Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Feltpræster må kun forsvare deres eget liv til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Feltpræster må kun forsvare deres eget liv

Aftengudstjeneste i Camp Price, den danske hovedlejr i den afghanske Helmand-provins. På dette billede står feltpræst Oral Francis-Shaw for højtideligheden. I alt har 44 feltpræster været fast udstationeret i Afghanistan, og en af dem, Victor Greve, undersøges nu for at have deltaget uretmæssigt i kamphandlinger.

- Søren Bidstrup/Scanpix Denmark

Emneord for denne artikel

krig | Afghanistan | feltpræst | Victor Greve
flexblock
3 debatindlæg Hold mig opdateret

MED AFSTEMNING En dansk feltpræst undersøges for at have deltaget i kamphandlinger i Afghanistan. Præsten kan have begået konventionsbrud, mener ekspert, som efterlyser klarere regler for præsterne. Hærprovster afviser lignende tilfælde

Er det i orden, at danske feltpræster bærer våben ved fronten?
 
 
 
”Jeg kravler op ad skrænten og løber hen imod pigtråden. Aktiverer lunten, og der begynder at springe små gnister fra lunten. Jeg kaster så langt som overhovedet muligt, hvilket desværre ikke var så langt, løber tilbage og kurer ned ad skrænten. Få sekunder efter lyder der et kæmpe brag, og kort tid efter sniger vi os ind i lejren igen.”

LÆS OGSÅ: Det er svært for danskerne at forstå vores krigsvirkelighed

Sådan skriver nuværende sognepræst Victor Greve, som var feltpræst i Afghanistan i 2010, ifølge Avisen.dk i sin dagbog fra sin udstationering. Ovenstående er en beskrivelse af en mission, hvor Victor Greve angiveligt har deltaget aktivt i kamphandlinger ved at aktivere en hjemmelavet bombe, som skulle lokke Taleban-krigere frem fra et skjul et stykke fra danskerlejren. Andetsteds i dagbogen skriver han: ”Nu står jeg her som en anden soldat og forsvarer lejren med en karabin og håndgranater.”

Annonce
De forhold førte onsdag aften til, at Forsvarets Auditørkorps indledte en undersøgelse af Victor Greve, som i dag er sognepræst i Frederiksstad og Bredsted i Sydslesvig.

”Vi har iværksat en undersøgelse, som vi udfører så hurtigt som muligt, men jeg kan hverken sige, hvor længe det kommer til at vare, eller hvorfor vi finder sagen væsentlig,” siger Peter Rask, auditør fra Forsvarets Auditørkorps.

Ud over auditørkorpset har forsvarsministeren, kirkeministeren og Københavns biskop krævet fuld klarhed over Victor Greves handlinger i Afghanistan. Auditørundersøgelsen kommer på baggrund af, at feltpræster betragtes som non-kombattanter, der ikke må deltage aktivt i kamphandlinger.

Peter Vedel Kessing, Dansk Institut for Menneskerettigheder, er ekspert i den internationale humanitære folkeret, hvor blandt andet feltpræsters status og virke er beskrevet.

”En feltpræst er non-kombattant, og det betyder, at vedkommende ikke må deltage i nogen form for kamphandling. Præsten må heller ikke forsyne soldaterne med våben eller ammunition. Opgaven er i Geneve-konventionen beskrevet som individuel sjælelig rådgivning af soldaterne. Reglerne er lavet, så de beskytter feltpræstens liv og undgår, at han eller hun bliver misbrugt til militære formål. Hvis præsten overskrider denne status, kan der rejses sag af Forsvarets Auditørkorps, hvis man mener, der er belæg for det, og det vil i givet fald ske ved de almindelige domstole,” siger Peter Vedel Kessing.

Rådgiver i humanitær folkeret for Røde Kors Anne Sofie Lauritzen understreger også, at en feltpræst på ingen måde må deltage aktivt i krigshandlinger. Men billedet kompliceres af, at en dansk feltpræst er udstyret med en pistol.

”En engelsk eller tysk feltpræst er ikke bevæbnet. Dermed gør man det fuldstændig klart, hvem der må slå ihjel, og hvem der ikke må. Derfor er der ingen tvivl om feltpræstens status i den engelske og den tyske hær, for de er aldrig bevæbnet. En dansk feltpræst må gerne bære lette våben, men som konventionerne siger kun til at forsvare sit eget liv. Det kan sætte præsten i en svær situation, hvis han er med soldaterne ude i kampzonen og bliver nødsaget til at forsvare deres liv også. Det skaber en gråzone, som kunne undgås, hvis præsterne ikke tog med soldaterne ud i felten,” siger Anne Sofie Lauritzen.

Hvis Victor Greve har deltaget aktivt i kamphandlinger – og dermed brudt konventionerne – er det et enkeltstående tilfælde. Sådan lyder det fra både den nuværende hærprovst Thomas Hansen Beck og fra Ole Brehm Jensen, som var hærprovst fra 2002 til august 2011.

