Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Biskopper blander sig i eurokrise til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Biskopper blander sig i eurokrise

EU's katolske biskopper, blandt andre den tyske kardinal Reinhard Marx, opfordrer til en beslutsom indsats for at redde det europæiske samarbejde, men også til at styrke EU's sociale dimension.

- TOBIAS HASE/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

finanskrise | katolikker | EU | COMECE | Tobin-skat
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

EU’s katolske biskopper opfordrer til en beslutsom indsats for at redde det europæiske samarbejde, men også til at styrke EU’s sociale dimension

En social markedsøkonomi, med mere tryk på social end på marked. Det er Europas katolske biskoppers vision for et konkurrencedygtigt og socialt sammenhængende EU.

”Vi vil gerne bidrage til, at EU udvikler sig til et virkelig socialt og ansvarligt fællesskab”, hedder det i for-ordet til den ”Udtalelse om EU-traktaternes mål om en konkurrencedygtig social markedsøkonomi”, som de katolske kirkers EU-organisation, Comece, forleden præsenterede i Bruxelles.

Den tyske kardinal Reinhard Marx benyttede lejligheden til at understrege, at euroen og det europæiske samarbejde endnu ikke er sikret mod sammenbrud, og han opfordrede EU til ”beslutsom fælles handling, også selvom det kræver indrømmelser og offervilje.”

Finanskrisen har vist, at der er behov for en tættere regulering af finansmarkederne, og de katolske biskopper støtter blandt an-det det forslag om en skat på finansielle transaktioner, som netop nu diskuteres af de europæiske statsledere, og som pave Benedikt XVI også har støttet i et udspil om finanskrisen fra sidste efterår.

Annonce
Biskoppernes ærinde er dog især at bidrage til en vision for det EU, som skal udvikle sig efter gælds- og finans-krisen.

Lissabontraktaten, som trådte i kraft i 2009, definerer EU som ”en stærkt konkurrencedygtig social markedsøkonomi”, og for de katolske biskopper er det afgørende, at det konkurrencedygtige marked ikke får forrang for menneskelige og sociale hensyn og en miljømæssigt bæredygtig udvikling.

”Det frie marked er positivt, men ikke et mål i sig selv. Det er et redskab, der skal tjene mennesket, som aldrig må reduceres til en producent eller en forbruger”, skriver biskopperne, som understreger nødvendigheden af at støtte økonomiske aktører med overvejende sociale funktioner, fra kooperativer til kommunale myndigheder og sociale hjælpeorganisationer.

Og selvom gældskrisen skaber behov for at beskære de offentlige udgifter, understreger biskopperne, at sammenhængskraften i EU forudsætter tilstedeværelsen af et socialt sikkerhedsnet, der sikrer de svageste mod at ryge ud over samfundets kant, ikke mindst i lyset af den voksende arbejdsløshed.

Comece indrømmer, at biskoppernes forslag ikke er radikalt nyt.

”Det er en økonomisk model, som er opstået i Europa efter Anden Verdenskrig som en slags mellemvej mellem liberalismen og socialismen. Eftersom Lissabon-traktaten definerer EU som ”en konkurrencedygtig social markedsøkonomi”, vil biskopperne gerne levere bidrag til udviklingen af denne model,” siger Comeces talsperson, Johanna Touzel, til Radio Vaticanet.

bpedersen@k.dk
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​