Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Læsere mødte tv’s verdensdame til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læsere mødte tv’s verdensdame

”Alle har et tryghedsgen og et nomadegen. Mit nomadegen er bare størst,” sagde TV 2-korrespondenten Ulla Terkelsen ved et læserarrangement i onsdags om sine 44 år med hele verden som arbejdsplads. –

- Søren Staal.

Emneord for denne artikel

krig | københavn | nomade | TV | korrespondent | selvbiografisk | Ulla Terkelsen | læsermøde
flexblock
Kommenter Hold mig opdateret

I anledning af Ulla Terkelsens nyligt udkomne selvbiografi kunne læsere på Hovedbiblioteket i København i onsdags høre korrespondenten fortælle om 44 år gennem krige og kongelige bryllupper med troen ved sin side

Aften efter aften har Ulla Terkelsen med sin rolige århusianske stemme inddraget danskerne i krisers alvor fra alverdens brændpunkter.

Eller remset kongerækker og elefantordener op ved store royale begivenheder. Men hvem gemmer sig bag det kendte ansigt? Det har så mange ønsket at finde ud af, at bagvæggen i Salonen på Hovedbiblioteket i København må rulles til side for at give nogle ekstra meter.

LÆS OGSÅ: Kugleregn og kongebryllup

Flere af de fremmødte har den 67-årige korrespondents nye biografi ”Vi kan sove i flyvemaskinen” liggende i skødet. De ser med koncentrerede blikke op på scenen. Som for at forstå, hvordan denne verdensdame kunne gå fra at vokse op i et borgerligt håndværksmesterhjem i Aarhus til at blive omrejsende reporter i snart en menneskealder. Indtil koncentrationen bliver brudt af en ringende mobiltelefon.

Annonce
”Det er forhåbentlig ikke min. For det betyder, at vi må aflyse. Arbejdet kommer jo altid først,” siger Ulla Terkelsen med et træk på smilebåndet, der bliver mødt med latter fra salen.

Ulla Terkelsen arbejder ikke som journalist. Hun er journalist, som hun siger. Det har kostet ægteskaber. Men det kunne ikke være anderledes.

For siden Ulla Terkelsen blev uddannet journalist fra den aarhusianske avis Demokraten i 1967 og til i dag, hvor hun er korrespondent for TV 2, har hun været drevet af en passion.

”Udlængsel er svær at sætte ord på. Jeg tror, alle har et tryghedsgen og et nomadegen. Mit nomadegen er bare størst. Og som barn sad jeg tit og kiggede ud ad vinduet og tænkte: ’Der må være noget andet end det her’,” fortæller Ulla Terkelsen.

Hver sætning bliver ledsaget af små kunstneriske slag i luften som for at dirigere historiens gang. For det går stærkt nu, hvor Ulla Terkelsen tager hul på anekdoterne. Hun har ikke bare rejst verden tynd. Hun har haft hjemadresser i byer lige fra London til Kabul. Og hun har oplevet og rapporteret fra nogle af de største historiske begivenheder som Murens fald og angrebet på World Trade Center.

”Det er naturligt for mig at flytte mig. Ligesom løsningen på problemer kan ligge i bevægelsen. Det kan lyde overfladisk, og nogle vil mene, man flygter. Men en problemstilling bliver ikke nødvendigvis løst af, at man stirrer på den.”

Men det virker stadig ubegribeligt for flere af de fremmødte, hvordan Ulla Terkelsen den ene aften kan stå med et farvestrålende tørklæde om halsen i Cape Town, den næste på en rød løber på Amalienborg og den tredje i gadetumult i Kairo.

”Det ligger i journalistikkens væsen at dække bredt. Og min energi kommer fra at engagere mig i mange mennesker i mange sammenhænge. Ikke kun de tilspidsede som krige,” forklarer hun.

”Men har de barske historier så hærdet dig?”, spørger en ung studerende.

”Jeg er snarere blevet mere rørstrømsk. Når jeg kommer hjem og hører klassisk musik af Mozart eller går i kirke med min søn, hvad jeg ofte gør, kan jeg godt blive overvældet og bevæget,” svarer Ulla Terkelsen og har afløst den jyske sarkasme med et ansigt i mere alvorlige folder.

For med en arbejdsplads, der kan være midt i en krigszone, tænker hun over de farer, der er. Men bange er hun ikke. Det har hun besluttet hjemmefra.

”Og sker det alligevel, at jeg bliver bange, beder jeg fadervor. For mig at se gør tro folk modige. Som Dronningen fortalte under et interview for nylig, blev hun først religiøs, efter at hun blev dronning. Fordi hun tænkte, at hun ikke ville være i stand til at klare det alene. Og det kan jeg kun give Majestæten ret i,” siger hun.

Der blafrer stadig spørgelystne pegefingre over folks hoveder mellem stolerækkerne. Men tiden er knap for den danske kosmopolit, der snart skal videre. Ud i verden.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​