”Jeg har ikke kendskab til lignende sager, og jeg kan med 99 procents sikkerhed sige, at sådan noget ellers aldrig har fundet sted. Her i Danmark har vi et fantastisk retsprincip, der lyder, at man er uskyldig, indtil andet er bevist, så jeg synes, at moralisterne skal vente med at lade deres forargelse komme til udtryk,” siger Thomas Hansen Beck.

Ole Brehm Jensen, som også har været feltpræst i 23 år, afviser, at feltpræster har deltaget i kamphandlinger, men:

”Jeg tror roligt, man kan sige, at feltpræsterne er blevet overraskede over alvoren i det, de er sendt ud til. De er så godt rustet til opgaven, som de kan være, men vi er blevet nogle erfaringer rigere. Øvelser svarer langtfra altid til virkeligheden, så selvfølgelig bliver der begået fejl, og de fejl må rettes,” siger han.
Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Hold mig opdateret

Trådet overblik  |  Fladt overblik

Feltpræster må kun forsvare deres eget liv

Gunver, publiceret d.20/01 23:17 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Feltpræster må kun forsvare deres eget liv
Det er meget nemt at udtale sig, når man sidder i trygge forhold herhjemme. Hvis man aldrig har været udsendt, har man ikke en chance for at vide, hvad virkeligheden er derude.Den kan være meget anderledes end man kan forestille sig.

venlig hilsen

En, der har været udsendt, dog ikke af forsvaret.
Del Link

Hærprovstens argumenter

shansen4, publiceret d.26/01 00:51 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Feltpræster må kun forsvare deres eget liv
Hærprovstens argumentation.
Hærprovst Thomas H. Bech skriver, hvad han forventelig skal som hærprovst, ellers ville han jo ikke kunne forblive i den stilling. Der er dog mod slutningen af den halve sides indlæg en opstilling, som kunne vække en vis interesse. Det minder om ordene om, hvad Guds er og hvad kejserens er. Altså som han skriver: Borger og kristen. Hvis jeg gerne vil vide noget om mit kristenliv, kan jeg læse teksterne, hvor Jesus fortæller om mine kristenopgaver. For at de skal have betydning for en person, må det baseres på personens tro, ellers er der ingen grund til at læse i NT.
Hvor finder man, hvad der er ens borgerpligt? Jo, folketinget har givet love, som jeg skal rette mig efter. Det er pligt til fødsel/navngivning . Der er undervisningspligten. Også værnepligten, som man dog af samvittighedsgrunde kan slippe for. Er det en borgerpligt at bruge våben? Straffes man, hvis man ikke gør det? Er det en borgerpligt at mene det samme, som et folketingsflertal mener? F. eks. at det er rigtigt at føre krig på fjerne steder. Hvis det er et fælles forsvar for landet, hvorfor er borgerne så ikke tvunget til at deltage?
Så lidt om det harmløse ved særlige tegn. V-tegnet blev opfattet positivt, da blev brugt i 2. verdenskrig. En hilsen med strakt arm, var vel også fra middelalderen, men Hitler brugte den, og en politiker blev noget ålet, da han brugte den i Tivoli.
Der så mange gode og dårlige forklaringer, men essensen af at en kristen gruppe mennesker = Folkekirken, hvor mange er for, og mange er imod, kun har een holdning til den førte krig, som hærprovsten så står for, er problematisk.
Selvfølgelig skal kristendommen prædikes, hvor den efterspørges, men for at sammenligne lidt med hospitalsforhold og fængselsforhold, så må man ikke der lave åndeligt overgreb på folk, men folk skal vide, at præsten er til rådighed. Jeg synes, at feltpræsternes forhold er drevet for langt ud.
Søren Hansen
Del Link

Mine kristenopgaver og borgerpligt

Keld Jensen, publiceret d.26/01 12:44 (for 4 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Feltpræster må kun forsvare deres eget liv
shansen4 skrev:
Hvor finder man, hvad der er ens borgerpligt?


I min fundamentalistiske frikirke er de universelle børnerettigheder og voksenpligter udgangspunktet for min ret og mine pligter. I bryllupskammeret går alting op i en højere enhed, og det gælder også for ret og pligt. Det er ligeledes i bryllupskammeret at man finder det velsignelsesværdige hele Menneske i sin oprindelige intelligent designede naturtilstand.

http://www.anthropos-ecclesia.org/

Det sande Menneskets naturtilstand er altså ikke de krigeriske jødekristnes dødbringende og kærligheds-udslettende retfærdige krig.
Del Link

flexblock

Få nyhederne i din indbakke

flexblock
splitblock
flexblock

flexblock
flexblock
splitblock
Er det ok, at andre end præster får adgang til prædikestolen i folkekirken?
 
flexblock
flexblock
splitblock
flexblock


flexblock

Nyhedsbrev

flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. eftertanke.dk​
  10. mindet.dk​
  11. kirku.dk​