En del af de sandheder, der har stået klart for andre, er nu også ved at gå op for regeringen. Forleden skrev skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) i en kronik i Berlingske, at en ny skattereform skal begunstige dem, der arbejder. Det er gået op for ham, at centrumvenstre-partierne ikke har haft nok fokus på de mennesker, ”der gennem hårdt slid hver eneste dag er dem, der gør det muligt, at vi som samfund overhovedet kan betale for udgifter til sygehuse, skoler, ældrepleje ...”.

LÆS OGSÅ: Det skal kunne betale sig at arbejde

Det er godt, at skatteministeren er nået dertil. Og det var på tide. Danmark har udviklet sig til at blive et absurd samfund, hvor flertallet af befolkningen modtager en eller anden form for offentlig ydelse, mens mindretallet arbejder stadig hårdere for at betale de voksende skattebeløb.

Men regeringen lægger ikke op til at gøre noget fundamentalt ved den ubalance, som den store offentlige sektor udgør. Der burde skæres mere direkte i de offentlige udgifter, så skatten på lønindkomster generelt kan sænkes. Det vil skabe dynamik og incitament på alle niveuaer i samfundet, hvilket der er brug for.

Nu lægger skatteministeren op til, at den kommende skattereform skal sænke skatten for dem med den laveste lønindkomst. Det vil gøre det mere attraktivt at arbejde, fordi en lavtlønnet vil få relativt mere ud af pengene end en kontanthjælpsmodtager. Skattelettel­serne koster staten penge, og der er grund til at frygte, at regeringen vil finde dem ved at indføre nye skatter og afgifter. Og det er ikke det, der er brug for.

Når landets folkepensionister er trukket fra regnestykket, lever cirka en million danskere af offentlige penge – aktivering, kontanthjælp, førtidspension, efterløn og meget mere.

Et humant samfund tager sig af de svage, men det er et absurd samfund, der har sat så stor en del af sin befolkning på passiv forsørgelse, som det er sket i Danmark. Den forestående skattereform bør sænke skatten på alt arbejde og finansiere det ved besparelser i den stadig voksende offentlige sektor. Det vil være den rigtige måde at sikre velfærden på – også for fremtidens generationer, der skal betale gælden af for de nuværende generationers overforbrug.