækker til selv de mest almindelige fornødenheder.

Det handler om mennesker, der er i en udsat situation grundet psykisk eller fysisk sygdom. Og om mennesker, som ikke har et netværk at støtte sig til, når livet gør ondt, eller der er brug for råd og dåd.

Det er generelt set ikke nemt som ledig at få et arbejde, og slet ikke som udsat at blive ansat.

Jamen, er der ikke altid arbejde nok til dem, der vil arbejde? Sådan som Niels Hausgaard ”messer” det i en af sine gamle sange, der slutter af med et rungende ”Jamen”?! Det runger i hvert fald fortsat en hel del efter VK-regeringen, der i årevis talte om, at det skulle kunne betale sig at arbejde. Som om det at gøre ydelserne for ledige så lave som muligt ville skaffe arbejde nok til alle!

En del af VK-regeringens sanktioner over for ledige kontanthjælpsmodtagere står fortsat. De rammer ikke mindst udsatte borger, hvor ledighed kombineret med for eksempel misbrug betyder alt andet end stabilitet i tilværelsen og gør, at man for eksempel har svært ved at møde frem i jobcentret som aftalt. Sker det ikke, bliver der trukket i ydelsen.

DEN NUVÆRENDE regering har ganske vist ændret retorikken og annonceret nye store reformarbejder vedrørende kontanthjælp og førtidspension. Det drejer sig om rettigheder og pligter (gør din pligt og kræv din ret), siger beskæftigelsesministeren. Og det drejer sig om et opgør med krævementaliteten, siger social- og integrationsministeren.

Vi ved endnu ikke helt, hvordan de to ministres budskaber skal omsættes. Men for en ordens skyld: Hvem er det lige, der kræver ind og har gjort det i 00’erne, præget af en grådighedskultur? De ledige? De udsatte? – Jeg har svært ved se det!

Når det gælder rettigheder og pligter, så skal vi selvfølgelig hver især bidrage med det, vi kan, til fællesskabet. Det synspunkt skal nok få medløb i de kommende reformforhandlinger. Men hvad med fællesskabets pligt i forhold til udsatte medborgere? Hvor er viljen og økonomien til på kort sigt til at sikre en helhedsorienteret og tidlig indsats i forhold til udsatte borgere, der slås med en kompleksitet af problemer på samme tid?

Og hvor er det system, der behandler udsatte borgere som hele mennesker og ikke som en kritisk sum af enkeltsager, der skal behandles af mange forskellige sagsbehandlere?

REFORMARBEJDERNE skal være velkomne. Der er plads til forbedring! Og der er brug for en omvendt Niels Hausgaard, når det gælder vores erkendelse vedrørende arbejdsudbud. Der er nemlig ikke arbejde til alle dem, der vil og kan arbejde, uanset om det kan betale sig, eller om man gerne vil gøre sin pligt.

Retten til et arbejde er ikke-eksisterende. Dog foreskriver Grundloven, at det bør ”tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at arbejde på vilkår, der betrygger hans tilværelse”. Grundlovens ord bør være et pejlemærke i de kommende forhandlinger.

Der er borgere, som af forskellige grunde ikke kan arbejde. Derfor førtidspensionen! Men ledige kontanthjælpsmodtagere kan arbejde – hvis ikke helt, så delvist, hvis de fik muligheden. Alligevel kunne Arbejdsmarkedsstyrelsen for nylig offentliggøre tal, der viste, at over 6000 personer har været kontanthjælpsmodtagere i mere end 10 år! Fik de nogensinde chancen for et arbejde tilpasset deres muligheder?

Det er brug for at fremme kravet om at skaffe arbejde til alle, der kan arbejde. Skal det indfries, må vi gå nye veje. Det lykkes ikke på det ordinære arbejdsmarked. Der må skabes alternativer, ikke mindst i forhold til udsatte borgere. Og tages initiativer, der sikrer en mere helhedsorienteret indsats i forhold til de problemer, udsatte borgere har, hvor ledighed kun er et.

Arbejde er ikke alt – og alt arbejde kan ikke gøres op i løn. Men arbejde er vigtigt for menneskers trivsel og muligheder – også for at bidrage til fællesskabet. Og mennesker går ofte i stykker uden.

Kirkeligt set bliver skrevet på skift af folketingsmedlem Birthe Rønn Hornbech (V), teolog og journalist Iben Thranholm, teolog og generalsekretær i Luthersk Mission Jens Ole Christensen, biskop over Aarhus Stift Kjeld Holm og generalsekretær for Caritas og formand for Rådet for Socialt Udsatte Jann Sjursen
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock

flexblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​