Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Chef for det, der ikke kan måles til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chef for det, der ikke kan måles


"Den rette til opgaven”, siger hospitalspræst Christian Busch om sin kollega Carolina Magdalene Maier (billedet), som er daglig leder for det nye videnscenter for patientstøtte på Rigshospitalet i København: ”Hun er enormt dynamisk og effektiv og god til at komme fra tanke til handling.” –

- Maj Wissing.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Med jobbet som daglig leder for det nye videnscenter for patientstøtte, der åbner i dag, arbejder Carolina Magdalene Maier nu atter med det felt, hun har en brændende passion for: det sundhedspsykologiske

Puh, jeg har lavet mange ting, siger den 38-årige Carolina Magdalene Maier og griner.

Siden hun blev færdiguddannet sociolog fra Københavns Universitet i 2003, er cv’et blevet udvidet med flere forskellige beskæftigelser. Først arbejdet som forskningsmedarbejder i et par år for Center for Forskning i Eksistens og Samfund, så et år som forskningsrådgiver for en ngo i Guatemala, derefter ph.d.-skrivning fra midten af 2006 og tre år frem om relationskonflikter blandt medarbejdere. Og i 2009 blev hun leder af arbejdsmiljøafdelingen i forsikringsselskabet Tryg.

Alligevel havde hun endnu ikke fundet det, hun virkelig ville beskæftige sig med. Der manglende noget, siger hun:

”Jeg var kommet meget over i organisationssociologi, men har aldrig haft en særlig brændende passion for det felt. Jeg savnede at komme tilbage til et område, jeg brænder for. Og det gør jeg for det her,” fortæller hun og hentyder her til sin nuværende stilling som daglig leder for det netop åbnede videnscenter på Rigshospitalet, Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte – psykologisk, psykosocial, eksistentiel og religiøs støtte.

Annonce
”Det handler ikke så meget om fysiologisk og juridisk støtte til patienter, men mere om psykisk, psykosocial, eksistentiel og religiøs støtte. Vores samfund er de seneste år blevet styret af at kunne måle resultater og effekt. Men netop det her område er ikke så nemt at måle. Man kan ikke gøre patienters oplevelse af ekspempelvis psykisk støtte op i tal og skalaer. Ofte er det svært at sætte ord på, hvorfor psykologisk, eksistentiel eller religiøs støtte virker – det kan bare fornemmes, at det har en virkning,” siger hun og tilføjer, at hun dog mener, man i dag kan se en åbning for, at der skal være plads til den mere psykologiske og religiøse form for behov og støtte:

”De seneste år har for eksempel patientberetninger fået meget plads i mediebilledet. Her fortæller de, hvordan de oplevede at være patient, og det er det, der sociologisk tænder mig. Vi er et videnscenter, der gerne vil give erfaring videre, men vi lægger os ikke fast på, hvad der er rigtig patientstøtte. Det er vigtigt at være ydmyg i forhold til de forskellige behov, folk har,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Bedre patientstøtte på vej

Med hensyn til sin egen tro føler Carolina Magdalene Maier, at hun i sin opvækst måtte forholde sig til nogle forskellige valg som religiøst menneske, hvilket skyldes, at hun voksede op med en spansk katolsk far og en protestantisk mor. I dag kan hun godt lide ritualerne i det religiøse, men er ikke udøvende kristen.

Fritiden bruger Carolina Magdalene Maier sammen med sine tre børn, som bor halvdelen af tiden hos hende på Frederiksberg.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock

Kartoffelkurens far Palle Simonsen er død

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​